Hvorfor blev vaccineplanen ændret? Svaret blafrer i vinden
På et orienteringsmøde tirsdag forsøgte direktør for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, at forklare rationalet bag den nye vaccineplan. Diabetesforeningen mener, at myndighederne fortsat skylder svar til de mange mennesker med diabetes, der nu står tilbage med bristede forventninger.
I forrige uge blev Sundhedsstyrelsens vaccineplan markant ændret.
Det betyder, at resten af befolkningen nu tilbydes en vaccine efter alder, når dem i særligt øget risiko – altså gruppe 5 – er færdigvaccineret i april. Uanset helbredstilstand og eventuelle kroniske sygdomme.
Diabetesforeningen har rettet hård kritik af ændringen og kaldt den et brud med regeringens vaccinestrategi om at prioritere danskere i øget risiko først.
Siden har flere patientforeninger krævet en forklaring. Hvad ligger til grund for at ændre vaccineplanen? Det spørgsmål blev blandt andet rejst under et orienteringsmøde med Sundhedsstyrelsen tirsdag, hvor direktør Søren Brostrøm førte ordet.
Her afviste han først og fremmest, at ændringen skyldes de administrative udfordringer, der kunne være forbundet med opsporingen af personer i øget risiko.
Derimod lagde han vægt på, vi befinder os et gunstigt sted i epidemien. Med udsigt til masseleverance af vacciner, epidemikontrol og mildere forårsvejr i maj og juni. Ligesom Sundhedsstyrelsen har erfaret, at alder er en selvstændig risikofaktor i forhold til at få et alvorligt forløb med covid-19.
Flere gange under mødet slog Søren Brostrøm fast, at den nye vaccinekurs hviler på en sundhedsfaglig begrundelse.
Alligevel er der ikke rykket et komma i det faglige grundlag, der samler al eksisterende viden om covid-19, og som danner grundlag for en række beslutninger. Det undrer Diabetesforeningens forskningschef Tanja Thybo.
– Det lugter meget af at være et administrativt spørgsmål, selv om alder ifølge Søren Brostrøm altid har stået i det faglige grundlag. Men hvorfor skal det så først nu være så definerende for vaccineplanen, der jo ellers tidligere tog hensyn til de mange mennesker, der har kroniske sygdomme som diabetes. De er fortsat i risikogruppen og skal prioriteres, men er nu ladt fuldstændig i stikken.
– De er blevet stukket blår i øjnene og fortjener i det mindste at få en bedre forklaring på, hvorfor de nu risikerer at havne bagerst i vaccinekøen på trods af deres sygdom.
En kattelem i gruppe 5
På mødet erkendte Søren Brostrøm, at Sundhedsstyrelsens kommunikation ikke har været skarp nok. Han sagde også, at visitationen til vaccinationsgruppe 5 endnu ikke er færdig, selv om det ellers hidtil har været meldingen.
Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har fastholdt, at fordelene ved AstraZenecas vaccine mod covid-19 vejer tungere end risiciene.
Derfor åbnes der op for en kattelem, som han kaldte det. Eller med andre ord en fremskyndet vaccination af de personer, der ellers skulle vaccineres senere på grund af deres alder, men som af helbredsmæssige årsager ikke kan tåle at vente.
I sidste ende er det op til sygehuslægen at vurdere, hvorvidt det er tilfældet, mens de praktiserende læger kun kan henvise patienterne dertil.
– Det er vigtigt, at den information kommer videre til de praktiserende læger – altså, at de har muligheden for at henvise en patient til vurdering af mulig vaccination i gruppe 5, siger Tanja Thybo og påpeger, at man måske selv bliver nødt til at minde sin praktiserende læge om det.
Stor bekymring for AstraZeneca-vaccinen
For to uger siden valgte Sundhedsstyrelsen at sætte vaccinen fra AstraZeneca på pause. Det skete efter flere indberetninger – blandt andet i Norge og Danmark - om ualmindelige blodpropper hos personer, der var blevet vaccineret med AstraZeneca. Om der er en sammenhæng, undersøges fortsat.
Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har fastholdt, at fordelene ved AstraZenecas vaccine mod covid-19 vejer tungere end risiciene.
Den omdiskuterede vaccine har ikke desto mindre skabt stor bekymring og var da også et emne til orienteringsmødet med Sundhedsstyrelsen. Søren Brostrøm understregede, at vaccinen fra AstraZeneca er effektiv i forebyggelsen af alvorlig sygdom og kan altså ikke siges at være dårligere end de øvrige vacciner.
Endelig forklarede han, at der ikke umiddelbart er frit valg mellem de forskellige vacciner, men kan selv vælge, om man vil takke ja til den vaccine, man bliver tilbudt. Hvis man i første omgang afstår, beholder man retten til vaccine. Så kan man dog ikke vide sig sikker på, præcis hvilken vaccine der venter en i fremtiden.