Patientforeninger i fælles opråb: Nye kommunale kvalitetskrav udvander ambitionen om bedre forebyggelse
Diabetesforeningen og en række andre patientforeninger byder de nye kvalitetskrav til kommunernes patientrettede forebyggelsestilbud velkommen, men mener samtidig, at kravene er for slappe og ikke giver det tiltrængte løft af det nære sundhedsvæsen, der kan aflaste hospitalerne.
For nylig landede en række nye kvalitetskrav til kommunernes forebyggende tilbud til mennesker med kronisk sygdom, fx viden og vejledning om kost, motion og rygestop.
Kvalitetskravene er en udmøntning af regeringens aftale om sundhedsreformen fra maj 2022, som skal løfte det nære sundhedsvæsen og bidrage til, at færre mennesker med kronisk sygdom har brug for dyr og mere krævende behandling på landets hospitaler.
Men selv om det er påskønnet, at regeringen har taget initiativ til at prioritere den forebyggende behandling i kommunerne, bliver de gode intentioner ikke fulgt op af ambitiøse nok kvalitetskrav.
Derfor vil mange mennesker med kronisk sygdom fortsat opleve stor forskel på de enkelte kommuners tilbud. Med andre ord er det et skridt frem og to tilbage.
Sådan lyder kritikken fra Diabetesforeningen, Hjerteforeningen, Lungeforeningen og Nyreforeningen.
- De nye kvalitetskrav til kommunerne er for uambitiøse og svækker muligheden for at løfte kvaliteten i det nære sundhedsvæsen og dermed aflaste hospitalerne. Det skyldes bl.a., at der stilles alt for vage krav til det personale, der skal undervise patienterne i at forstå deres sygdom. De kommunale tilbud er i dag generelt for dårlige og for forskellige, og det ændrer de nye kvalitetskrav ikke afgørende på. Men situationen kan rettes op, hvis Sundhedsstrukturkommissionen kommer med anbefalinger, der rent faktisk kan sikre, at mennesker med kroniske sygdomme får kommunale tilbud af samme høj kvalitet landet over, siger Diabetesforeningens adm. direktør, Claus Richter.
Også i Hjerteforeningen anerkender man de gode intentioner, men kunne godt have ønsket sig, at kvalitetskravene var mere ambitiøse.
- Vi havde bl.a. gerne set, at kravene til monitorering, data og kvalitetsudvikling var blevet prioriteret væsentligt højere, end det er tilfældet. Samtidig er det skuffende, at kvalitetsstandarderne ikke medtager screening for psykologiske reaktioner som angst og depression og krav til hjælp i forhold til alvorlige psykiske reaktioner. Med de foreslåede kvalitetskrav misser vi en oplagt mulighed for i tilstrækkeligt omfang at højne kvaliteten i det nære sundhedsvæsen, siger Anne Kaltoft, adm. direktør i Hjerteforeningen.
Lungeforeningen tilslutter sig ligeledes kritikken.
- Kvalitetsstandarderne blev som frygtet på flere områder kun til anbefalinger, og vi er bekymrede for, om de reelt giver et løft, fx er borgere, der er i risiko for at udvikle kronisk sygdom kun nævnt indledningen, selvom indsatsen for netop denne målgruppe kunne sikre langt flere borgere et bedre og længere liv med deres sygdom og reducere antallet af fremtidige indlæggelser. Standarderne efterlader os med en bekymring for, om forskellen mellem de bedste og de dårligste kommuners tilbud reelt bliver mindre, og man dermed får gjort noget ved uligheden i sundhed, siger Ann Leistiko, direktør i Lungeforeningen, der dog også peger på positive elementer i kvalitetskravene, herunder overgangen civilsamfundet.
De fire patientforeninger sætter nu deres lid til, at Sundhedsstrukturkommissionen peger på konkrete løsninger, der reelt løfter kvaliteten af den forebyggende indsats i det nære sundhedsvæsen som beskrevet i regeringens opdrag til kommissionen. For det løft udeblev med de nye kvalitetsstandarder.
Læs mere:
Alle med type 2-diabetes skal have adgang til god patientuddannelse i deres kommune
De nye kvalitetskrav til kommunernes forebyggende sundhedstilbud