Vi skal bruge kostrådene offensivt

Hvorfor tror du, det kan være svært for mange danskere at leve efter kostrådene – set fra et menneskeligt synspunkt?

– Det har at gøre med vaner, opdragelse, og hvor man kommer fra. Det, man spiser, er en kultur og repræsenterer nogle meget stærke traditioner. Det hænger ved i mange familier, at det, der kommer på tallerkenen, er beregnet til at give energi til at klare hårdt fysisk arbejde på fabrikken eller i marken. Men i dag med mere stillesiddende arbejde er der behov for ændringer. Men mad er forbundet med tryghed, hygge og følelser, og det er det rigtig svært at ændre på. Det virker provokerende på mange, når nogen kommer og anbefaler, at man ændrer på sine madvaner. Det kender jeg også.

Hvordan kan kostrådene anvendes til at sikre en bedre folkesundhed med færre overvægtige?

– Det er et langt, sejt træk, hvor vi stille og roligt inspirerer til at række ud efter varer, der er mere magre, plantebaserede og varierede. Det kan være med til at undgå overvægt og også være med til, at folk med diabetes oplever, at de har et mere stabilt blodsukker. Jeg er overbevist om, at de positive forandringer, en ændret kost kan medføre, for eksempel mere energi, bedre søvn, færre kilo på sidebenene, kan inspirere og være med til, at vi sætter positive spiraler i gang hos hinanden.

Vi har rakt ud til jer som patientorganisation for at skabe netværk omkring kostrådene: Vi skal løfte i flok og få kost, sundhed og klima til at fylde mere i skolerne og på arbejdspladserne.

Rasmus Prehn (S)

De nye officielle kostråd er lanceret som klimavenlige: Er det folkesundhed eller klima, de skal bruges til at løse?

Begge dele. Det er sådan, at spiser man sundt, fedtfattigt, plantebaseret og med flere fuldkorn for at forebygge for eksempel type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme og kræft, så er det nærmest en til en det samme som at spise klimavenligt. Det, at vi har fået klimavinklen med i kostrådene, gør også, at flere unge tager kostrådene til sig og melder sig på banen. Derfor er det er godt, at vi har to fronter at kommunikere på: Sundhed og klima.

Hvordan kan regering og folketing understøtte sundere vaner, hvis det ikke blot skal være endnu en kampagne?

– Men kampagner batter faktisk noget! Især nu, hvor klimaet er blevet en faktor. Men vi skal bruge kostrådene offensivt og drage fordel af, at det virkelig er oppe i tiden at leve sundt og være i form. Jeg kunne godt tænke mig, at de offentlige køkkener og kantiner går foran for at skabe en forandring hen imod det mere sunde og klimavenlige. For det nytter ikke noget, at man får serveret en kost på sygehuse, i børnehaver eller offentlige arbejdspladser, der ikke samtidig understøtter sundhed. Jeg vil også gerne engagere det danske kokkelandshold (talentudviklingshold under Dansk Gastronomisk Selskab, red.) til at udvikle flere sunde retter, som kan inspirere. Og jeg er glad for at konstatere, at dagligvarebutikkerne satser på sundere produkter, som de giver en bedre placering i butikken.

Hvor ser du de vigtigste indsatser skal være for at skabe bedre mulighed for, at det bliver nemmere at spise sundt?

– Det handler om viden og dokumentation. Vi skal skabe en bred konsensus om, at det batter noget, hvad man putter i munden. Du kan spise dig til en bedre sundhed, uanset om du har diabetes eller ej. Jeg har set mennesker, der med kost og motion virkelig får gjort noget ved deres type 2-diabetes, og det er meget inspirerende. Det er også derfor, vi har rakt ud til jer som patientorganisation for at skabe netværk omkring kostrådene: Vi skal løfte i flok og få kost, sundhed og klima til at fylde mere i skolerne og på arbejdspladserne. Jeg er sikker på, at arbejdspladsen bliver det næste store skridt, hvor store virksomheder stempler ind på dagsordenen og aktivt sikrer en kostpolitik i deres kantiner og understøtter, at medarbejderne får mulighed for at dyrke motion.

Få indblik i Diabetesforeningens mærkesager og politiske indsatser