Otte nedslag fra international diabetesteknologi- og behandlingskonference

Programmet for konferencen Advanced Technologies and Treatments for Diabetes (ATTD), der strak sig over fire dage, var pakket med over 70 præsentationer om diabetesteknologi- og behandling. Forskningschef Tanja Thybo kommenterer på otte emner, hun fandt særligt interessante.

Læs mere om ATTD-konferencen

1. Spændende udvikling i closed-loop systemer

Et stort emne på årets ATTD-konference var closed-loop systemer. Pointen med et closed-loop system er, at sensor og pumpe taler sammen for at styre blodsukkeret. Der arbejdes på alt fra hybrid closed-loop, der selv kan regulere blodsukkerudsving indenfor en vis margen, men stadig kræver, at man selv taster kulhydrater ind og annoncerer måltider. Til fully closed-loop systemer hvor målet er et system, der kan regulere blodsukker uden behov for, at man selv taster noget ind.

Kommentar: Der findes allerede hybrid closed-loop systemer på markedet, og der forskes i virkningen af dem på både blodsukker og livskvalitet. Der arbejdes også målrettet på at udvikle fully closed-loop systemer, og der er nogle rigtig interessante processer i gang på området. Det er ikke systemer, der bliver tilgængelige i morgen. Men det viser tydeligt den positive udvikling, der er i gang på diabetesteknologiområdet. Og det er vigtigt, for med bedre udstyr følger også bedre behandling og større trivsel for mennesker med diabetes.

2. Studie af ugeinsulin viser positive resultater

Et medicinalfirma har afsluttet deres fase 3-studie af et ugeinsulin, de kalder Icodec. I fase 3 af kliniske studier bliver medicinen testet på en stor gruppe patienter for at bekræfte medicinens effekt. I fase 3-studiet af ugeinsulinet er det blevet sammenlignet med det langtidsvirkende insulin, Tresiba. Resultaterne af studiet viser, at ugeinsulinet virker mindst lige så godt som det langtidsvirkende insulin. Studiet er lavet på 526 testpersoner med type 2-diabetes.

Kommentar: Ugeinsulinet skal fungere som en erstatning for den basalinsulin, personer med insulinkrævende diabetes tager hver dag. Næste skridt er at søge om at få medicinen på markedet. Det ville være en rigtig fin mulighed især for personer med type 2-diabetes. For der sidder nogle, der har rigtig svært ved at skulle stikke sig selv, og der vil det gøre en stor forskel for dem, hvis de kan gå fra at skulle stikke sig selv hver dag til kun at skulle gøre det én gang om ugen.

3. Time in range bør erstatte HbA1c

Når læger rundt i verden følger op på en persons diabetesbehandling, måler de HbA1c, som er et gennemsnit over blodsukkermålinger de seneste 8-12 uger. Men det er ikke den bedste metode, hvis man har sensor. Det blev bekræftet på ATTD-konferencen. Her var der bred enighed om, at det for disse personer vil give et bedre billede af behandlingen at måle time in range, der måler, hvor mange procent tid i løbet af en dag en persons blodsukker ligger indenfor de anbefalede værdier – typisk mellem 4 og 10 mmol/l.

Kommentar: Problemet med at måle på HbA1c er, at en person med minimale blodsukkerudsving og en person med ekstreme udsving, der kan være skadelige for helbredet, sagtens have samme HbA1c. Det tager time in range højde for. Derfor er det vores anbefaling, at diabetesbehandlere begynder at bruge time in range til at vurdere behandlingen af mennesker med sensor. Og jo flere med diabetes, der får en sensor, og får vurderet deres behandling ud fra time in range, jo bedre vil diabetesbehandlingen blive.

4. Den rette behandling af type 1-diabetes tidligt er afgørende

Et nyt studie viser, at den rette behandling af type 1-diabetes tidligt i behandlingsforløbet har markant betydning for udviklingen af følgesygdomme. Studiet har simuleret de første 20 år af en type 1-diabetesdiagnose. Resultaterne viste, at hvis blodsukkeret ligger pænt de første 10 år af perioden, havde man 33 procent mindre risiko for at udvikle hjertesygdom og hele 52 procent bedre nyretal. Uanset hvor godt eller dårligt blodsukkeret ligger de sidste 10 år af den 20-årige periode. De samme pæne tal kan ikke konstateres, hvis blodsukkeret i de første 10 år ligger dårligt, men de næste 10 år ligger pænt.

Kommentar: Følgesygdomme af diabetes koster hvert år samfundet milliarder, og det påvirker livskvaliteten for de mennesker, der får følgesygdomme. Dette studie viser klart og tydeligt, at det er altafgørende for mennesker med type 1-diabetes, at de får den rette behandling så hurtigt som muligt. Vi kan håbe, at konsekvensen af det her studies resultater er, at mennesker med diabetes vil få bedre adgang til den rette behandling og det bedste diabetesudstyr. Og studiet er lavet på type 1-diabetes, men mon ikke det gælder alle med diabetes?

