Store udfordringer kræver klarsyn

Teknologiske løsninger og større involvering af blandt andet civilsamfundet skal lette presset på fremtidens sundhedsvæsen. Men før noget andet er der brug for at vende skråen, mener Flemming Møller Mortensen, sundhedsordfører i Socialdemokratiet.

Flemming Moeller Mortensen WEB
07. marts 2023 | Af Tekst: Simon Festersen, Foto: Marie Hald sfe@diabetes.dk

Flemming Møller Mortensen, sundhedsordfører, socialdemokratiet (A), er blevet interviewet af Diabetesmagasinet til det faste indlæg "5 om politik" om fremtidens sundhedsvæsen og adgangen til sensorer. Artiklen er fra medlemsmagasinet Diabetes, marts 2023. 

Sundhedskatastrofen lurer forude. 1,2 millioner mennesker i Danmark lever i dag med kronisk sygdom, og tallet er stigende: I 2030 ventes der for eksempel at være 420.000 danskere med type 2-diabetes. Hvad skal der til for at bremse den udvikling?

I første omgang er det vigtigt, at vi danner os et klart og detaljeret billede af de udfordringer, som rigtig mange mennesker og store dele af vores samfund står over for. Samtidig må vi forventningsafstemme. Den demografiske udvikling gør, at vi bliver flere ældre og færre i den arbejdsdygtige alder på et tidspunkt, hvor vi forudsigeligt ikke har meget sundhedsfagligt personale at gøre godt med. Det er det klarsyn, vi skal lave vores prioriteringer ud fra. Generelt skal vi turde at kigge fordomsfrit på alle strukturerne i samfundet, så vi både forebygger bedst muligt, og så de mange, der allerede har fået en kronisk sygdom, i så høj grad som muligt selv kan mestre deres sygdom. I hjemmet og væk fra hospitalerne.

Hvordan bliver man i stand til selv at mestre sin sygdom?

Vi skal gøre brug af den seneste nye teknologi, også i forhold til diabetes. Det har været efterspurgt i mange år. Og vi ved godt, at der er nogle udfordringer med at strømline adgangen til den teknologi, men det skal vi arbejde på politisk. Vi skal derudover løfte vidensniveauet hos den enkelte med kronisk sygdom, så man for eksempel kan reagere rettidigt, hvis sygdommen forandrer sig. Men vi skal også få de nære omgivelser til at forstå, hvad det her drejer sig om. Det kræver et stærkt samarbejde mellem civilsamfundet, pårørendeorganisationer og de sundhedsprofessionelle. Samtidig er det vigtigt at lytte til patientforeningerne, for eksempel Diabetesforeningens medlemmer, fordi de er eksperter i livet med diabetes. Al den viden og erfaring skal samles.

Den geografiske ulighed i, hvordan teknologien, herunder sensorbaseret glukosemåling, finder sin anvendelse og udbredelse vil der blive set på. Det har meget høj prioritet: ”nedbragt uligheden i sundhedsvæsenet – både geografisk og socialt” er et af strukturkommissionens definerede mål – altså et opgør med postnummerlotteriet.

Flemming Møller Mortensen

Mange mennesker med diabetes oplever at gå tabt mellem praktiserende læge, kommune og region. Strukturkommissionen skal blandt andet finde svar på, hvordan der sikres mere sammenhæng i sundhedsvæsnet. Ser du pakkeforløb som et bud på det?

Helt klart. Pakkeforløb har noget rigtigt og godt over sig. Det har vi set på kræftområdet, hvor patienterne oplever større tryghed og har bedre chancer for at overleve. Men det sker under den forudsætning, at ethvert led i kæden er lige stærkt. Ellers brister den. Og vi skal have med i vores overvejelser, at vi kigger ind i en tid, hvor sundhedsvæsnet er stærkt udfordret.

Kommunerne har i dag til opgave at tilbyde patientuddannelse til alle med type 2-diabetes, men kun en fjerdedel har fået det tilbudt. Kan de nye kommunale kvalitetskrav fra sundhedsreformen løse den udfordring, eller skal der mere og andet til?

Det er afgørende, at vores forebyggelse bliver mere finmasket, og det gælder både i forhold til borger- og patientrettet forebyggelse. Derfor er det nødvendigt, at vi får opsat nogle mere ensartede krav, og at vi monitorerer kravene og selvfølgelig sikrer os, at kommunerne overholder dem.

En aktindsigt viser, at der stadig er stor forskel på bevillingerne til sensorbaseret glukosemåling i kommunerne. Hvor i det politiske landskab ser du mulighed for at komme postnummerlotteriet til livs?

Den geografiske ulighed i, hvordan teknologien, herunder sensorbaseret glukosemåling, finder sin anvendelse og udbredelse vil der blive set på. Det har meget høj prioritet: ”nedbragt uligheden i sundhedsvæsenet – både geografisk og socialt” er et af strukturkommissionens definerede mål – altså et opgør med postnummerlotteriet. Men vi kan ikke gå ud og pege på nogle konkrete områder, der skal løftes nu og her, for så har vi pludselig udhulet vores økonomiske mulighed for at lave de helhedsbetragtninger, der skal til i arbejdet med at finde samlede løsninger på fremtidens udfordringer.

image-text
Forsiden Af Magasinet 01 2023

Få historierne hjem til dig

Artiklen er særligt udvalgt fra medlemsmagasinet Diabetes.
Som medlem af Diabetesforeningen får du magasinet tilsendt fire gange om året, og når du melder dig ind får du det seneste magasin i din velkomstpakke.
Jørgen Andersen

Læs mere om Diabetesforeningens politiske mærkesager

Lige nu har vi særligt fokus på kronikerindsatsen herunder forebyggelse, opsporing, pakkeforløb og adgangen til diabetesteknologi.

Se hvad der rører sig politisk