Diabetesforeningens forskningschef uddyber udvalgte nyheder fra diabeteskonference

Den fem dage lange diabeteskonference ADA havde et tætpakket program med et hav af præsentationer om det nyeste indenfor diabetesforskning. Læs mere her om de otte emner, forskningschefen fandt mest interessante – og få hendes kommentarer til den spændende nye diabetesforskning.

Intelligent insulin kan være på vej om 10-15 år

Forskere forventer at have et brugbart molekyle til at udvikle glukosefølsomt insulin i løbet af de næste fem år. Når molekylet er på plads, forventes det, at der går yderligere fem til 10 år, før der kan være et glukosefølsomt insulin på markedet. Idéen med det glukosefølsomme insulin, også kaldet intelligent insulin, er, at det skal kunne sprøjtes ind og derefter flyde rundt i blodet, men være inaktivt, og så først blive aktiveret, når glukosekoncentrationen i blodet stiger.

Kommentar: Idéen er, at det kun er aktivt, når du har brug for det – og potentielt set ville det betyde, at mennesker med diabetes ikke ville få tilfælde af hypoglykæmi, fordi insulinet kun ville virke, når du har brug for den. Det er et rigtig interessant område, for hvis det kan komme til at virke, så kan man måske i sidste ende få det til at virke som ugentlig insulin, og man kunne forestille sig, at folk i sidste ende ville kunne slippe for at tage bolusinsulin ved måltiderne. Der er flere, der arbejder mod det glukosefølsomme insulin på forskellige måder, og det er stadigvæk i det tidlige stadie. Men der er potentiale for, at hvis det lykkes, og det her kommer på markedet om 10-15 år, så kan mennesker med diabetes til den tid komme ret tæt på at kunne fungere som om, de ikke har diabetes.

Retningslinjer for behandling af type 2-diabetes opdateret

Konferencen bød også på en opdatering af ADA og EASD’s retningslinjer, hvor det nu er tilføjet, at vægttab bør overvejes som behandling af højt blodsukker ved type 2-diabetes. Den nye retningslinje lægger op til, at behandlere i højere grad bør arbejde mod, at mennesker med type 2-diabetes skal forsøge at få deres høje blodsukker ned ved hjælp af vægttab, i stedet for at gå direkte i gang med at behandle det høje blodsukker medicinsk.

Kommentar: Vægttab som behandling mod type 2-diabetes og for højt blodsukker var et tilbagevendende emne ved flere af oplæggene på ADA-konferencen. Nogle argumenterede for det, som disse nye retningslinjer også taler for, hvor man fokuserer på at få vægten ned, fordi blodsukkeret så naturligt vil blive mindre, når vægten bliver mindre. Andre talte for, at man blev nødt til med det samme at sætte ind med medicinsk behandling mod for højt blodsukker, fordi kroppen ikke kan tåle at vente på, at vægten ryger ned. Det er en interessant diskussion, for der er klart situationer, hvor blodsukkeret er så højt, at man bliver nødt til at gøre dét, der kan få blodsukkeret ned i et normalt leje så hurtigt som muligt. Men vi ser også, at der er flere behandlere, der med det samme vælger at ty til medicinsk behandling, og der bør man klart arbejde på, at flere mennesker med type 2-diabetes først og fremmest skal have tilbudt professionel vejledning i kost og motion. Det sætter vi i Diabetesforeningen også fokus på med vores forslag til et diabetespakkeforløb.

Ny medicin viser lovende resultater i behandling af personer med overvægt

Medicinen Tirzepatid er netop blevet FDA-godkendt i USA til behandling af type 2-diabetes, og det europæiske lægemiddelagentur EMA er i gang med at kigge på ansøgningen om at markedsføre medicinen i Europa. Et nyt fase 3-studie med fokus på overvægtige uden diabetes viste, at Tirzepatid her havde god effekt til behandling af overvægt. Tirzepatid kombinerer de to receptoragonister GLP-1 og GIP, der begge påvirker nogle systemer i kroppen med betydning for appetitregulering og insulinproduktion. Resultaterne for Tirzepatids effekt på mennesker med overvægt uden diabetes vakte særlig stor interesse på ADA-konferencen, da disse viste, at forsøgsdeltagerne i projektet, der fik den højeste dosis, kunne tabe hele 20 procent af deres kropsvægt ved hjælp af medicinen.

