Selvom skuespiller Anna Stokholm er vokset op med en far, der har type 2-diabetes, kom det som en overraskelse, da hun i starten af tredje trimester fik konstateret graviditetsdiabetes.

En af risikofaktorerne for graviditetsdiabetes er, at man har type 2-diabetes i den nære familie, men mange tror, at man kun udvikler graviditetsdiabetes – og type 2-diabetes – hvis man har overvægt. Anna Stokholm er 174 centimeter høj, og under hele graviditeten tog hun 18 kilo på, så hun endte med en slutvægt på 78 kg.

– Jeg havde nok taget 10 kilo på, da jeg fik det konstateret. Så der var ikke noget i forhold til min vægt, der var helt udenfor målet. Jeg var ikke klar over, at jeg var ekstra disponeret for det, fordi min far har diabetes. Det er også derfor, det er vigtigt for mig at fortælle min historie og gøre opmærksom på, at man ikke er sikker, bare fordi man har en vis højde og vægt, siger 35-årige Anna Stokholm.

Nemmere da jeg først kom i gang

Da hun fik graviditetsdiabetes, ramte det hende som en mavepuster. Men da Anna Stokholms far fik konstateret type 2-diabetes i starten af hendes teenageår, var hun vokset op med en sund og diabetesvenlig kost.

Det er vigtigt for mig at fortælle min historie og gøre opmærksom på, at man ikke er sikker, bare fordi man har en vis højde og vægt.

– Det var en stor hjælp, at jeg hurtigt kunne omlægge min kost med den viden, jeg havde i forvejen. Og da jeg først kom i gang med det, så var det ikke så slemt. Det gode var, at jeg fik meget mere energi af at spise endnu mere grønt, siger hun.

Anna Stokholm vidste, hvad hun skulle gøre i forhold til kostomlægning og motion. Derfor kæmpede hun nogle gange med dårlig samvittighed over, at hun ikke fik dyrket nok motion.

– I starten havde jeg så meget kvalme, og til sidst var jeg så tung, så jeg havde svært ved at leve op til motionsanbefalingerne. Jeg elsker normalt at være fysisk, og lysten til at hjælpe mit system var der, men overskuddet og den fysiske kapacitet var der ikke. Det fyldte ret meget, fordi jeg vidste, at det kunne påvirke babyens størrelse, fortæller hun.

Når først man fik viden om det, så synes jeg, det blev nemmere at slippe bekymringerne. Det hele handler egentlig om viden. Jo mere viden du suger til dig, jo nemmere bliver det at gebærde sig i det.

Derfor var Anna Stokholm ekstra opmærksom på, at kosten skulle være så diabetesvenlig som muligt, og hun sørgede altid for at pakke diabetesvenlig mad, når hun var på arbejde eller på farten.

Graviditetsdiabetes bliver taget alvorligt

Under forløbet fik hun også vejledning af en diætist, hun fik udleveret en blodsukkermåler til priktest, så hun dagligt kunne tjekke sit blodsukker, og hun var til ekstra samtaler med en jordemoder med særlig viden om diabetes. Da graviditetsdiabetes giver risiko for, at barnet bliver for stort, var hun også til tre ekstra skanninger, så hospitalet løbende kunne følge med i barnets vægt.

– Graviditetsdiabetes bliver taget ret alvorligt, så du bliver virkelig tjekket op på. Hver uge fik jeg enten lov til at høre hjertelyd, se ham en ekstra gang eller fik i hvert fald at vide, at alt var, som det skulle være. På den måde var det meget trygt at få de ekstra tjek, siger Anna Stokholm.

Det blev særligt vigtigt at følge med i barnets størrelse, fordi hun havde et stort ønske om at føde hjemme.

Til kamp for det, der føltes rigtigt

Generelt taler anbefalingerne imod hjemmefødsel, når moderen har graviditetsdiabetes, blandt andet fordi det kan medvirke til, at barnet bliver for stort, og barnet kan have for højt blodsukker efter fødslen.

– Det værste var reaktionen fra hospitalet omkring mit ønske om at føde hjemme. De var så meget imod det, og de kæmpede virkelig for at få mig til at skifte mening.

Den sværeste kamp for Anna Stokholm blev næsten at holde fast i hendes intuition om, at hjemmefødsel var det rigtige for hende. Men hun vidste, at det var det, hun ville. Derfor satte hun også alt ind for at få det til at ske.

