Hver tredje med type 2-diabetes og hjertesygdom er ikke blevet vaccineret
En rundspørge viser, at cirka hver tredje person med type 2-diabetes og samtidig hjertekarsygdom endnu mangler at blive vaccineret. Ligesom der også er store regionale forskelle på, hvor mange der har fået det afgørende stik mod covid-19 som en del af vaccinationsgruppe 5 – personer i særligt øget risiko. Det undrer Diabetesforeningen.
I en rundspørge foretaget af Diabetesforeningen svarer cirka hver tredje person med type 2-diabetes og samtidig hjertekarsygdom, at de endnu ikke er blevet vaccineret mod covid-19.
Alligevel skriver Sundhedsstyrelsen i en rapport, at 90 procent af de personer, der er meldt ind til vaccination grundet særlig øget risiko, er påbegyndt deres vaccinationsforløb.
Det kommer bag på Diabetesforeningens forskningschef Tanja Thybo, da personer med type 2-diabetes og hjertekarsygdom kan være i særligt øget risiko for at få et alvorligt forløb med covid-19 – og dermed tilhører vaccinationsgruppe 5.
– Vi har en frygt for, at nogle er blevet glemt. Kigger man på vaccinationskalenderen burde alle personer i den vaccinationsgruppe jo have fået tilbudt en vaccine mod covid-19 i april. Men det er tilsyneladende ikke sket og bekræfter blot vores tidligere bekymring over den store uklarhed, der har præget udvælgelseskriterierne til vaccinationsgruppe 5. Det skal vi tage meget alvorligt, siger hun.
Regional skævvridning i gruppe 5
I Diabetesforeningens rundspørge deltog 6.937 respondenter på tværs af diabetestype. Fra den 23. april til og med den 9. maj blev de stillet en række spørgsmål i relation til covid-19 og vaccinationsprogrammet.
Rundspørgen viser først og fremmest, at der på landsplan er store regionale forskelle på, hvor mange med diabetes der er blevet vaccineret. Med Region Hovedstaden i førertrøjen. Men mere interessant er det, at forskellene også gælder visitationen til vaccinationsgruppe 5 – personer i særligt øget risiko.
Ud fra rundspørgen tyder det nemlig på, at Region Hovedstaden har visiteret en større andel af personer med diabetes til vaccinationsgruppe 5 – personer i særligt øget risiko. Som konsekvens heraf er personer med diabetes i de øvrige regioner kommet bag køen.
Forskellene træder særligt frem, hvis man sammenligner med regionernes samlede antal mennesker med diabetes. Det giver et mere nuanceret billede af, hvor stor en andel der måske burde have fået et vaccinestik som en del af gruppe 5 i hver enkelt region. Her fremgår det, at tallene for type 1-diabetes følges nogenlunde ad. Straks værre ser det ud for type 2-diabetes.
For eksempel er cirka 27 procent af personerne med type 2-diabetes tilknyttet Region Hovedstaden, men på landsplan udgør de 36 procent af dem med type 2-diabetes, som er blevet vaccineret i gruppe 5. Altså en mærkbar forskel.
Ifølge Tanja Thybo kan det fortolkes på to måder.
– Enten er personerne med diabetes i Region Hovedstaden dårligere regulerede, har flere følgesygdomme eller andet, der gør, at de har fået en plads i vaccinationsgruppe 5. Eller også har der været en ulighed i visitationen, altså har nogle regioner henvist mange flere patienter til vaccinationsgruppe 5.
– Det sidste kan være nærliggende at tro, eftersom det i februar blandt andet kom frem, at Region Hovedstaden havde indstillet næsten fire gange så mange særligt sårbare patienter til en coronavaccine som resten af landets regioner tilsammen.
– Det understreger også, at myndighederne ikke har været tydelige nok i deres retningslinjer for, hvornår en patient er i særligt øget risiko og tilhører vaccinationsgruppe 5. Desværre, men helt naturligt, har det også ført til vidt forskellige fortolkninger i regionerne, afslutter hun.
Hvorfor mig og ikke min gamle mor
På de sociale medier har flere personer både med og uden diabetes stillet sig uforstående over for, at nogle regioner – særligt Region Hovedstaden – generelt befinder sig længere fremme i vaccinationskalenderen.
"Jeg er selv blevet vaccineret uden at være i gruppe 5 – skønt – men min gamle mor i Jylland mangler stadig” er en formulering, der ofte går igen.
Men trods den umiddelbart skæve fordeling er det ikke, fordi hovedstadsområdet har tillusket sig flere vacciner. Årsagen er i stedet regionernes forskellige alderssammensætning, bedyrer Sundhedsstyrelsen.
– Vaccinerne bliver fordelt pro rata, det vil sige ud fra befolkningsantallet, og ikke ud fra, hvor mange der er af personer i hver gruppe, skriver Sundhedsstyrelsen i en mail til Ekstra Bladet.
– I Region Hovedstaden er der relativt flere yngre borgere og børn. Region Hovedstaden har dermed forholdsvist hurtigere kunnet invitere de foregående og den næste målgruppe. Denne forskel regionerne imellem forventes imidlertid udjævnet, i takt med at de yngre målgrupper gradvist inviteres over de kommende uger, lyder det.