5. I fremtiden kan du måske måle blodsukker uden at stikke dig

En række virksomheder arbejder på at lave diabetesteknologi, der skal give mennesker med diabetes mulighed for at måle blodsukker uden at skulle stikkes. En af de virksomheder præsenterede konceptet på årets ATTD-konference. Den såkaldte ikke-invasive glukosesensor skal kunne bæres som et armbåndsur og vil ved hjælp af en optisk sensor læse blodsukkerværdier direkte i blodet i modsætning til sensorer med nål, der måler blodsukkerværdier i vævsvæsken.

Kommentar: Det er en utrolig spændende udvikling, der er i gang i forhold til de ikke-invasive glukosesensorer, og teknologien kan virkelig gøre en forskel for mennesker med diabetes. For det første kommer måling i vævsvæsken med en forsinkelse på op til et kvarter. Den forsinkelse tager man ud ad ligningen ved at måle direkte i blodet. De ikke-invasive glukosemålere vil også give mennesker med diabetes mulighed for at måle deres blodsukkerværdier uden at skulle stikke sig selv, og det kan betyde noget for deres trivsel. På konferencen fik vi også præsenteret et projekt, der undersøgte muligheder for at forebygge eksem grundet plastre fra sensorer og pumper, og den problematik vil man så også kunne forhindre med de her ikke-invasive glukosesensorer.

6. Teknologi, der kan minde dig om at tage måltidsinsulin, kan være på vej

På ATTD-konferencen i Barcelona præsenterede en virksomhed et bud på en ny diabetesteknologi, der skal hjælpe mennesker med insulinkrævende diabetes til at huske at tage måltidsinsulin. Målet er et smartwatch, der kan registrere ens armbevægelser og ved hjælp af dette analysere, om man sidder og spiser. Herefter vil den vise en besked, hvor den spørger, om man spiser – for på den måde at minde om at tage måltidsinsulin.

Kommentar: Der er studier, der viser, at relativt mange med insulinkrævende diabetes for tid til anden glemmer at tage insulin ved måltider eller tager dosis for sent. Her vil sådan et ur kunne hjælpe. Det er rigtig godt, hvis det så også bliver muligt at forbinde sådan et ur med resten af ens diabetesudstyr, så man for eksempel kan få beskeden, der spørger om, man spiser, trykke ja – og annoncere måltidet i et og samme system.

7. Først kom kontinuerlig glukosemåling – nu arbejdes der mod kontinuerlig ketonmåling

En anden ny diabetesteknologi, der blev præsenteret på årets konference, var et system, der havde til formål at lave kontinuerlig ketonmåling med mulighed for at få en alarm på samme måde, som mennesker med diabetes kender det fra kontinuerlig glukosemåling. Mennesker med insulinkrævende diabetes er i risiko for at udvikle syreforgiftning, en tilstand der kan være livstruende, hvis de har for højt indhold af ketoner i blodet i længere tid.

Kommentar: Syreforgiftning er heldigvis sjældent, og det er de færreste, der har decideret behov for kontinuerligt at måle deres ketonniveau. Netop på grund af den lave risiko for at få problemer med ens ketonniveau, så tror jeg også, det er de færreste, der ville gøre brug af muligheden for kontinuerlig ketonmåling, hvis det betød, at de skulle bære endnu en sensor. Når det er sagt, så er teknologien helt klart interessant, hvis den kan integreres til at blive en del af de kontinuerlige glukosemålere og blot sende en alarm de få gange, ketonniveauet er for højt. Hvis teknologien kan mindske eller helt forhindre de tilfælde af syreforgiftning, der er, så ville det være fantastisk. Men jeg tænker, at det bliver nødt til at være en integreret egenskab i de kontinuerlige glukosemålere, før det giver mening.

8. Fedtcreme ser ikke ud til at have signifikant effekt mod allergiske reaktioner

Et forskerhold på Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) har undersøgt om, fedtcreme kan forebygge visse allergiske hudreaktioner fra plastre til insulinpumper og sensorer. Forskere fra SDCC har i et tidligere studie undersøgt omfanget af problemet hos børn med type 1-diabetes. Her viste studiet, at op mod 90 procent af børnene får bivirkninger på huden af plastrene, og særligt kontakteksem er et problem. På ATTD fremlagde forskerne de foreløbige resultater fra de første seks måneder af studiet af effekten af fedtcreme, der er planlagt til at vare i alt 12 måneder. De foreløbige resultater viser ingen signifikant effekt af fedtcreme mod udviklingen af allergiske reaktioner fra plastre, men der ses heller ingen bivirkninger ved det.

Kommentar: Nogle vil måske tænke, at sådan et resultat er lidt lige meget, men det er faktisk rigtig vigtig viden. Det er vigtigt, at forskere laver projekter som dette, også selvom resultatet viser, at der ikke er noget at komme efter. Det sorterer ud i mulige behandlinger, så mennesker med diabetes ikke kommer op til lægen og får at vide, at de kan prøve at smøre sig med fedtcreme og se, om det hjælper. Nu ved vi, at det gør det højst sandsynligt ikke – og så må vi lede videre efter en løsning på problemet.