Danske tal kan berolige yngre med diabetes
Det første danske studie om dødsfald som følge af covid-19 viser som ventet, at det er ældre med diabetes, der samtidig også har andre kroniske sygdomme, som er særligt udsatte. Er man under pensionsalderen og uden flere kroniske sygdomme samtidig, kan man være forholdsvis rolig, siger en af forfatterne bag studiet om risikofaktorerne hos godt 9.500 coronasmittede. Godt med mere sikker viden om hvem, der skal passe særligt på, mener Diabetesforeningen.
OBS, indholdet i nedenstående artikel kan være forældet.
Diabetesforeningen bragte i går en artikel om de seneste engelske tal for diabetes og covid19. I artiklen lagde vi vægt på, at diabetes i sig selv giver en øget risiko for et alvorligt forløb. Mange blev selvfølgelig bekymrede, så vi er glade for, at der nu findes danske tal for risikofaktorer i forbindelse med covid-19.
Det første danske studie om de risikofaktorer, der gør sig gældende for i alt 9.519 danskere der er testet positive for covid-19, er netop offentliggjort. Af covid-19 patienterne blev 22 procent indlagt, og 5,5 procent afgik ved døden.
Studiet viser, at risikoen for at blive alvorligt syg af covid-19, så man behøver hospitalsindlæggelse, stiger med alderen og med antallet af kroniske sygdomme.
Det er ikke overraskende i forhold til den viden, man allerede havde. Det siger en af forfatterne bag studiet, overlæge, ph.d. Reimar W. Thomsen fra Aarhus Universitetshospital, der også er medlem af Diabetesforeningens faglige råd.
- Tidligere udenlandske studier har fremhævet diabetes som et kæmpe problem i forhold til risikoen for at blive indlagt og eventuelt dø med covid-19. Selv om de nye danske tal fortsat siger, der er en moderat sammenhæng med diabetes som risikofaktor for indlæggelse og død, er der også grund til at moderere, siger Reimar W. Thomsen.
Han henviser især til, at høj alder, for eksempel over 70-80 år, samt multisygdom spiller en meget stor rolle sammenlignet med diabetes i sig selv.
- Hvis man er under pensionsalderen og kun har diabetes uden yderligere sygdomme, så behøver man ikke være synderligt bekymret, konkluderer Reimar W. Thomsen.
Ikke opdelt på diabetestyper
Studiet opgør risikoen for at dø med covid-19 blandt personer med diabetes til at være 1,6 gange øget, i forhold til personer med covid-19, der ikke har diabetes. Risikoen er dog kun 1,3 gange øget for personer med tabletbehandlet/ikke-insulinbehandlet diabetes. Dødeligheden er 1,6 gange øget for personer der kun bruger insulin uden anden diabetesmedicin (oftest type 1 diabetikere), og 2 gange øget for gruppen af insulinbrugere som helhed.
- Det er godt, vi nu har danske tal at forholde os til, fordi de i modsætning til de udenlandske tal med sikkerhed afspejler danske forhold.
Sidstnævnte vil efter Reimar W. Thomsens vurdering ofte være personer med type 2-diabetes, som har haft sygdommen i mange år.
- Man skal her huske, at den absolutte risiko for at dø med covid-19 er ret lav helt op til 60-70-års alderen, selv om man har 1-2 kroniske sygdomme, siger Reimar W. Thomsen.
Studiet opdeler ikke deltagerne efter diabetestyper.
- Studiet understøtter dermed de anbefalinger, Sundhedsstyrelsen tidligere har været fremme med, nemlig at det især er dem med såkaldt fremskreden diabetes og yderligere sygdomme som for eksempel hjertekarsygdom eller nyresygdom, der er i øget risiko, siger Reimar W. Thomsen.
Totalt set havde cirka otte procent af de 9.519 med covid-19 diabetes. Gennemsnitsalderen blandt alle dem, der blev testet positiv for covid-19 var 49 år, mens gennemsnitsalderen blandt de afdøde var 82 år.
Godt med danske tal
Forskningschef Tanja Thybo i Diabetesforeningen er glad for, at der nu er danske tal.
- Det er godt, vi nu har danske tal at forholde os til, fordi de i modsætning til de udenlandske tal med sikkerhed afspejler danske forhold. Det kan give ro for mange, der kan se, at i Danmark er diabetes i sig selv en mindre selvstændig risiko end i nogle af de udenlandske studier, siger Tanja Thybo.
Forskningschefen henviser blandt andet til det seneste studie fra England, som udnævnte især type 1-diabetes til at være en større risikofaktor end de danske tal tyder på. Det er uklart hvilke faktorer, der udgør forskellen mellem de to studiers resultater, men i begge tilfælde skal man hæfte sig ved, at selvom, der er påvist en forhøjet risiko ved for eksempel diabetes, er de absolutte tal for alvorlig sygdom fortsat lave.
Til eksempel fremgår det af det danske studie, at en person i 50’erne, som ingen kroniske sygdomme har eller udelukkende har en enkelt sygdom som for eksempel diabetes, har en risiko for at dø med covid-19, der er tættere på nul procent end på én procent. Personen i samme alder skal have diabetes og en yderligere sygdom, før risikoen for at dø med covid-19 er højere end én procent.
Diabetesforeningen følger fortsat situationen tæt og arbejder for, at alle med diabetes, der er i øget risiko, har mulighed for at tage de forholdsregler, der kan sikre den nødvendige tryghed i genåbningen.