– Jeg havde fået at vide, at det var vigtigt, at barnet fik så meget modermælk som muligt en time efter fødslen for at stabilisere blodsukkeret. Så jeg sørgede for at malke ud inden, så jeg havde mælk klar, hvis amningen ikke kunne komme i gang med det samme. Jeg måtte max gå syv dage over tid, for ellers mente lægerne, at babyen ville blive for stor, og så måtte jeg ikke føde hjemme. Derfor fik jeg også akupunktur og alt muligt op til termin, som skulle hjælpe mig til at føde til tiden. Jeg ville føde hjemme, så jeg satsede hele butikken helt til det sidste, siger hun.

Det handler om viden

Mens lægerne på hospitalet var imod idéen på grund af hendes graviditetsdiabetes, havde jordemødrene i hjemmefødselsordningen, som Anna Stokholm blev en del af, hjulpet mange med graviditetsdiabetes gennem en hjemmefødsel. De fulgte Anna Stokholm hele tredje trimester og forsikrede hende om, at de havde styr på det.

– På den måde blev jeg holdt i hånden af de personer, jeg havde brug for at blive holdt i hånden af. Jeg lyttede til anbefalingerne, men jeg er glad for, at jeg lyttede mest til mig selv. Jeg havde den bedste hjemmefødsel. Alt gik som det skulle, siger hun.

Det er helt grotesk, at alle ikke får tilbudt en glukosebelastningstest. Det er vigtigt, at vi får opsporet graviditetsdiabetes tidligere, så alle får viden og mulighed for at regulere deres blodsukker i god nok tid. Det ville være en kæmpe fordel for både den gravide og barnet.

Anna Stokholm fandt ro i at være så velforberedt og velinformeret som muligt. Det er noget, hun generelt fremhæver i forhold til at få et godt forløb med graviditetsdiabetes.

– Når først man fik viden om det, så synes jeg, det blev nemmere at slippe bekymringerne. Det hele handler egentlig om viden. Jo mere viden du suger til dig, jo nemmere bliver det at gebærde sig i det, siger hun.

Alle burde testes for graviditetsdiabetes

Noget af det, der gjorde, at Anna Stokholm kunne rumme situationen, var også, at hun vidste, at hun selv kunne tage noget kontrol. Hun kunne faktisk gøre noget for at hjælpe situationen. Derfor er hun også fortaler for, at langt flere kvinder bør testes for graviditetsdiabetes.

– Det er helt grotesk, at alle ikke får tilbudt en glukosebelastningstest. Der er så mange, der får konstateret graviditetsdiabetes alt for sent, fordi de måske ikke ved, at de er disponerede for det. Jeg kender flere, der først fik konstateret det en måned, inden de skulle føde, som er gået helt i panik over det. Der er så gode muligheder for at hjælpe sig selv og ens barn, men de føler ikke, de har kunnet nå at gøre noget så sent i processen. Jeg synes, det er vigtigt, at vi får opsporet graviditetsdiabetes tidligere, så alle får viden og mulighed for at regulere deres blodsukker i god nok tid. Det ville være en kæmpe fordel for både den gravide og barnet, siger hun.

Jeg var så fyldt op af lykke over at have mit barn i mine arme, at mit blodsukker var så ligegyldigt.

Lykke og normalt blodsukker

Når man har haft graviditetsdiabetes, er det vigtigt at teste blodsukkeret, efter man har født. Men blodsukkeret var det sidste, hun tænkte på, da Anna Stokholm og hendes partner Simon Stenspil bød deres søn Ziggy Bob velkommen til verden den 4. november 2021 i parrets hjem – præcis som Anna Stokholm havde ønsket.

– Jeg var så fyldt op af lykke over at have mit barn i mine arme, at mit blodsukker var så ligegyldigt.
De efterfølgende dage testede hun sit blodsukker et par gange, og alle tests var normale. Hendes graviditetsbetingede diabetes var væk.

Opmærksom på risiko

Det anbefales, at alle kvinder, der har haft graviditetsdiabetes, får testet deres blodsukker med 1-3 års mellemrum resten af livet, da deres graviditetsdiabetes betyder, at de er i øget risiko for senere i livet at udvikle type 2-diabetes. Den risiko er Anna Stokholm opmærksom på nu. Samtidig er hun også blevet endnu mere opmærksom på, at hendes søn Ziggy Bob også kan være disponeret for diabetes.

– Jeg er mere opmærksom på, at vi ikke behøver at provokere det unødigt, når nu vi har diabetes i familien. Jeg forsøger at leve efter princippet om alt med måde. Det skal ikke være så rigidt, for så er det heller ikke sjovt at leve. Men jeg er klart den hårde forælder i forhold til sukkerpolitik. Så er det godt, jeg har mit modstykke i Simon, som kan veje op for det. Så Ziggy også kan få lov til at være barn og få en is en gang imellem.