Hvis vi bare interesserede os lige så meget for de kroniske sygdomme: Covid-19-tal kan ikke stå alene
DEBAT: Det er godt og vel et år siden, at sundhedsminister Magnus Heunicke første gang viste os den røde og grønne smittekurve, og siden har tal om covid-19 fyldt meget i vores hverdag. Vi er dagligt blevet præsenteret for nye tal om smittetryk, indlagte og døde med den smitsomme virus. Og de seneste uger er der heldigvis også kommet tal for, hvor mange der enten er begyndt på eller er færdige med deres vaccinationer, som mange af os nærlæser.
I betragtning af, at vi står midt i en pandemi, som har lammet Danmark og resten af verden og vendt op og ned på vores liv, er det helt naturligt, at der er stort fokus på covid-19. Men det er samtidig vigtigt, at vi har øje for, at covid-19 ikke er den eneste sundhedsmæssige udfordring, vi står over for.
Der er flere andre, som hver eneste dag har store menneskelige og samfundsmæssige omkostninger. Det gælder bl. a. udfordringen med det stigende antal danskere, som rammes af en kronisk sygdom.
I dag er der flere end 1,2 millioner, som har KOL, osteoporose, kræft, diabetes eller andre kroniske sygdomme. Og selvom de ikke smitter, så er de udsatte, også over for covid-19, som kan være en fatal sygdom for mennesker med kroniske sygdomme, og de fortjener at få en behandling af høj kvalitet i sundhedsvæsnet. Deres liv og livskvalitet bør også have topprioritet.
Og tænk, hvis vi gav de kroniske sygdomme bare en tiendedel af den opmærksomhed, vi giver covid-19.
Forestil dig, at vi løbende fik præsenteret tal for, hvor mange danskere med kroniske sygdomme, der opspores og kommer i behandling, før deres sygdom kommer ud af kontrol og bliver en belastning for den enkelte og for samfundsøkonomien. Tænk, hvis myndigheder og medier fremover på samme måde som med covid-19 lagde tal frem på andre sygdomsområder. Tror du, at det ville have en betydning? Det tror vi. Det ville gøre det muligt at sammenholde sygdomsdata og synliggøre, hvor vigtigt det er, at vi forebygger, opsporer og behandler kroniske sygdomme. Tal skaber nemlig virkelighed og påvirker vores handlinger. Det har vi gennem det seneste år været vidner til.
På forholdsvis kort tid er det lykkedes at opbygge en testkapacitet med testcentre, så vi nu dagligt kan teste flere end 200.000 danskere for covid-19-smitte og dermed opspore og inddæmme smittetilfælde.
Det har været medvirkende til, at vi har kunnet forhindre pandemien i at løbe løbsk.
Men det er tankevækkende, at vi samtidig ikke gør mere for at finde frem til de mange danskere, som har en kronisk sygdom uden at vide det.
Lad os få flere tal frem, så vi kan få en bredere tilgang til de udfordringer, vi står over for på sundhedsområdet
Hvert år bliver der f. eks. kun diagnosticeret omkring 14.500 danskere med type 2-diabetes og ca. 16.000 med osteoporose. Og det er, selvom det skønnes, at omkring 500.000 har uopdaget osteoporose, og ca. 435.000 har enten udiagnosticeret type 2-diabetes eller forstadier til diabetes.
På den baggrund kunne man godt ønske sig, at vi investerede mere i opsporingen af flere andre sygdomme end covid-19, for så ville vi kunne øge livskvaliteten markant hos mange danskere, redde menneskeliv og mindske de meget høje omkostninger, der i dag forårsages af senkomplikationer som følge af manglende forebyggelse og behandling.
Så lad os få flere tal frem, så vi kan få en bredere tilgang til de udfordringer, vi står over for på sundhedsområdet.
Sundhedstilstanden i Danmark kan ikke alene måles på covid-19-tal. For så overser vi de tusindvis af danskere, som har andre sygdomme og har brug for sundhedsvæsenet.
Tænk, hvis myndigheder og medier fremover på samme måde som med covid-19 lagde tal frem på andre sygdomsområder.
Debatindlægget er bragt i Morgenavisen Jyllands-Posten 11. marts 2021.