Mange med diabetes og hjertekarsygdom behandles ikke optimalt
Kun 15 procent af de personer med type 2-diabetes, der samtidig lider af hjertekarsygdom, er i en diabetesbehandling med hjertebeskyttende effekt, viser nyt studie. Diabetesforeningen opfordrer til, at man tager en snak med sin læge om, hvorvidt man får den rette medicin.
Begejstringen var stor allerede i 2015 og 2016, da det kom frem, at medicingrupperne SGLT-2-hæmmere og GLP-1-analoger har en betydelig hjertebeskyttende effekt for personer med type 2-diabetes og hjertekarsygdom. Senere studier har nået samme konklusion.
- Det er helt vildt, lød det fra den danske professor Peter Rossing i fjor.
Siden 2018 har de to medicingrupper derfor været anbefalet i de danske guidelines til behandling af personer med dobbeltdiagnosen type 2-diabetes og hjertekarsygdom.
Men på trods af de opløftende resultater viser et nyt dansk studie, at kun 15 procent af disse personer er opstartet i en diabetesbehandling med hjertebeskyttende effekt inden for to år, fra de har fået den seneste diagnose.
Kristian Løkke Funck, læge ved Steno Diabetes Center Aarhus og en af forskerne bag studiet, er overrasket over resultatet.
- Det siger noget om, at der sker en forsinkelse, fra man får nye forskningsresultater, der viser, at medicinen har nogle gavnlige effekter, til den rent faktisk bliver udbredt i praksis. Tallene afslører heller ikke noget stort ryk i forbindelse med guidelines. Men man må forvente, at de øges hen over de næste år.
Ifølge ham stiller det krav om en større vidensdeling.
- Som diabeteslæger har vi et ansvar for at viderebringe nye forskningsresultater til de praktiserende læger og andre faggrupper. For eksempel har kardiologer og neurologer, der tilser patienter med kardiovaskulær sygdom, måske ikke den nødvendige viden om diabetesmedicin. De skal også tunes ind på, at der findes nye stofgrupper, de skal forholde sig til, siger han, der modtog Diabetesforeningens forskningslegat i 2018.
Forskel på rækkefølgen
Forskerne bag det nye studie tæller blandt andre også direktør i Steno Diabetes Center Aarhus, Troels Krarup Hansen og overlæge Reimar Thomsen, der begge sidder med i Diabetesforeningens diabetesråd.
Sammen har de fulgt alle de danskere, der i perioden 2012-2019 fik en dobbeltdiagnose med type 2-diabetes og hjertekarsygdom – det var knap 42.000 – og gransket sundhedsdata fra nationale registre for medicinordinationer.
Det er stadig værd at undersøge, om andre medicintyper kan give en bedre forebyggende behandling, særligt hvis man har hjertekarsygdom.
På den baggrund har forskerne kunnet se, at andelen af personer, der påbegyndte en hjertebeskyttende diabetesbehandling, steg i perioden. Men alligevel var det som nævnt kun i én ud af syv tilfælde.
Derudover fandt de, at diagnosernes rækkefølge havde betydning. For personer, der blev diagnosticeret med hjertekarsygdom før type 2-diabetes, var kun 10 procent i hjertebeskyttende behandling inden for de første to år fra dobbeltdiagnosen, mens det i den omvendte situation, altså type 2-diabetes før hjertekarsygdom, var 20 procent.
- Men det er små forskelle, indskyder Kristian Løkke Funck, man skal nok nærmere hæfte sig ved den overordnede konklusion, at relativt få stadig ikke får den her behandling selv et eller to år efter diagnosetidspunktet.
Får du den rette medicin?
Når man har diabetes, skal man passe ekstra godt på hjerte og kredsløb, fordi man har øget risiko for hjertekarsygdomme. Derfor har Diabetesforeningen udarbejdet en pjece, der netop sætter fokus på hjertet og diabetes, og hvad man selv kan gøre for at passe på det.
Download pjecen "Hjertet og diabetes"
Et af kapitlerne handler om hjertemedicin i forhold til diabetesbehandling, herunder de omtalte SGLT-2-hæmmere og GLP-1-analoger.
Diabetesforeningens forskningschef Tanja Thybo opfordrer til, at man får talt med sin læge om, hvorvidt man er i den rette behandling af type 2-diabetes.
- Hvis blodsukkeret ligger stabilt, fortsætter man typisk bare på den medicin, man altid har fået, men det er stadig værd at undersøge, om andre medicintyper kan give en bedre forebyggende behandling, særligt hvis man har hjertekarsygdom, siger hun.