Forskning i cøliaki: Mulighed for medicin undersøges

Livet med type 1-diabetes kræver ekstra opmærksomhed på måltiderne, og når du samtidig lever med cøliaki, kan det blive rigtig kompliceret. Men et igangværende forskningsprojekt kan muligvis gøre det nemmere at leve med cøliaki i fremtiden.

24. august 2021 | Af Ninett Rohde Brandt [email protected]

En evig overvågning af blodsukkeret og et nej tak til alt med den mindste smule hvede, rug og byg. Det er virkeligheden for 5-8 procent af mennesker med type 1-diabetes, der også lever med cøliaki. Men nu er der måske et lille håb at ane i fremtiden, så i hvert fald cøliaki ikke skal gøre måltiderne komplicerede.

Sådan gjorde forskerne

Forskerne har testet pillen på en gruppe voksne med cøliaki. For at de kunne deltage i projektet, skulle de have haft cøliaki mindst ét år og have levet på glutenfri diæt i et år. Deltagerne blev testet for genvarianter, der er en forudsætning for at have cøliaki. Har man de specifikke gener, udvikler man ikke nødvendigvis cøliaki, men hvis ikke man har de pågældende gener, er det ikke sandsynligt, at man har cøliaki.

Deltagerne blev inddelt i fire grupper. Tre af grupperne fik hver især tre forskellige doser af medicinen mod cøliaki og den sidste gruppe fik placebo - altså medicin uden effekt. Projektet var såkaldt dobbeltblindet, så hverken forskerne eller deltagerne vidste, om de fik placebo eller medicinen.

I en periode på seks uger startede deltagerne hver dag med at indtage lægemidlet eller placeboen. 30 minutter efter skulle de spise en kiks med 3 gram gluten – cirka 100 gange den dosis en person med cøliaki kan tåle. Resten af dagen skulle deltagerne leve på glutenfri diæt, som de plejede. Deltagerne var til en række kontroller undervejs og fik taget biopsi af deres tarmvæg for at undersøge glutenindtagets påvirkning på tyndtarmen med eller uden medicinen.

Resultaterne fra fase to viste ifølge forskerne at tarmvæggen så ud til at tage mindre skade af glutenindtag, når deltagerne fik medicinen, sammenlignet med når de fik placebo.

Et hold af europæiske forskere er gået i gang med et projekt, hvor de forsøger at udvikle en pille, der skal forhindre den skade, gluten forvolder på tarmen, når mennesker med cøliaki spiser gluten.

Tanja Thybo, forskningschef i Diabetesforeningen, er glad for, at behandlingsmuligheder til mennesker med cøliaki bliver undersøgt, da livet med type 1-diabetes og cøliaki kan være en besværlig affære:

- Mennesker, der lever med type 1-diabetes, har i forvejen en del at tænke på i forbindelse med deres måltider, og cøliaki gør det kun mere kompliceret. Så det ville have stor betydning for mennesker med type 1-diabetes og cøliaki, at de kunne slippe for at bekymre sig om gluten og kunne få lidt flere muligheder ved måltiderne, siger hun.

Pillen skal som al anden medicin testes i tre faser, før den kan blive godkendt. Projektet er netop blevet færdig med fase to, og ifølge forskerne bag ser resultaterne lovende ud. Tanja Thybo understreger dog, at der stadig er et stykke vej igen, før pillen måske ender på hylderne på apoteket:

- Forskerne skal i gang med fase tre nu, og først derefter – hvis resultaterne er gode – kan man begynde at tale om, at pillen skal i produktion. Men det er et interessant projekt, som vi i Diabetesforeningen ser frem til at høre mere fra, når de er længere i processen, siger hun.

Diabetes og cøliaki

Hvad er cøliaki?

Cøliaki – også kaldet glutenintolerance – er en kronisk, autoimmun sygdom, der resulterer i en betændelseslignende reaktion i tyndtarmen ved indtagelse af glutenholdige fødevarer. Cøliaki bliver nogle gange omtalt som glutenallergi, men er altså ikke en allergi, men en autoimmun sygdom ligesom diabetes er. Den eneste nuværende behandling mod cøliaki er en livslang glutenfri diæt.

Hvor mange med diabetes har også cøliaki?

Der er en øget forekomst af cøliaki hos mennesker med type 1-diabetes sammenlignet med dem, der ikke har diabetes. Ifølge forskere med indblik i type 1-diabetes og cøliaki kan den øgede forekomst skyldes, at nogle af de genvarianter, der er overrepræsenterede blandt personer med type 1-diabetes, også er involverede i udvikling af cøliaki. Forskerne estimerer, at 5-8 procent af alle mennesker med type 1-diabetes også har cøliaki. Til sammenligning mener forskere, at omkring 1 procent af alle danskere har cøliaki. Procenterne for forekomsten af cøliaki rummer både personer, der ved, de har cøliaki, men også personer med uopdaget cøliaki. Forskere i cøliaki mener generelt, at den autoimmune sygdom er underdiagnosticeret i Danmark.

Screeninger for cøliaki hos børn med type 1-diabetes

Børn med type 1-diabetes bliver screenet for cøliaki pga. den øgede forekomst. 9 ud af 10 af de børn, der også viser sig at have cøliaki, finder lægerne ved hjælp af screeningerne. Jannet Svensson, læge på Børn og Unge-afdelingen på Herlev og Gentofte Hospital og forsker i diabetes fortæller, at de også finder forældre eller søskende med cøliaki, når de screener børnene. Ifølge hende har en del af dem betydelige symptomer, men har altså ikke fået en cøliaki-diagnose inden deres diabetes-debut.

Kunne du eller dit barn have cøliaki?

Typiske symptomer ved cøliaki er løse og hyppige afføringer, ufrivilligt vægttab, ondt i maven og følelsen af at være afkræftet. Hos børn kan det derudover resultere i hæmmet vækst og irritabilitet. Cøliaki kan også give svage og diskrete symptomer. Nogle personer med cøliaki kan have smågener i mange år, før de får diagnosen. Hvis du er det mindste i tvivl, om du kunne have cøliaki, bør du kontakte din læge for at blive undersøgt.

Læs mere om cøliaki på sundhed.dk

Faktaboksen er lavet i samarbejde med Jannet Svensson, børnelæge og forsker i diabetes og cøliaki, og Karsten Buschard, forsker i diabetes og cøliaki.