De fire vigtigste tendenser inden for diabetesteknologi
Der udvikles hele tiden ny teknologi til livet med diabetes. Diabetesforeningen var med på den internationale diabetesteknologiske konference Advanced Technologies and Treatments for Diabetes, som samlede forskere og interessenter fra hele verden. Diabetesforeningens forskningschef, Tanja Thybo, giver sine bud på de fire mest interessante tendenser.
Insulinpumper, glukosesensorer og data-deling var bare lidt af det, der stod på programmet, da Diabetesforeningen i februar deltog i den internationale konference Advanced Technologies and Treatments for Diabetes i Madrid. Konferencen med 3200 deltagere fra hele verden havde fokus på teknologi til personer med diabetes, der tager insulin. Danmark var repræsenteret med 139 forskere og behandlere, som fik ny inspiration.
Udover at alle producenter var til stede med stande med de nyeste penne, pumper og sensorer, som man kunne se nærmere på, blev der også holdt en lang række foredrag med forskere indenfor diabetes-teknologi.
Diabetesforeningens forskningschef Tanja Thybo opsummerer de fire vigtigste diabetes-teknologiske tendenser lige nu.
Interoperability
- Det var glædeligt at opleve, at både producenter og de godkendende myndigheder arbejder på, at det bliver lettere at få teknologi som for eksempel insulinpumper og glukosesensorer fra forskellige firmaer til at fungere sammen. Det vil sige, at det vil blive muligt for mennesker med diabetes at mikse og matche, så de kan få det udstyr, som de har det bedst med. Uanset om pumpen og sensoren er fra forskellige producenter.
Data-deling
- I dag kan det være et problem for både personer med diabetes og behandlere at tilgå alle data fra den teknologi, mennesker med diabetes bruger, fordi det i stedet tilgår producenten og derfor kan være svært at trække ud og læse. Men der arbejdes lige nu på løsninger, som kan opsamle data fra omkring 200 forskellige devices og vise data i et format, som både behandler og personen med diabetes kan se og analysere på.
Time in range
- Trenden fra sidste år mod at gøre mere brug af time in range (TIR) fortsatte. Time in range er et mål for, hvor stor en procentdel af tiden ens blodsukker ligger inden for det anbefalede område på 3,9-10 mmol/L. Hvis man bruger en sensor, så kan det måles helt nøjagtigt, og det giver således et bedre billede af, hvordan behandlingen går. Sammenlignet med måling af langtidsblodsukker (HbA1c), som er et gennemsnitsmål og derfor kan dække over mange lave og høje blodsukre. For at TIR kan vinde indpas som behandlingsmål, kræver det, at flere får mulighed for at bruge en sensor og dermed forbedre deres behandling.
TIR-målet er 70 procent indenfor 3,9-10 mmol/L og ikke over 4 procent under 3,9.
Glukagon-spray
- Det, som nok vil vække den største begejstring, er den nye næsespray med glukagon. Glukagon gives som førstehjælp ved svære tilfælde af insulinchok, hvor personen med diabetes er bevidstløs. Og firmaet bag næsesprayen præsenterede meget overbevisende data for, at selv personer, der ikke var instrueret i at bruge sprayen, ville kunne lykkedes med det. Virkningsmæssigt havde den en profil sammenlignelig med glukagon-pennen. Det forventes, at glukagon-næsesprayen vil komme på det danske marked om omkring et halvt år.