Behandlernes tips og tricks mod hudgener
Stort set alle mennesker med diabetes, som bruger insulinpumpe og sensor, døjer med hudproblemer på grund af teknologien. Her er de bedste råd til at undgå dem.
Tør og irriteret hud, kløe, sår og arvæv.
Et stigende antal mennesker med diabetes oplever, at deres hud reagerer ret så kraftigt, efter de har brugt en sensorbaseret glukosemåler eller insulinpumpe.
Det satte konferencen Advanced Technologies & Treatments for Diabetes (ATTD) fokus på fredag, hvor blandt andet den amerikanske sygeplejerske Laurel Messer holdt et oplæg med stor praktisk værdi for mennesker med diabetes. Hun indledte med at opsummere hudproblemernes massive omfang, og ud fra diabetesbehandlernes samlede erfaringer kom hun med en række gode råd til at behandle og forebygge dem.
Rådene gælder, uanset om man har irriteret hud eller ligefrem fået en eksemreaktion som følge af diabetesteknologien, ifølge Laurel Messer, men samtidig understregede hun, at det er forskelligt fra person til person, hvad der virker bedst.
Går ud over nattesøvnen
En af dem, der sad i salen og lyttede til oplægget, var læge Anna Korsgaard Berg.
Hun er tilknyttet Steno Diabetes Center Copenhagen, fik i fjor et rejselegat af Diabetesforeningen og har netop afleveret sin ph.d.-afhandling om netop hudreaktioner ved brug af diabetesudstyr blandt børn og unge.
Anna Korsgaard Berg forklarer, at hudproblemerne er til stor gene for børnene. Kløen kan således forstyrre både nattesøvn og evnen til at koncentrere sig i skolen, sår og eksemreaktioner kan være ekstremt smertefulde, ligesom der er en bekymring for, hvordan det hele mon ser ud - også i andres øjne.
– Alligevel er det stadig kun ganske få, der dropper deres sensor eller insulinpumpe, simpelthen fordi generne ikke opvejer de mange fordele, som diabetesudstyret stadig giver dem.
En klar opfordring
Hvad hudreaktionerne præcist skyldes, kan dog være vanskeligt at svare på, uddyber hun.
– Næsten alt slags diabetesudstyr indeholder akrylbaseret lim, der forårsager kontaktallergi og eksemreaktioner. Men derudover ved vi ikke, hvad der er puttet i, fordi producenterne ikke er forpligtet til at oplyse om det. Vi kan bare se, at huden tager skade, siger hun.
Det bedste, man kan gøre, ifølge Anna Korsgaard Berg, er derfor at indberette det til Lægemiddelstyrelsen, hver gang man oplever, at huden reagerer dårligt på brugen af diabetesudstyr – og inddrag gerne behandleren.
– Det vil sende et klart signal om, at vi har brug for mere hudvenlige alternativer og forhåbentligt føre til en ændring af reglerne i EU. Behovet for at gøre noget ved problemet vokser kun i takt med, at flere mennesker med diabetes får adgang til sensorer og pumper, og de samtidig skal sidde på huden i længere og længere tid ad gangen, afslutter hun.