Tal med en anden forælder om type 1-diabetes
Når ens barn får konstateret diabetes, kan det være en hjælp at tale med en, der også har et barn med type 1-diabetes.
Når ens barn får konstateret diabetes, kan det være en hjælp at tale med en, der også har et barn med type 1-diabetes.
Der er meget nyt at forholde sig til, når ens barn får diabetes. Du oplever måske at være frustreret over den nye livssituation og at være bekymret for fremtiden – hér kan en sparringspartner hjælpe dig.
Med en sparringspartner har du mulighed for at dele dine bekymringer og frustrationer med en, der kender din situation fra sig selv: sparringspartner er nemlig selv forælder til et barn med type 1-diabetes og kan derfor hjælpe dig og din families vej til et bedre liv med diabetes.
Uanset om du vil mødes med en mentor online eller ansigt til ansigt, matcher vi dig med en sparringspartner, der passer til dig.
Hvis du vil vide mere, er du meget velkommen til at sende en mail til mentor@diabetes.dk eller ringe til os på telefon 66 12 90 06.
Du kan både mødes med din sparringspartner ansigt til ansigt, telefonisk eller online, afhængigt af hvad der passer bedst. Møderne varer typisk et par timer alt efter dit behov.
I aftaler selv, hvor I mødes, og hvordan I bruger tiden. Typisk vil I have aftaler hver 14. dag over en periode fra få uger op til seks måneder, alt efter behov.