Iben Devantie: Jeg vil ikke være til besvær

Denne artikel er fra medlemsmagasinet Diabetes november 2020. 

I noget tid havde Iben Devantie følt sig kvalm og utilpas om eftermiddagen, specielt efter hun havde spist.

Hun genkendte symptomerne fra dengang, hun ventede sin søn og havde graviditetsdiabetes. Hendes mand er redder, og hun spurgte ham en aften, om de kunne måle hendes blodsukker.

Hun havde haft et par år med en forudanelse om, at hun havde diabetes.

– Jeg var nok klar over det. Men når man ikke går til lægen, fejler man ikke noget, vel?

– Jeg skulle bare være klar til at få den stukket i hovedet. For hvis jeg først fik det stukket i hovedet, så skulle jeg jo ligesom gøre noget ved det.

Iben Devanties søn var på det tidspunkt fem år gammel, og hun syntes, at hun skyldte ham at få det undersøgt.

Det handlede om, at jeg skulle have styr på mit blodsukker.

Især da hun læste om følgesygdommene, og risiko for amputering og blindhed.

– Det skal man lade være med, siger hun og griner. Trods de tunge emner, er Iben Devantie lattermild, og det smitter.

Lad mig være i fred

Det var i februar 2019, lægen tjekkede Iben Devanties langtidsblodsukker, som lå på 89 mmol/mol.

Hun gik tilbage og sagde til sine kollegaer og sin mand:

– Jeg har fået konstateret type 2-diabetes, og jeg gider ikke snakke om det. I skal bare lige lade mig være i fred. Jeg skulle lige tygge på den. For det var en øv-diagnose at få.

Indtil da havde hun levet som en helt almindelig dansker, som hun selv siger. En bolle med ost til morgenmad, rugbrød til frokost, ris, pasta, lasagne til aftensmad. Hun læste om, at kulhydraterne er røveren i forhold til diabetes, fordi omsætningen af sukkerstoffer fra kulhydrater er svære at omsætte.

– Så jeg var klar over, at jeg skulle tænke i andre baner. Jeg var i dårligt humør, da jeg havde fået det konstateret. Jeg tænkte: Nu skal jeg hjem og lægge mit liv om, og hvordan skal jeg det?

Den store bagedyst

Fans af Den store bagedyst kender måske Iben Devantie. Her kæmpede hun sig op til at blive blandt de bedste i femte sæson, der blev vist i 2016.

– Jeg har aldrig nogensinde oplevet noget, der var så stressende. Jeg har været syg af stress for mange år tilbage. Men det her var noget helt andet, det var ikke negativ stress, og jeg vidste, at der var en slutdato.

Et helt år gik der med deltagelse i Den store bagedyst. Casting, øvelser, optagelser over tre måneder. Og hele efteråret, hvor deltagerne ikke måtte sige noget.

Jeg vil ikke være til besvær.

Og så de efterfølgende interviews, da sæsonen rullede over skærmen.

– Jeg kan godt lide at bage, men det har nok været et niveau lige over husbehov. Jeg havde jo ikke engang lavet en mousse før, da jeg meldte mig. Jeg tænkte, at så får jeg en oplevelse ud af det.

Iben ville ikke have, at det skulle gå ud over hendes søn. Så hun arbejdede om dagen, puttede om aftenen, og bagte om natten.

Og kørte til Randers til optagelser.

– Jeg var også smadret og så træt af kage til sidst. Jeg havde slet ikke tænkt, at jeg ville gå så langt, siger Iben Devantie, der nåede med til semifinalen, og var med i otte ud af ni afsnit.

Keto blev ny livsstil

Efter at hun havde fået konstateret diabetes, brugte hun en måneds tid på at tænke over, hvad hun skulle gøre. Hun købte en bog om Keto (en særlig diæt. Red.), hvori der stod, at det var effektivt for mennesker, der har type 2-diabetes og hormonsygdommen PCO. Efter at have læst bogen to gange, ændrede hun sine madvaner i marts 2019.

– De først tre dage var et helvede. Det har ikke været en nem vej, selvom jeg forholdsvist hurtigt fik vendt tingene.

Blodsukkertallet faldt drastisk, og hun tabte sig.

– Jeg tænkte bare: Jeg fortsætter! Siger hun og slår en stor latter op.

Under bagedysten vejede Iben 78 kg. Hun er 150 cm høj. De første seks måneder tabte hun 18 kg.

