Der er altid blå himmel over skyerne

”Nå, men så kan du ikke flyve. Det skal du ikke sætte næsen op efter, det er ikke muligt.”

Tobias Hartel har søgt om sit drømmejob som kabinepersonale og fået det. Men flylægen, der skal godkende ham til at arbejde som flyvende personale, afviser ham.

– Jeg har altid vidst, at jeg gerne ville ud og flyve, og så fandt jeg ud af, at jeg er megagod til mennesker, så derfor ville jeg være kabinepersonale, fortæller 23-årige Tobias Hartel, der har haft type 1-diabetes, siden han var 10 år gammel.

Lægens ord lyder definitive. Men Tobias Hartel giver ikke op så let. Han ringer rundt og forhører sig om, hvad hans muligheder er, og går ind og læser Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagenturs (EASA) regulativer for kabinepersonale.

– Jeg har altid fået at vide, at jeg ikke kunne blive kabinepersonale, fordi jeg har diabetes. Men jeg har altid gået stålfast efter, at jeg skulle være det alligevel, for der var ikke nogen, der skulle stoppe mig!

Et symbol på den gode udvikling

Som kabinepersonale har man ansvaret for sikkerheden ombord på flyet og sørger desuden for passagernes behov. Derfor er der en række sundhedsmæssige krav, man skal opfylde, for at kunne arbejde som kabinepersonale. I mange år har insulinbehandlet diabetes betydet diskvalifikation fra jobbet.

Men de sidste par års massive udvikling indenfor diabetesbehandling har gjort diabetes til en mere stabil sygdom. Og da Tobias Hartel læser EASA’s regulativer finder han ud af, at de i februar 2022 blev opdateret, så det nu er tilladt at arbejde som kabinepersonale med insulinkrævende diabetes.

Det er fantastisk, at jeg kan give vores passagerer med diabetes det ekstra.

Han ender med at få flylægens godkendelse.

På trods af de nye regulativer er der stadig flyselskaber, der ikke vil ansætte kabinepersonale med type 1-diabetes. Heldigvis er Norwegian ikke et af dem, og med flylægens godkendelse kan Tobias Hartel officielt skrive under på kontrakten med flyselskabet. Verden åbner sig for ham.

– Jeg fik at vide af lægen, at jeg – så vidt han vidste – var den første i Danmark, der fik lov at flyve med type 1-diabetes. Det var fedt at bryde den barriere. Fordi jeg har jo altid fået at vide, at jeg ikke kunne få et job i luften. Men når jeg kan det nu, så føler jeg, at jeg kan, hvad jeg vil, fortæller han.

For Tobias Hartel er godkendelsen et symbol på, hvor langt diabetesbehandlingen er kommet.

– Det er jo fantastisk, at vi er kommet hertil, hvor man kan have så slem en sygdom, som type 1-diabetes egentlig er, men alligevel arbejde på lige fod med raske mennesker, fordi behandlingen er blevet så god, siger han og understreger, at adgang til præparater som sensor og pumpe er afgørende for den mulighed.

Kroppen er på hårdt arbejde

Siden hans første arbejdsdag som kabinepersonale i juni 2022, har Tobias Hartel tilbragt 477 timer i luften fordelt på 265 flyvninger til 20 forskellige lande over hele verden.

Det høje lufttryk, diverse natflyvninger og rykket mellem tidszoner, man oplever som kabinepersonale, lægger pres på kroppen for alle. Tiden i luften belaster kroppen, man bliver tung og træt i hovedet, og blodcirkulationen bliver dårligere. Og selvom diabetesbehandlingen er blevet markant bedre, er det ekstra hårdt arbejde, når man har type 1-diabetes.

Tobias Hartel har en sensor med alarm, så han får notifikationer på sit ur, hvis hans blodsukker bliver for lavt eller for højt, og hver vagt starter med en briefing, hvor alle deler, hvordan de har det. Her siger Tobias Hartel altid, at han har diabetes, og forklarer sine kollegaer symptomerne på lavt og højt blodsukker i tilfælde af, at han i en travl situation ikke selv opfanger det.

– Det er fedt at opleve det teamwork, der er omkring det. Det er sjældent, der sker noget, men jeg føler mig tryg i at vide, at mine kolleger også lige holder øje med mig, siger han.

Diabetes er også en styrke

Vagtskemaet består af fem arbejdsdage efterfulgt af fire dages fri, og flyveturene kan tage alt fra otte op til 14 timer. Det er hårdt arbejde, når man lever med type 1-diabetes. Når Tobias Hartel stempler ud efter femte arbejdsdag, er han udmattet. Men på trods af de hårde vilkår er arbejdet det hele værd.

– Jeg får nye oplevelser hver dag på mit arbejde, kommer verden rundt og får mulighed for at møde så mange nye mennesker. Jeg aner jo aldrig, hvordan dagen bliver. Det er jo det fede ved mit job. Og jeg får lov til at se solen hver dag, for der er altid blå himmel over skyerne. Det er jo helt fantastisk.

Hvis man har en drøm, men har fået at vide, at det er umuligt med type 1-diabetes, så skal man selvfølgelig kæmpe for det. Stå ved den, du er, og så gå 100 procent efter det, du vil. Så tror jeg på, at det nok skal lykkes.

Hans diabetes har også flere gange været en styrke, når han har mødt passagerer med diabetes.

– Der var engang en passager, der kom og gjorde mig opmærksom på, at hende og hendes datter skulle ud og flyve for første gang, siden datteren havde fået type 1-diabetes. Da jeg forklarede moderen, at jeg selv har diabetes, og jeg nok skulle holde øje med dem, kunne jeg virkelig se, at moderen blev meget mere tryg. Det er jo fantastisk, at jeg kan give vores passagerer med diabetes det ekstra, siger han.