Teknologi er præcisionsvåben i forebyggelseskampen

Hvad er det vigtigste problem, du mener sundhedsreformen skal løse for kroniske sygdomme – ikke mindst på diabetesområdet?

Jeg er virkelig optaget af mere målrettet arbejde med forebyggelse. Her kommer ny teknologi – ikke mindst diabetesteknologi (som sensorbaserede glukosemålere red.) men fx også dialyseteknologi ind i billedet, fordi det giver mulighed for mere hjemmebehandling. Det er også vigtigt i forhold til det store problem, vi har med personalemangel. Og jo mere, vi kan forebygge målrettet, jo mindre belastet bliver sundhedsvæsnet. Patienter har jo ikke lyst til at skulle være i en seng på hospitalet, de vil hellere være hjemme – og også slippe for kontroller. Derfor er jeg optaget af ny teknologi, fordi det eksempelvis kan forebygge alvorlige konsekvenser af type 1-diabetes. Og det er oplagt at tage fat i det her med sundhedsreformen, for det er jo virkelig dyrt, at nogen for eksempel mister synet.

Det er en ny tilgang til sundhedspolitikken – hvor sandsynligt er det, at det kommer igennem?

Vi har aldrig været et sted, hvor det har været mere relevant – vi har på ingen måde mulighed for at rekruttere det personale, der mangler, fordi vi bliver så mange flere ældre. Vi har alle sammen brug for at kunne noget mere selv. Og vi vil gerne selv kunne klare mere hjemmefra. Så jeg vejrer morgenluft. Det giver større livskvalitet, at man kan slippe for kontroller og selv bremse en dårlig udvikling og undgå indlæggelser, og det betyder, at personalet kan bruge tid på de opgaver, der kræver personale.

Hvis vi skal løse de problemer, der er på sundhedsområder, så skal vi åbenlyst tage de teknologiske løsninger i brug, ellers kan man jo ikke tale for forebyggelse.

– Kirsten Normann Andersen, sundhedsordfører for SF

Uanset, at det er smart med teknologi, så skal der findes penge til investeringen. Hvordan vil du gøre det?

Nærhospitaler er ikke groet i min have. Jeg kan sagtens se, at der kan være behov for at forbedre og opgradere sundhedshuse og enkelte sygehuse rundt omkring. Men der er afsat fire mia. kr. til nye anlæg – og de penge, mener jeg, at man kunne bruge bedre på ny teknologi. Det ville give mere mening at prioritere på den måde.

Der er med dit arbejde med finansloven for 2021 blevet afsat 10 mio. kr. til en forsøgsordning for sensorbaserede glukosemålere. Nu bliver pengene rullet ud - hvad er dit håb for ordningen?

Jeg er rigtig glad for, at de endelig kommer ud, og vi har med de 10 mio. kr. skabt bevågenhed om, at flere har behov for teknologien. Det lykkedes for nogle år siden at få børn omfattet og mennesker med højt og ustabilt langtidsblodsukker. Nu har det krævet en armlægning med både regioner og embedsmænd, fordi jeg har insisteret kraftigt på, at de 10 mio. kr. skulle ud til borgere med diabetes, der i dag ikke har adgang til den ny teknologi. Alene det, at flere nu kan slippe for at stikke sig mange, mange gange om dagen og kan få mere stabilitet med en kontinuerlig måling, er en kæmpe gevinst.

Pengene rækker til et år – kan man forestille sig, at SF vil sætte en fortsættelse af forsøgsordningen på finansloven, hvis det ikke lykkes at få sensorbaserede målere igennem med sundhedsreform?

Ja, det kan man. Men det er først og fremmest noget, jeg tager med til sundhedsreformen, jeg kan ikke få øje på nogen, der ikke tænker, at det her giver mening, hvis vi skal løse de problemer, der er på sundhedsområder, så skal vi åbenlyst tage de teknologiske løsninger i brug, ellers kan man jo ikke tale for forebyggelse.