Der er meget tabu omkring type 2. Det er en stor fejl.

– Jeg spurgte min læge til råds, da jeg startede på Keto. Hun vidste ikke meget om det, men syntes, jeg skulle prøve. Og at jeg skulle få målt mine tal, som man gør, når man får diabetes. Efter otte uger var jeg til tjek, og da var mit langtidsblodsukker faldet til 45 mmol/mol. De andre tal, deriblandt Ibens kolesteroltal, så også fine ud.

– Min læge kiggede på mig og sagde: Du fortsætter bare, hvis du vil. Det er rart at have en læge, der er åben for det.

– Jeg gjorde det ikke for at tabe mig. Jeg gjorde det for at få styr på mit blodsukker. Det blev bare en win-win, at jeg fik ungdomskroppen tilbage i en ældre, lidt mere rynket udgave. Men selvom jeg var buttet, var jeg ikke et trist menneske. Jeg var bare nået dertil, hvor jeg tænkte: Sådan ser jeg altså ud. Og jeg er så heldig at have en mand, der elsker mig, uanset hvordan jeg ser ud, siger Iben Devantier.

Tag ansvar for dig selv

Når folk inviterer Iben Devantier og familien på mad og spørger, hvad de skal servere, er svaret enkelt:

– Ikke noget specielt til mig. Det er rigtigt rart, at der er nogle grøntsager. Men ellers spiser jeg alt. Jeg skal nok pille det ud, jeg ikke spiser.

Ibens mor spurgte også om det samme. Svaret var:

– Lav det, du plejer, mor. Lav du bare krebinetter. Sørg bare også for grøntsager. Jeg gider ikke være til besvær.

Jeg har været en rigtigt ris-, brød- og pastapige, men er blevet meget mere kødspiser, end jeg var før.

– Hvis det er en hverdagsaften, og vi er på besøg hos nogle venner, så spiser jeg ikke dessert. Ellers har jeg selv en pose flæskesvær med. Eller lidt bær, siger Iben Devantie, der har et budskab, hun selv lever efter:

– Det er dig, der har en sygdom, det er ikke andre. Du skal tage ansvar for dig selv.

Drop tabuet

I maj 2019 offentliggjorde Iben Devantie på Instagram, at hun har type 2-diabetes.

– Man kaldte det gammelmandssukkersyge før i tiden, men der er ikke noget gammelt over det. Der er også unge, der får det. Og type 2 er også genetisk. Jeg er ikke flov over, at jeg har fået det, siger hun og tilføjer, at når hun som offentlig person kan dele ud af sine erfaringer om diabetes, vil hun gerne det.

– Det er ikke noget tabu. Jeg kan sagtens sætte mig på en bænk med en softice. Og folk kan tænke: Men har hun ikke type 2-diabetes? Jo, men jeg er også et menneske. Den grundlæggende tanke er: Det må jeg godt, bare ikke så tit, og så nyder jeg det.

– Jeg bager mit eget brød, og når jeg tillader mig at spise det, flipper mit blodsukker ikke ud. Det er jo forskelligt, hvad vores krop reagerer på, når vi har diabetes.

Efter Iben Devantie ændrede madvaner, siger hun, at hun kan mærke sig selv og sin krop bedre, og får ikke længere en gnavende fornemmelse af sult.

Livet går ikke i stå

De daglige indkøb er ikke et problem. Men at gå på restaurant eller café med veninderne kan være svært, for der er der ikke så mange valg til mennesker med type 2-diabetes, synes hun og i et split-sekund overvejer Iben Devantie tanken om en café, hvor maden er lidt mere diabetesvenlig.

– Gad vide om det ville være en succes at åbne sådan et sted? Spørger hun retorisk.

Og så er der motion. Hun trænede meget i træningscenter, men tog en pause, da hun blev mor. Med et løfte om at begynde igen, når hendes søn kom i skole.

– Den pause blev på seks år, griner hun.

– Men, tiden flyver, når man bliver mor.

Nu er han kommet i skole og helbredsmæssigt og sundhedsmæssigt skal jeg i gang med at træne igen, siger Iben Devantie og understreger, at livet ikke går i stå, fordi man får konstateret diabetes.

– Jeg kan sagtens leve normalt. Jeg kan også sagtens spise pomfritter med mine kollegaer. Ikke Anita? råber hun tværs over frisørsalonen og griner højt.

– Det sker bare ikke så tit. Alt med måde.