Kommentar: Resultaterne fra Tirzepatid-studiet var uden tvivl et stort samtaleemne på konferencen, og til trods for, at det jo egentlig var en diabeteskonference, var det især resultaterne for mennesker med overvægt uden diabetes, der blev diskuteret. Men det er jo enormt interessant i forhold til forebyggelsesindsatsen. Overvægt er en af risikofaktorerne for at udvikle type 2-diabetes, og der er bare nogle situationer, hvor vi kan se, at interventionsstudier med fysisk aktivitet og lignende ikke har den nødvendige effekt. Ud fra de resultater, vi fik fremlagt på ADA, vil Tirzepatid kunne gøre en vigtig forskel ikke bare for mennesker med type 2-diabetes, men også for mennesker der blandt andet på grund af deres vægt er i risiko for at udvikle type 2-diabetes i fremtiden. Hvis den her medicin kan hjælpe dem med at opnå det vægttab, der kan mindske deres risiko for at udvikle type 2-diabetes, så er det jo fantastisk.

Flere arbejder på oralinsulin

En række medicinalfirmaer arbejder på at udvikle oralinsulin, det vil sige insulin i pilleform. Et af firmaerne meddelte på ADA-konferencen, at de nu er i fase 2 med en oralinsulin. Udsigterne til medicinen er stadig nogle år ude i fremtiden, da blot 1/10-del af medicinalprodukter normalt set går videre til næste fase.

Kommentar: Der er mange, der lige nu arbejder mod at udvikle oralinsulin, og det ville være fantastisk, hvis nogle når i mål med det, for oralinsulin kommer fra maven og ud i blodbanen på samme måde som kroppens naturlige insulin, modsat den insulin man injicerer, der sprøjtes ind i vævet. Men netop fordi oralinsulinet ender i maven, kan det også være rigtig svært at kontrollere dosis, fordi det er svært at vide, hvor meget af insulinen, der når at blive nedbrudt i maven. Men hvis man kan knække koden til det, så ville det give mennesker med diabetes adgang til en insulin, der optages på en mere naturlig måde, og give dem mulighed for at lægge nålen på hylden. Det er der helt sikkert mange, der ville værdsætte.

Pumpebrugere, der selv justerer på insulinpumpen, har bedre blodsukker

Sygeplejerske og ph.d.-studerende Karen Rytter fra Steno Diabetes Center Copenhagen, som Diabetesforeningen har støttet med et rejselegat på 10.000 kroner, præsenterede på ADA-konferencen et studie, hvor hun viste, at de mennesker med diabetes, der selv justerer deres indstillinger på deres pumpe, er bedre reguleret end dem, der kun får den justeret af deres behandler. Studiet er foretaget ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse til 770 voksne pumpebrugere i alderen 18-86 år. Resultaterne viser, at dem, der selv justerer pumpen, i gennemsnit har et HbA1c, der er 6 mmol/mol lavere, end dem, der overlader det til behandleren.

Kommentar: Resultaterne af studiet er på sin vis ikke overraskende, da diabetes jo er en sygdom, der er med dig 24/7, hvor du er din egen primære behandler, og så fire gange om året kommer ind til en kontrol hos din læge. Men det her studie understreger, hvor gode mennesker med diabetes er til at håndtere deres behandling, når de tør at kaste sig ud i det, og jeg håber, at resultaterne vil give flere mennesker mod på at forsøge at justere deres pumpe lidt mere selv, fordi det jo her viser, at de faktisk kan få en bedre behandling ud af det.

Kunstig intelligens kan revolutionere forebyggelse i fremtiden

Et hold biomedicinske ingeniører arbejder på at klarlægge, hvilke fysiologiske mekanismer, der gør, at nogle mennesker udvikler type 2-diabetes. Forskerne har i projektet set nærmere på en række udvalgte fysiologiske funktioner som for eksempel betacellefunktion, insulinsensitivitet og insulinresistens hos mennesker, der havde et HbA1c i normalområdet, samt mennesker, der havde et HbA1c i prædiabetesområdet.
Forskerne fandt, at deltagerne med et normalt HbA1c langt fra havde ens kurver på de forskellige fysiologiske parametre. Men fælles for dem var, at hvis et af de fysiologiske parametre, for eksempel ens insulinsensitivitet, ikke fungerede særlig godt, formåede de andre fysiologiske parametre at fungere så godt, at de kompenserede for det – og derved endte de med at have en normal hbA1c. Hos deltagerne med prædiabetes formåede kroppen ikke i lige så høj grad at kompensere. Forskernes mål var at forsøge at lave et mønster over de fysiologiske parametre, der er på spil særligt i forhold til mennesker med prædiabetes, som i fremtiden ved hjælp af kunstig intelligens skal hjælpe med at finde et mønster i, hvilken gruppe mennesker, der har højest risiko for at udvikle type 2-diabetes baseret på deres fysiologiske mekanismer.

