Marianne Poulsen var faret vild i sin type 2-diabetes, inden hun deltog i Diabetesforeningens pilotprojekt ”Kend dit blodsukker”. Men takket være daglige blodsukkermålinger har hun nu igen fået styr på sygdommen.
Marianne Poulsen fik sig lidt af en overraskelse, da hun en dag målte sit blodsukker efter at have spist den vanlige chiagrød til morgenmad.
Marianne Poulsen er 53 år, arbejder som bioanalytiker og har haft type 2-diabetes siden 2005. Foto: Heidi Lundsgaard
– Blodsukkeret var meget højere, end jeg havde regnet med. Det gjorde mig bevidst om, at jeg måske nok skulle indtænke nogle sundere morgenrutiner i forhold til min diabetes, forklarer hun.
Marianne Poulsen blev ikke kun overrasket, men også nysgerrig. Derfor gentog hun blodsukkermålingerne, der andre gange var med omvendt fortegn.
– De dage, hvor jeg spiste alt forkert og alligevel havde ret fine blodsukre, begyndte jeg at reflektere over, hvad det kunne skyldes. Havde jeg arbejdet meget og brugt en masse energi? Havde jeg spist usundt, men i en mindre mængde, end jeg plejede, siger hun og opsummerer:
– Men det var faktisk fedt at opleve. Jeg følte, at jeg fik det spark bagi, som jeg i lang tid havde gået og manglet.
En øjenåbner
Marianne Poulsen mener, det især var deltagelsen i Diabetesforeningens pilotprojekt ”Kend dit blodsukker”, der fik hende ret køl.
Kend dit blodsukker
I efteråret 2020 gennemførte Diabetesforeningen pilotprojektet Kend dit blodsukker, hvor 16 personer med type 2-diabetes gennemgik et intensivt forløb med blodsukkermåling.
Deltagerne blev bedt om at måle blodsukker fem gange om dagen – fastende før morgenmad, efter morgenmad, efter frokost, efter aftensmad og inden sengetid. En af dem var Marianne Poulsen.
Diabetesforeningen spurgt efterfølge godt 900 personer uden insulinkrævende type 2-diabetes, bl.a. om de måler deres blodsukker, om deres læge har anbefalet dem at gøre det, og hvad de selv vurderer, det gør for dem. Undersøgelsen viser:
De, der måler deres blodsukker, oftere vurderer, at de får mere styr på deres blodsukker og opnår indsigt i, hvordan mad, motion og portionsstørrelse påvirker deres blodsukker.
Hver tredje (32 pct.) måler ikke deres blodsukker. De fleste heraf angiver, at de ikke er blevet opfordret til det.
Næsten alle (92 pct.), der af egen læge er blevet anbefalet at måle deres blodsukker, gør det.
Flere af de personer, der måler deres blodsukker, har haft diagnosen i længere tid, tager oftere injektionsmedicin og har følelsesforstyrrelser og hjertekar- og nervesygdomme sammenlignet med personer, der ikke måler deres blodsukker.
Inden da var hendes diabetes nemlig ude af balance. Hun målte kun sit blodsukker sporadisk. Det var ikke nok til, at hun fik intuitiv fornemmelse for blodsukkeret. Hendes krop sendte heller ingen signaler om, hvorvidt det var højt eller lavt. Det gør den stadig ikke.
– Derfor er det netop så vigtigt, at jeg måler mit blodsukker, pointerer hun.
Marianne Poulsen er siden blevet meget klogere på sin sygdom.
Det er en god måde at holde mig bevidst om konsekvenserne af de valg, jeg træffer.
Særligt har hun lært at se en sammenhængen mellem kost, motion og blodsukker. Hvordan bestemte madvarer påvirker blodsukkeret, og hvilken indflydelse fysisk aktivitet har på selvsamme. Hun beskriver forløbet som en øjenåbner.
– Da jeg kom i gang, gik det op for mig, at jeg faktisk havde endnu mindre styr på blodsukkeret, end hvad jeg gik og troede. Det blev synliggjort for mig på en helt anden måde.
Blod på tanden
På lægens anbefaling måler hun nu sit blodsukker cirka fire gange om dagen.
