Sundhedsordførere ikke klar til differentieret moms

Folkesundheden i Danmark skal være bedre. I dag er udsigten fra Statens Institut for Folkesundhed, at 430.000 danskere i 2030 vil have fået diagnosen type 2-diabetes, og allerede i dag er flere end halvdelen af den voksne befolkning overvægtige. Det stiller store krav til den politiske vilje til at prioritere folkesundhed og forebyggelse.

Diabetesforeningen mener, at afgifter bør være en væsentlig del af indsatsen:

- Det er oplagt, at prisen betyder noget. Det gælder for cigaretter og alkohol, og det gælder for sodavand, slik og andre fødevarer, som bidrager til en dårligere folkesundhed. Derfor savner vi politisk vilje til at prioritere folkesundhed og forebyggelse ved blandt andet at gøre det sunde billigere og det usunde dyrere. Vi ved, at sådanne strukturelle tiltag virker, siger politisk chef i Diabetesforeningen, Ane Eggert Jackson.

Højere afgifter på usunde fødevarer virker, viser blandt andet et nyt studie fra marts 2019, der samler en lang række studier på området. Her er konklusionen, at øges afgifter med 10 procent, falder både salg og forbrug tilsvarende. Verdenssundhedsorganisationen WHO taler for effekten af afgifter på sukkersødede drikkevarer og konkluderer, at forbruget vil falde proportionelt, hvis prisen hæves med mindst 20 procent.

Diabetesforeningens rundspørge til sundhedsordførerne i Folketinget viser dog, at kun få bakker op om differentieret moms.

Forebyggelse fremfor afgifter

Kun Alternativets Susanne Zimmer siger klart ja:

- Ja, i Alternativet ønsker vi halv moms på frugt og grønt, og genindførelsen af sodavandsafgift og sukkerafgift, svarer Susanne Zimmer.

Venstre og Dansk Folkeparti siger klart nej, mens ordførerne fra Socialdemokratiet, Enhedslisten og Konservative betoner andre værktøjer, de ønsker at bruge for at fremme folkesundhed og bremse overvægt.

- Nej, vi skal ikke differentiere, da det ikke altid og kun er derfor, at folk bliver overvægtige. Men vi skal have et overvægtscenter i hver region, der kan sikre den optimale løsning for dem, som ønsker at ændre deres BMI eller sundhed generelt, lyder det fra Liselott Blixt (DF).

- Jeg tror, det først og fremmest er vigtigt, vi sætter ind med forebyggelse blandt børn og unge og tilbyder hjælp til dem, som gerne vil tabe sig. Derudover har vi foreslået forebyggende, målrettede sundhedstjek til personer med særlig risiko for at udvikle kroniske sygdomme som eksempelvis diabetes, svarer Rasmus Horn Langhoff (S).

Også i Enhedslisten understreger sundhedsordfører Peder Hvelplund indsatsen overfor børn og unge:

- Vi mener, at gratis økologisk skolemad og langt flere tilbud om sunde måltider, kostvejledning, madlavning, motion og bevægelse på skoler, børne- og ældreinstitutioner og på arbejdspladser er en bedre vej at gå, end differentieret moms, siger Peder Hvelplund, der understreger, at partiet arbejder for nul-moms på økologiske fødevarer.

Kig på ulige levevilkår

- Jeg kan personligt godt lide tanken om at fjerne moms fra sunde fødevarer, men jeg tror grundlæggende ikke, at det er en tilstrækkelig løsning, hvis vi skal nå målet om en sundere befolkning i fremtiden.

- Til gengæld er jeg generelt optaget af, at vi forsker mere i kostens betydning for vores helbred, siger Kirsten Normann Andersen fra SF, der i det hele taget gerne ser en langt større indsats mod ulighed i de levevilkår, der giver ulighed i sundhed.

Stinus Lindgren fra Det Radikale Venstre mener, at adfærdsregulerende afgifter er et godt redskab til at fremme folkesundheden, men han efterlyser flere kvalificerede undersøgelser og peger på blandt andet portionsstørrelser som et muligt indsatsområde:

- Om differentieret moms er vejen frem, eller om man for eksempel skal lave en sukkerafgift, skal undersøges nærmere. Det skal også være brugbart uden at drukne i bureaukrati eller skabe utilsigtede problemer, som vi så det med fedtafgiften og nødder. Man kunne også overveje at se på de tilladte størrelser på sodavand, så man ikke køber og drikker to liter sukkervand, fordi det er billigt, forklarer Stinus Lindgren.

I øjeblikket er det især prisen på tobak, der er til debat i de igangværende forhandlinger om finansloven.