Ekstra kilo, sofasport og ensomhed: Sådan har coronakrisen påvirket mennesker med diabetes
Ganske som frygtet viser en ny omfattende undersøgelse nu, at mange personer med diabetes er blevet mere inaktive og overvægtige under coronapandemien. Også det mentale helbred har lidt et knæk. Det kalder på handling, mener Diabetesforeningen.
Coronapandemien har allerede sat sig dybe spor – både i det fysiske og mentale helbred.
En ny undersøgelse foretaget af Diabetesforeningen med svar fra næsten 5.000 danskere viser, at knap hver tredje med type 1- og type 2-diabetes har taget på under coronapandemien, og fire ud af ti har været mindre fysisk aktive.
Alene det er et problem, mener Diabetesforeningens administrerende direktør, Claus Richter. Derudover ser han andre skræmmende perspektiver i undersøgelsen, og henviser til, at mennesker med diabetes i forvejen er ekstra opmærksomme på både mad og motion. Derfor skal man være bekymret, når netop disse mennesker slækker på sundheden, for hvordan står det så til med den øvrige befolkning?
Anslået 360.000 danskere har forstadier til type 2-diabetes, og selv om arvelighed spiller en stor rolle, er de udløsende faktorer ofte overvægt og inaktivitet.
– Vi frygter, at mange flere vil få konstateret type 2-diabetes de kommende år som en direkte følge af coronakrisen og nedlukningerne. Det er dybt alvorligt og kan presse sundhedsvæsenet hårdt fremover, siger Diabetesforeningens direktør Claus Richter og tilføjer:
– Vi er nødt til at gøre noget på tværs af sektorer. Ellers risikerer vi at stå i en folkesundhedskrise.
Af samme årsag inviterede Diabetesforeningen, DGI og Dansk Erhverv til en konference i juni, hvor eksperter, kommuner, regioner og sundhedspolitikere fik mulighed for at sparre og diskutere, hvordan vi sammen løfter folkesundheden efter corona. En udfordring, som også Diabetesforeningen er meget optaget af.
Ensomhed og isolation
Diabetesforeningens undersøgelse viser også, at det mentale helbred er hårdt ramt efter en længere nedlukningsperiode. Så meget, at gennemsnitligt hver tredje med diabetes nu føler sig mere alene eller isoleret fra andre, end de gjorde før coronapandemien.
Kun på spørgsmålet om, hvor ofte de føler sig alene med deres sygdom, er der forskel på diabetestyperne. Her svarer knap halvdelen med type 1-diabetes, at det sker noget af tiden eller ofte, mens tallet for type 2-diabetes er 34 procent.
– Det er meget bekymrende tal, særligt når man tænker på, at personer med diabetes allerede har en højere risiko for angst og depression. Kampen mod corona har fordret social afstand, men alting kommer med en pris, og den her skal vi tage meget seriøst, siger Claus Richter.
Han uddyber:
– Krop og sind hænger sammen, så der er grund til at frygte, at en ringere mental trivsel, ensomhed og isolation også vil påvirke den enkeltes helbred og livskvalitet. Logisk nok vil det også bonne ud på de behandlingsmæssige omkostninger.
– Det understreger også behovet for, at vi samler op og formår at støtte personer med diabetes i at håndtere de psykosociale aspekter ved diabetes, siger Claus Richter.
Manglende hjælp
Desværre er det langt fra alle med diabetes, der får den nødvendige hjælp og støtte til at tackle de mentale udfordringer, ifølge Diabetesforeningens undersøgelse.
På tværs af diabetestype svarer 40 procent, at kommunen ikke giver dem tilstrækkelig støtte, mens 28 procent savner mere hjælp fra deres behandlingssted til at håndtere de mentale aspekter ved diabetes.
I en tidligere undersøgelse angiver 18 procent desuden, at de på et tidspunkt har haft brug for psykologhjælp, men uden at få den tilbudt.
Diabetesforeningen mener, at den traditionelle diabetesbehandling også skal omfatte psykosociale faktorer, trivsel, seksuelle problemer og stress, ligesom med mennesker med diabetes skal have bedre adgang til psykologhjælp.