Vi skal være langt bedre til at gøre det, vi ved, virker

Jens Henrik Thulesen Dahl (DD), sundheds- og psykiatriordfører for Danmarksdemokraterne, er blevet interviewet af Diabetesmagasinet til det faste indlæg "5 om politik" om, hvordan behandlingen af kroniske sygdomme, som diabetes, får et løft – uanset postnummer. Artiklen er fra medlemsmagasinet Diabetes, november 2023.

Hvordan mener du, at mennesker med kroniske sygdomme som diabetes bedst kan få et løft i deres behandling og opnå geografisk lighed?

Det kræver kort og godt, at vi gør op med tankegangen om, at vi skal opfinde den dybe tallerken på ny i alle 98 kommuner. Det bedste, vi kan gøre for mennesker med kroniske sygdomme, er at sikre, at deres mulighed for forebyggende, behandlende og rehabiliterende tilbud er de samme – uanset om man bor i Fjerritslev eller Slagelse. Vi skal have sat en stopper for postnummerlotteriet, og så skal vi styrke det nære sundhedsvæsen i hele landet. Det handler blandt andet om, at vi sikrer, at der er nok sundhedspersonale i de områder, hvor sygdomsbyrden er størst.

Er en national kronikerplan, som Diabetesforeningen foreslår, svaret?

Det er i hvert fald et godt bud. Forslaget er en cocktail af ingredienser, der vil højne livskvaliteten for borgerne, styrke arbejdsudbuddet og samtidig styrke vores sundhedsvæsen. Det er nogle af de samme tanker, der ligger i den seneste sundhedsaftale, hvor vi aftalte, at der skal indføres kvalitetspakker med konkrete kvalitetskrav og –anbefalinger i en national plan for det nære sundhedsvæsen. I dag fortæller dit postnummer alt for meget om din risiko for sygdom og tidlig død, og det bliver kun værre, når der bliver flere kronikere, hvis vi ikke handler.

Vi skal have sat en stopper for postnummerlotteriet, og så skal vi styrke det nære sundhedsvæsen i hele landet.

Jens Henrik Thulesen Dahl

Sundhedsstrukturkommissionen ser lige nu fordomsfrit på opbygningen af det danske sundhedsvæsen. Skal de fem regioner nedlægges?

Vi skal se fordomsfrit på kommissionens anbefalinger, når vi får dem i hånden. Men vores udgangspunkt er ikke, at regionerne skal nedlægges og erstattes af professionelle bestyrelser udenfor demokratisk kontrol. Vi har på mange måder et velfungerende sundhedssystem i Danmark, hvor der ikke er behov for at rive tingene op med roden, men snarere sætte ind med tiltag, der tager et opgør med mange års centralisering.

Mange borgere med kroniske sygdomme føler sig som kastebolde mellem kommuner og regioner, når de ønsker udstyr, der kan hjælpe dem med deres sygdom. Hvordan kan Strukturkommissionen løse problematikken om hjælpemidler kontra behandlingsredskaber?

Jeg håber, kommissionen kommer til at kigge på, at vi skal være langt bedre til at udbrede det, som vi ved, virker. Et godt eksempel er sensorbaserede glukosemålere. Vi ved, at de skaber tryghed og er et redskab til bedre forebyggelse og behandling for mennesker med diabetes. Alligevel er det postnummeret, der bestemmer, om borgerne kan få en glukosemåler. Det giver ikke mening, og derfor har vi også afsat midler på vores finanslovsforslag, der skal sikre, at alle mennesker med insulinkrævende diabetes kan få tildelt en sensorbaseret glukosemåler, uanset hvor de bor. Det er sund fornuft.

Hvornår tror du, vi ser en national forebyggelsesstrategi rettet mod de kroniske sygdomme fra regeringens side?

Jeg forstår ikke, hvad vi venter på. Vi ved, at ressourcerne er knappe i sundhedsvæsenet, og borgere med kroniske sygdomme i alt for høj grad havner på sygehusene, fordi de ikke modtager en nær og rettidig forebyggende indsats og behandling. Jeg forventer, at vi, så snart vi modtager Strukturkommissionens anbefalinger til foråret 2024, kan komme i gang med de forandringer, der er nødvendige for at fremtidssikre vores sundhedsvæsen.