Ukrainske Artur Bulhakov har type 1-diabetes: Mit fokus var at redde min familie

Ingen troede på, at det ville ske. Alligevel besluttede Artur Bulhakov sig for at anskaffe en ekstra dunk benzin og pakkede en taske med det mest nødvendige. Han kan ikke forklare det. Han havde bare en følelse af, at der var noget under opsejling. At det ville være en god idé at have tingene klar.

Klokken fem den efterfølgende morgen blev Artur Bulhakov og hans kone Olga Nanarova vækket af lyden af bomber. Rusland havde invaderet deres hjemland Ukraine med angreb i flere store byer. Kharkiv – Artur Bulhakov og Olga Nanarovas hjemby – var en af dem. Det, som ingen ukrainere kunne forestille sig, var nu deres virkelighed. Fra den torsdag morgen – den 24. februar 2022 – var alting forandret. Deres land var i krig.

Det var så uvirkeligt. Angrebene spredte sig, og vi kunne ikke vide, hvor de næste raketter ville ramme.

Artur Bulhakov

Flugten

130 dage efter den skæbnesvangre dag sidder 34-årige Artur Bulhakov og 30-årige Olga Nanarova på en restaurant i Gilleleje og fortæller deres historie. Samme dag som invasionen startede, satte det unge ægtepar kurs mod det vestlige Ukraine i deres bil. Med i bilen var også Artur Bulhakovs to unge fætre, Olga Nanarovas mor og parrets hvide schweiziske hyrdehund, Lexi.

Rejsen fra Kharkiv til Kropyvnytskyj – en tur, der normalt tager omkring fire timer – varede 13 timer. Vejene var pakkede med ukrainske borgere, der flygtede fra de russiske angreb. Herfra tog det yderligere 24 timer – uden stop – at komme til Chernivtsi i det vestlige Ukraine. Familien overvejede først at blive i det vestlige Ukraine. Håbet om, at krigen ville slutte inden længe, levede stadig i dem.

– Det var så uvirkeligt. Angrebene spredte sig, og vi kunne ikke vide, hvor de næste raketter ville ramme, siger Artur Bulhakov på ukrainsk til sin kone, der oversætter til engelsk.

Opholdet i Ukraine var farligt nok i sig selv. Og med meldinger om problemer med at skaffe medicin allerede i starten af krigen, blev det tydeligt for familien, at de blev nødt til at forlade landet. Artur Bulhakov lever nemlig med type 1-diabetes.

– I vores hjemby, Kharkiv, har mennesker med type 1-diabetes store problemer med at skaffe insulin på grund af krigen. Det er en forfærdelig situation, for insulin er jo livsnødvendigt for mennesker med type 1-diabetes, forklarer Olga Nanarova på engelsk.

Et lager af insulin

Da Artur Bulhakov blev diagnosticeret med type 1-diabetes i 2018, husker Olga Nanarova tydeligt, at lægen fortalte, at det kan være farligt for mennesker med type 1-diabetes at blive udsat for stressede situationer.

– Derfor var jeg selvfølgelig meget bekymret for hans helbred, fordi jeg var bange for, at krigen stressede ham, siger hun.

Men Artur Bulhakov tænkte ikke på sin diabetes. Ikke i det øjeblik:

– Mit vigtigste fokus var at redde min familie og få dem i sikkerhed.

I Ukraine er sundhedssystemet opbygget sådan, at de skal betale for prøver og undersøgelser, men insulin er gratis. Artur Bulhakov var derfor ikke bekymret for at løbe tør for insulin på rejsen. Han havde opbygget et lager til fem måneders brug.

Ankomsten til Danmark

Olga Nanarova kom i kontakt med en dansk mand, der tilbød familien at bo gratis i hans sommerhus, mens de søgte opholdstilladelse i Danmark. Så i midten af marts – efter en lang og intensiv rejse gennem Europa – kom det ukrainske par, Olgas mor og deres hund til Danmark.

– Det var en virkelig hård og stressende rejse, men nu er vi her, siger Olga Nanarova med lettelse i stemmen.

Da familien efter halvanden måned i Danmark fik godkendt deres opholdstilladelse, indkvarterede Gribskov Kommune dem i en møbleret beboelsespavillon i Gilleleje, hvor de nu har boet i to måneder.

– Gribskov Kommune og de lokale frivillige har virkelig taget godt imod os. De kommer stadig en gang imellem og spørger, om der er noget, vi har brug for. Vi er virkelig taknemmelige for deres hjælp, siger Artur Bulhakov.

Kort efter familien kom til Danmark, kontaktede Olga Nanarova Diabetesforeningens rådgivning. Mens de ventede på at få opholdstilladelse, havde Artur Bulhakov begrænset adgang til sundhedssystemet, og Olga Nanarova søgte hjælp til at få fat i behandlingsudstyr og insulin. På Diabetesforeningens anbefaling tog hun kontakt til Steno Diabetes Center Copenhagen.

– De svarede tilbage, at vi var velkomne til at hente alt det udstyr og insulin, vi havde brug for – fuldstændig gratis. De registrerede Artur i deres system, og en diabetessygeplejerske sørgede for at booke tider til blodprøver og lægetjek til ham, fortæller Olga Nanarova, der tydeligt er taknemmelig.

Fremtiden

Familiens største ønske er at vende tilbage til Ukraine. Men troen på en hurtig afslutning af krigen har de sluppet.

– Vi tror stadig på, at vi vinder krigen i sidste ende. Men det bliver mere og mere tydeligt for mig, at det kommer til at være en længerevarende konflikt, siger Olga Nanarova.

I mellemtiden forsøger familien at få det bedste ud af deres nye tilværelse i Danmark. Olga Nanarova og Artur Bulhakov har begge lederstillinger på Yaroslav Mudryi National Law University i Ukraine, hvor Artur Bulhakov også er lektor, og Olga Nanarova er i gang med at færdiggøre sin ph.d.-afhandling. Hun fortsætter sin ph.d. som gæsteresearcher på Københavns Universitet, og de underviser stadig deres ukrainske studerende ved hjælp af onlinekurser. Samtidig forsøger de at hjælpe med situationen i Ukraine så godt, de kan.

– Lige nu prøver vi at falde på plads i den her nye situation. Vi ved ikke, hvor længe vi skal være her, så vi vil gerne integrere os i det danske samfund, og fra den 1. august begynder vi til danskundervisning, siger Artur Bulhakov.