1,8 millioner kroners skulderklap til yngre forskere

Tre yngre diabetesforskere modtager hver 600.000 kroner fra Diabetesforeningen. Deres forskning handler blandt andet om nerveskader, selvjusterende insulinpumpers betydning for lavt blodsukker, tarmhormon-receptorer og individuel behandling.

Modtagere af Diabetesforeningens forskningslegater 2022
05. april 2022 | Af Rasmus Carlsen rca@diabetes.dk

Når Diabetesforeningen uddeler forskningslegater, udvælger en faggruppe en række forskningsprojekter, men det er et panel af Diabetesforeningens medlemmer, der beslutter, hvilke tre forskere der skal have legaterne.

– Det er vigtigt, at den forskning vi støtter, er så tæt på hverdagen som muligt. Derfor er Diabetesforeningens medlemmer med til at vælge, hvilke projekter vi skal støtte hvert år, fortæller Tanja Thybo.

Det er sjette gang, at Diabetesforeningens medlemmer beslutter, hvem der skal modtage forskningslegaterne.

De tre modtagere af Diabetesforeningens forskningslegater på 600.000 kroner er: Olivia McCarthy, Lærke Smidt Gasbjerg og Anne-Marie Wegeberg.

Ny database skal kortlægge og bremse udviklingen af nerveskader

Legatmodtager: Anne-Marie Wegeberg, MSc, ph.d og postdoc ved Mech-Sense, Aalborg Universitetshospital i samarbejde med Steno Diabetes Center Nordjylland.

Nerveskader er den mest hyppige komplikation til diabetes og kan ramme hele kroppen. Hvert andet menneske med diabetes er i risikogruppen for at få nerveskader, og hvis de ikke opdages og behandles i tide, kan det føre til yderligere komplikationer og forringet livskvalitet.

Målet med Anne-Mare Wegebergs forskning er at kortlægge forekomsten af nerveskader og identificere risikofaktorerne. Dette skal gøre det muligt at opspore potentielle, alvorlige nerveskader endnu tidligere end i dag og dermed åbne et behandlingsvindue, der kan bremse udviklingen af alvorlige nerveskader som følge af diabetes.

Projektet gennemføres som en større befolkningsundersøgelse i Region Nordjylland og på baggrund heraf bliver der oprettet en database, som gør det muligt systematisk at følge op på deltagerne.

Selvjusterende insulinpumper skal gøre det mere trygt at dyrke sport

Legatmodtager: Olivia McCarthy, BSc, ph.d og Post.Doc. ved Steno Diabetes Center Copenhagen.

Risikoen for lavt blodsukker – eller alene frygten for det – kan afholde mennesker med type 1-diabetes fra fysisk aktivitet.

Olivia McCarthy skal undersøge, hvordan nye automatiske og selvjusterende insulinpumper – også kaldet Hybrid Closed-loop insulin delivery systems (HCL-systemer) – virker under planlagt og spontan fysisk aktivitet som sport og hverdagsmotion. Målet er, at mennesker med type 1-diabetes skal have mulighed for at dyrke motion uden at frygte lavt blodsukker, som kan føre til insulinchok. 

HCL-systemer består af en insulinpumpe, en glukosemåler og en doseringsalgoritme, der dynamisk kontrollerer insulintilførslen på baggrund af glukoseværdier fra sensoren.

Forskningsprojektet skal undersøge, hvordan brugen af HCL-systemer kan optimeres i forbindelse med fysisk aktivitet.

Samtidig ser forskningsprojektet nærmere på stofskifteprocesserne under fysisk aktivitet og vil ad den vej bidrage med viden, der kan reducere omfanget af lave glukoseværdier hos personer med type 1-diabetes.

Undersøgelse af tarmhormon-receptorer skal føre til bedre individuel behandling

Legatmodtager: Lærke Smidt Gasbjerg, læge, ph.d. og post.doc. ved Biomedicinsk Institut på Københavns Universitet.

Forskningsprojektet skal undersøge, hvordan medicinsk behandling af type 2-diabetes kan optimeres afhængig af de individuelle genetiske ændringer af de hormonreceptorer, der modtager de signaler, tarmhormoner sender til kroppen om blandt andet næringsstoffer, appetit og fedtvæv.

Hormonreceptorernes virkningsgrad er allerede undersøgt i laboratoriet, men nu skal sukkerbelastningstest, hormoninfusioner og målinger af kropssammensætningen karakterisere konsekvenserne af disse genetiske ændringer hos personer med type 2-diabetes.

Håbet er, at resultaterne kan vise, om et menneske med type 2-diabetes skal testes for særlige genetiske ændringer med henblik på optimal individuel behandling og vejledning.

Både nuværende og kommende behandlinger og medicin baserer sig i stigende grad på målinger og informationer om det enkelte menneske, og bringer os således tættere på personlig medicin.

Nøglen er forskning

En af nøglerne til et bedre liv med diabetes ligger hos forskerne.

Forskningschef i Diabetesforeningen, Tanja Thybo, forklarer:

– Mennesker med diabetes skal hver dag have øjnene på deres kost og deres fysiske aktivitet og hvordan deres blodsukker hele tiden ændrer sig. Det kan gribe meget ind i hverdagen og i hele familien. Derfor har vi brug for forskning, der gør det lettere at leve et liv med diabetes, fastslår hun.

Knap 300.000 mennesker i Danmark har diabetes og antallet ventes at vokse til omkring en halv million i 2030.

Læs mere om Diabetesforeningens forskningslegater

Til et godt liv med diabetes - og en fremtid uden.

kr