
Mad og diabetes
Du kan spise sundt og lækkert på mange forskellige måder, når du har diabetes. Her finder du gode madråd og tips og tricks til at finde den vej, der passer dig.
”Hvad må jeg spise, når jeg har diabetes?”
Det er et spørgsmål, som mange stiller sig selv og til Diabetesforeningens diætister. Spørgsmålet er naturligt, for den mad, du spiser, påvirker dit blodsukker og kan derfor betyde meget for, hvordan du trives med diabetes.
Sund mad på mange måder
Der findes ikke én bestemt måde at spise på, når man har diabetes. Men forskning har vist, at der er visse træk i kosten, der gør det lettere at styre blodsukkeret. Til at hjælpe dig har Diabetesforeningen på baggrund af den nyeste forskning om mad og diabetes udviklet fem diabetesvenlige kostråd.
Kostrådene er udtryk for, at fokus skal være på kvaliteten af fødevarerne og hvor meget, du spiser.
Fem Diabetesvenlige kostråd
1. Spis færre kulhydrater
2. Vælg kulhydrater af høj kvalitet
3. Spis færre ultraforarbejdede fødevarer
4. Spis flere basisfødevarer
5. Vælg det sunde fedt
Hvad du skal spise, afhænger af, hvad du vil opnå. Vil du tabe dig? Tage på? Vil du have et mere stabilt blodsukker? Vil du spise vegetarisk?
Kend dine kulhydrater
Kulhydrater får dit blodsukker til at stige. Derfor er det vigtigt at vide, hvor kulhydraterne er i den mad, du spiser.
Mængden af kulhydrater, du spiser og drikker, har større betydning for, hvor meget dit blodsukker stiger, end typen af kulhydrater. Jo flere kulhydrater, jo mere vil dit blodsukker stige.
Læs mere om måling af blodsukker
Når du kender de madvarer, der er rige på kulhydrat, kan du lettere vide, hvad der får dit blodsukker til at stige efter du har spist
eller drukket noget.
Læs mere om, hvordan kulhydrater virker på blodsukkeret
Det kan være en god idé at fordele dine kulhydrater jævnt ud over hele dagen, så blodsukkerstigningerne ikke bliver for høje efter et enkelt måltid.
Det handler om balance
Man kan nemt komme til at være af den overbevisning, at hvidt brød, pasta, kage og slik skal en tur i glemmebogen, når man har diabetes. Men sådan behøver det ikke at være. Der er ikke nogen fødevarer, der er forbudte.
Mad er også nydelse, et socialt samlingspunkt og en stor del af vores kultur.
De fleste ved godt, hvad de skal spise mere og hvad de skal spise mindre af. For mange kan det være forholdet imellem mængden af mad og fysisk aktivitet, der skal skrues på. Det handler om at finde en balance, der virker for dig og dit blodsukker.

Lækre diabetesvenlige opskrifter
Diabetesforeningens kogebøger
Vores diætister sidder klar til at hjælpe dig
Få en snak om mad og diabetes
Vores diætister sidder klar til at hjælpe dig
Vores forhold til mad og forudsætninger for at ændre på kost og vaner er individuelle. Her på siden finder du en række links til yderligere inspiration og viden om mad og diabetes, men det kan være en rigtig god ide at tage en snak med din behandler eller en klinisk diætist om, hvad du kan gøre i din situation.