Det taler vi om: 6 store emner fra 2021
Diabetesforeningen arbejder for, at mennesker med diabetes og deres pårørende kan leve et godt liv med diabetes. I 2021 fik foreningens rådgivere 4.250 henvendelser. Se de seks emner, I spurgte mest om i 2021.
Socialrådgiver i Diabetesforeningen Karsten Dyrebjerg uddyber her de seks mest populære emner i Diabetesforeningens rådgivning fra 2021. Emnerne er:
Sygdomsforståelse
463 henvendelser
Det kan efterlade en med mange spørgsmål, når man får en kronisk diagnose. Særligt mennesker med type 2-diabetes henvendte sig for at blive klogere på deres sygdom og handlemuligheder. For eksempel henvendte en sig, fordi personen havde fået en type 2-diabetesdiagnose, men var i tvivl, om det muligvis kunne være en anden type diabetes.
Lige meget hvilke spørgsmål man har, kan det være fint at tale med os i Diabetesforeningen, så man for det første er sikker på, at de informationer, man får, er opdaterede. For det andet, fordi vi kan give støtte og vejledning, der forhåbentlig kan give afklaring og lidt ro i sindet.
Adgang til hjælpemidler
360 henvendelser
En del henvendte sig til rådgivningen, fordi de havde spørgsmål til eller oplevede problemer med at få adgang til de hjælpemidler, de har ret til. Nogle havde oplevet at blive nægtet bevilling af almindelige testmaterialer til trods for, at de har ret til alt det testmateriale, de har behov for, gennem serviceloven. Over halvdelen af henvendelserne handlede om adgangen til sensorbaseret glukosemåling, nærmere specifikt hvilke kriterier der er for at få det bevilliget, og hvordan man søger om det.
I rådgivningen hjælper vi med at formulere ansøgninger til hjælpemidler eller formulere en klage ved afslag på et hjælpemiddel. Vi giver gode råd til, hvordan man argumenterer bedst for sin sag og får den til at tale ind i lovgivningen. Det er desværre en svær kamp nogle gange. Men vi støtter medlemmerne, så de har det bedst mulige grundlag til at få deres ret igennem.
Gode råd til ansøgningen
Hold dig så tekstnært til servicelovens paragraf 112 som mulig. Brug gerne de samme udtryk, som står i serviceloven, og få alle nuancerne med.
Læs mere om serviceloven og dine muligheder for støtte til hjælpemidler
Covid-19 og vaccinationer
254 henvendelser
Størstedelen af spørgsmålene om corona kom i starten af året og kredsede i høj grad om vaccinationskalenderen. Mange søgte klarhed om, hvornår de kunne blive vaccinerede.
Særligt efter myndighederne i marts måned ændrede vaccinationskalenderen, så vaccinegrupperne 10, 11 og 12 blev slået sammen. Det betød i praksis, at når personer i særlig øget risiko var færdigvaccinerede, ville den resterende gruppe blive tilbudt vaccine efter alder. Vaccinationskalenderen tog derfor ikke længere højde for den enkeltes helbred og eventuelt kroniske sygdomme, for eksempel diabetes. Ændringen skabte helt forståeligt forvirring og frustration, hvilket kunne mærkes på henvendelserne til diabetesrådgiverne. Det sidste kvartal blev det tydeligt, at vaccinationerne var givet, og coronavirus ikke fyldte så meget længere, da kun 19 henvendte sig med spørgsmål om coronavirus i de sidste par måneder af året.
Artiklen fortsætter på den anden side af billedet.
Kontakt diabetesrådgiverne
Du kan spørge om alt i livet med diabetes. Intet er for stort eller småt til at blive vendt. Ring 63 12 14 16 eller skriv til os via dette link:
Kontaktformular til Diabetesrådgiverne
Se svar på flere af de spørgsmål, vi ofte får
Håndtering af blodsukker
210 henvendelser
Håndtering af blodsukker er et aktuelt emne.
For eksempel spørgsmål til diætisten om, hvordan forskellige typer madvarer påvirker blodsukkeret, om der er en specifik kost, der er bedst til at regulere det, og hvornår det er bedst at måle det i forbindelse med et måltid.
Et gennemgående tema i diætistens samtaler om blodsukker handlede om mængder. Mange har en antagelse om, at nogle fødevarer er forbudte at spise, når man har diabetes. Men ingen fødevarer er forbudte og en samtale med foreningens diætist kan være med til at nuancere kost og diabetes, så du får de bedste muligheder til at finde en balance, der virker for dig.
Læs også: 5 diabetesvenlige kostråd
En del af de henvendelser om blodsukker, der landede på sygeplejerskens bord, kom fra mennesker med type 2-diabetes, der ikke via deres læge var oplyst om at måle blodsukker, hvordan de gjorde, og hvad det betød, når deres blodsukker faldt eller steg. Her talte sygeplejersken særligt med dem om, hvad der kan få blodsukkeret til at svinge, hvordan de selv kan påvirke det, og hvordan det kan måles. Sidst, men ikke mindst, informerede sygeplejersken medlemmerne om, hvordan blodsukkermåling kan hjælpe dem til bedre at forstå den måde, lige præcis deres diabetes reagerer på.
Medicin - insulin og tabletbehandling
179 henvendelser
Flere med type 2-diabetes havde spørgsmål i forhold til ændringer i deres medicin eller bivirkninger ved den medicin, de måske lige er startet op på.
I rådgivningen kan vi ikke udskrive recepter eller lave ændringer i medlemmernes behandling, den opgave ligger typisk hos deres praktiserende læge. Men Diabetesforeningens sygeplejerske kan rådgive om, hvilke forskellige typer medicin der findes og vejlede i, hvordan man kan tage en snak med sin læge om medicin.
Nogle ringer også ind, fordi de skal starte på insulin, er nervøse og har brug for at snakke med nogen om, hvad det betyder for dem. Der finder mange medlemmer også ro i at kunne tale med sygeplejersken her i rådgivningen og få god tid til at stille alle de spørgsmål, de har.
Tilskud til merudgifter
162 henvendelser
Udgifter, man har alene på grund af sin kroniske lidelse, kaldes merudgifter.
Efter servicelovens paragraf 100 kan kommunen yde tilskud til at dække merudgifter. Men hvert år taler vi med mange, der ikke er opmærksomme på, hvad der egentlig kan betragtes som en merudgift. Det kan være udgifter til kost, druesukker og hurtigvirkende kulhydrater, medicin, fornyelse af kørekort og transporten til og fra kontrolbesøg på ambulatoriet. Men også Viagra og D-vitaminer kan i nogle tilfælde skrives på som merudgift.
Vi oplever desværre, at mange ikke får tilskud til dækning af merudgifter, fordi beløbet ikke kommer op over den fastsatte grænse, der hvert år stiger. Har du har fået afslag på dækning af merudgifter, kan det være en god idé at kontakte diabetesrådgiverne. Vi kan hjælpe med at se kommunens udregninger igennem og få overblik over, om der er andre udgifter i din hverdag, som er merudgift i forhold til din diabetes. Er du derfor på nogen måde i tvivl, så kontakt os. Vi hjælper dig med at få den hjælp, du har ret til.
I 2022 skal du have merudgifter for minimum 6.888 kroner om året for at få en økonomisk håndsrækning af kommunen.
Læs mere: Om merudgifter og §100 tilskud
Artiklen er bragt i medlemsmagasinet Diabetes fra marts 2022.