Diabetesforeningen anbefaler
Mål dit blodsukker fem gange om dagen i to-fire uger og noter tallene ned, hvis du har type 2-diabetes.
Du kan også måle færre gange. Så længe, du får en klar fornemmelse af, hvordan din krop reagerer på mad, motion og medicin.
Vær opmærksom på, at du kun kan få bevilling til 150 teststrimler om året, hvis du er i tabletbehandling – tager du insulin, er der intet loft.
– Det kan være svært at forholde sig til, hvordan det går med blodsukkeret set over de par måneder, som langtidsblodsukkeret strækker sig over. Men på den her måde kan jeg følge med i blodsukkeret nu og her. Sort på hvidt. Den synliggørelse har betydet rigtig meget, fordi jeg så kan gøre noget med det samme og får banket ind i hovedet, at det ikke nytter noget kun at spise, hvad jeg har lyst til.
Marianne Poulsen fortæller, at hun på den måde er blevet mere opmærksom på, hvad hun putter i munden.
– Det kommer for eksempel til mig nede i supermarkedet, hvor jeg tænker, at den her fristelse skal jeg da lige have med hjem. Nej, det skal jeg ikke – selv om jeg har nok så meget lyst – fordi jeg ved, det påvirker mit blodsukker og trækker min diabetes i en forkert retning, siger hun.
Fordi Marianne Poulsen løbende måler sit blodsukker, er hun også begyndt at tænke mere over, hvad hun lægger i indkøbskurven. Foto: Heidi Lundsgaard
Ambitionen er at komme af insulinbehandlingen. Så meget ligger fast, understreger hun, og slubrer det sidste kaffe latte i sig.
– Jeg har små tilbagefald, jo jo, men er godt på vej. Det kan jeg også se på mine blodsukre.
– Nu har jeg fået blod på tanden, og jeg er da udmærket klar over, at blodsukkermåling ikke gør det alene. Men det er en god måde at holde mig bevidst om konsekvenserne af de valg, jeg træffer, afslutter hun.
Blodsukkermåling kan være et brugbart redskab – men ikke et krav
Blandt nogle af landets praktiserende læger hersker en vis skepsis over for blodsukkermåling til personer med type 2-diabetes. Diabetesforeningen har talt med Birgitte Ries Møller, speciallæge i almen medicin ved Fionia Lægerne i Odense.
Vil du anbefale personer med type 2-diabetes at måle blodsukker – og hvor ofte?
– Så længe man har et velbehandlet HbA1c under 48 mmol/mol, behøver man ikke at måle blodsukker. I mine øjne er HbA1c det afgørende pejlemærke for en god behandling af type 2-diabetes.
– Dog anbefaler jeg mine patienter med type 2-diabetes, at de måler deres blodsukker, hvis de er nydiagnosticerede, dårligt regulerede eller tager insulin. Det gør jeg alene for at motivere dem til en sundere livsstil, og de får øjnene op for, hvad der gør, at blodsukkeret stiger.
Men fremmer man ikke netop behandlingen ved at have et større kendskab til, hvordan blodsukkeret reagerer på mad, motion og medicin – og på den måde påvirker langtidsblodsukkeret?
– Jeg medgiver, det for nogle kan være meget motiverende at måle blodsukker, men for andre en stor belastning. Det skal vi som læger respektere, og i behandlingsøjemed reagerer vi jo heller ikke, hvis blodsukkertallet flyver bare en enkelt dag.
– Type 2-diabetes er en kompleks sygdom, og derfor skal der heller ikke være noget entydigt fokus på blodsukkermåling. Det er mindst lige så vigtigt at komme i mål med langtidsblodsukkeret, blodtrykket og kolesteroltallet. Vi har blodsukkermåling liggende i vores værktøjskasse – sammen med så meget andet – men vi stiller det ikke som et dogmatisk krav, og vil patienten i gang med blodsukkermålingen, så finder vi også ud af hvordan. Pointen er, at behandlingen skal tilpasses den enkelte.
Få historierne hjem til dig
Denne artikel er særligt udvalgt fra medlemsmagasinet Diabetes, juni 2021. Som medlem af Diabetesforeningen modtager du magasinet fire gange om året, og ved indmeldelse får du det seneste magasin tilsendt i velkomstpakken.
