Uenighed om fælles finansiering af diabetesteknologi

De seneste år har hundreder af mennesker med diabetes oplevet problemer med kassetænkning mellem regionernes sygehuse og kommunerne. Det er især et problem for diabetikere, der ønsker adgang til flashglukosemåling, der både kan være regionens ansvar som behandlingsredskab og kommunens ansvar som hjælpemiddel.

Diabetesforeningen har flere gange peget på, at en model med fælles finansiering kan løse problemerne, men det er kun sporadisk opbakning til hos sundhedsordførerne i Folketinget, viser en rundspørge:

- Så længe, der er mulighed for kassetænkning, fordi forskellige myndigheder kan have ansvaret for samme udstyr, kan kassetænkningen fortsætte. Det går kun udover patienterne, og vi skal snart have fundet en løsning. Fælles finansiering kunne være en mulig vej til at få gjort op med kassetænkningen., siger politisk chef Ane Eggert Jackson i Diabetesforeningen.

Finansiering var med i sundhedsreform

Af de otte sundhedsordførere, der har svaret på Diabetesforeningens rundspørge, er det kun to, der fuldtonet bakker op om fælles finansiering, nemlig Venstre og Dansk Folkeparti. Netop de to partier var også de største bag den tidligere regerings sundhedsreform, som netop indeholdt en model for én fælles kasse for udstyr til mennesker med diabetes:

- Vi havde det med i sundhedsreformen. Vi ønsker at sikre, at der bliver klarhed over, hvem der tildeler hjælpemidler og behandlingsredskaber, så det ikke skaber de problemer vi ser i dag, svarer Liselott Blixt fra Dansk Folkeparti.

Venstres Sophie Løhde, der var sundhedsordfører, da rundspørgen blev besvaret, forklarer, at de sundhedsfællesskaber, som var en del af sundhedsreformen, ville løse problemet:

- Sundhedsfællesskaberne skal skabe en ramme, så sygehuse og kommuner bedre kan samarbejde om at stille hjælpemidler eller behandlingsredskaber til rådighed for borgerne. Det skal ikke være borgernes opgave at få afklaret, hvorvidt det er kommunen eller sygehuset, der betaler, siger hun.

De to borgerlige partier bakkes delvis op af sundhedsordfører Peder Hvelplund fra Enhedslisten, der dog ikke nævner sundhedsreformens forslag om såkaldte sundhedsfællesskaber:

- Det er absurd, at der er forskel fra kommune til kommune, om man kan få insulinpumper og kontinuerlige glukosemålere. Et led i denne problemstilling handler om, at kommuner og regioner skændes om, hvem, der skal afholde en udgift til hvad. Her kan fælles budgetter være en del af løsningen, siger Peder Hvelplund.

Ansvar bør følges af kompetencer

Alle ordførere pointerer, at ansvaret bør være klarere end tilfældet er i dag, hvor det både kan være regionen efter sundhedsloven og kommunen efter serviceloven, der bevilger flash glukosemåling. Kirsten Normann Andersen fra SF mener, at lægerne som behandlingsansvarlige og dermed regionerne bør bære hovedansvaret:

- Ansvar og kompetencer bør følges ad. Det giver ingen mening, at lægen diagnosticerer og behandler, men at kommuner skal betale, svarer hun.

De Radikales Stinus Lindgren mener, der bør være et ensartet niveau over hele landet, og mener, at fælles finansiering er ”en mulighed, man kunne se nærmere på”.

Hos Alternativet mener Susanne Zimmer, at en form for minimumsstandarder bør kunne afhjælpe problemet, mens Rasmus Horn Langhoff fra Socialdemokratiet understreger, at den større sammenhæng mellem regionale og kommunale sundhedstilbud, der skal til, bør ske i en forhandling med blandt andre regioner og kommuner.

Per Larsen fra Det Konservative Folkeparti mener, kommunale forskelle hører under det kommunale selvstyre og dermed er op til en lokal prioritering.