Kommentar: Det er et virkelig spændende projekt, der i fremtiden potentielt set kan revolutionere forebyggelse ikke bare af type 2-diabetes, men af flere forskellige sygdomme. Det er et rigtig interessant område at kigge ind i, for der er mange mennesker, der kan gå rundt med tal i prædiabetes-området måske hele deres liv og aldrig ende med at udvikle type 2-diabetes. Det er ikke noget, der bliver en del af behandlingen lige nu, for det er stadig på et meget tidligt stadie. Men projektet er et spændende skridt i udviklingen både i forhold til personlig forebyggelse. Man snakker meget om personlig medicin, da der er forskellige typer af type 2-diabetes, som derved har brug for forskellige typer medicin. Men den fysiologiske profil kan også være med til at udvikle mere personlig forebyggelse, fordi man ved at finde ud af en persons fysiologiske profil på de her parametre, potentielt set kan målrette den forebyggende indsats og forhåbentlig forhindre en række mennesker i nogensinde at udvikle type 2-diabetes. Potentielt set kan det her projekt også ende med helt at redefinere, hvad prædiabetes er. Lige nu har vi bare vedtaget, at prædiabetes defineres ud fra, at ens HbA1c ligger mellem 42 og 48. Men det kan være de med det her projekt finder ud af, at dit tal godt kan ligge på 47, men at sammensætningen i din fysiologiske profil gør, at du højst sandsynligt aldrig ville ende med at udvikle diabetes – og har du så egentlig prædiabetes?

Flere resultater fra udviklingen af ugentlig insulin

På ATTD-konferencen i Barcelona i april blev nogle af de første resultater fra fase 3-studiet af ugeinsulinet Icodec præsenteret. De første positive resultater kom fra studiets test af medicinen på mennesker med type 2-diabetes. På ADA-konferencen i starten af juni kom flere resultater fra fase 3-studiet frem. Her blev det blandt andet fremlagt, at medicinen også er blevet testet på mennesker med type 1-diabetes. Resultaterne viste, at de testpersoner med type 1-diabetes, der var på den nye ugentlig insulin, fik dobbelt så mange tilfælde af hypoglykæmi, som de testpersoner, der tog normal basalinsulin.

Kommentar: De nye resultater fra fase 3-studiet af ugentlig insulin viser, at det er lidt mere komplekst at få medicinen til at fungere godt for mennesker med type 1-diabetes, fordi de også tager bolusinsulin for eksempel. Men de her nye resultater ændrer ikke på, at ugeinsulinet kan få stor betydning for mennesker med type 2-diabetes, hvor nogle ville få enormt stor glæde af at kunne slippe afsted med kun at skulle stikke sig én gang om ugen i stedet for hver dag.

Finerenon har gavnlig effekt på både nyre- og øjensygdom

Data fra to store studier af diabetesmedicinen Finerenon viser, at medicinen ikke kun beskytter nyrerne og hjertet, men muligvis også beskytter mod diabetesrelaterede øjenskader. Det præsenterede professor og overlæge Peter Rossing, leder af Komplikationsforskning på Steno Diabetes Center Copenhagen, på ADA-konferencen i starten af juni. Dataene viste også, at den nye diabetesmedicin havde god effekt mod diabetisk nyresygdom, og hvis medicinen blev taget samtidig med en GLP-1-agonist, havde det endnu bedre effekt. Samme positive effekt er tidligere vist ved brug af Finerenon taget sammen med SGLT-2 hæmmere.

Kommentar: Det er en rigtig god nyhed, at de her data viser, at begge af de to blodsukkersænkende diabetesmediciner, GLP-1-agonist og SGLT-2-hæmmere, som er dem, der anbefales til mennesker med diabetes og nyresygdom, med positiv effekt kan bruges sammen med Finerenon. Samtidig er det rigtig spændende, at det ser ud til, at medicinen også beskytter mod diabetesrelaterede øjenskader, for selvom færre i dag udvikler diabetisk øjensygdom, er der stadig en gruppe af mennesker med diabetes, der er i risiko for at få problemer med øjnene, og hvis denne medicin kan mindske den risiko, så er det jo rigtig positivt.