Ny analyse: Postnummer afgør, om du får hjælp til diabetes

Kun hver fjerde med type 2-diabetes har fået tilbud om et kursus i at håndtere deres sygdom, selv om de har krav på det. Og det afhænger i høj grad af, hvor man bor, om man får hjælp eller ej. Nogle steder får hver tredje tilbudt patientuddannelse. Andre steder er det kun hver sjette.

I nogle dele af landet har over 20 procent voksne med type 1-diabetes adgang til AID-udstyr. Andre steder er det halvt så mange. 

Lige nu er det ens postnummer, der bestemmer, om man får hjælp eller ej. Diabetes er alt for alvorlig en sygdom til, at ens bopæl skal afgøre behandlingen.

Det viser en ny analyse fra Diabetesforeningen, der offentliggøres i dag. Resultaterne tegner et klart billede: Danmark har et postnummerlotteri på diabetesområdet, som de kommende sundhedsråd bliver nødt til at gøre op med.

– Lige nu er det ens postnummer, der bestemmer, om man får hjælp eller ej. Diabetes er alt for alvorlig en sygdom til, at ens bopæl skal afgøre behandlingen. Det er urimeligt, at patienter i nogle områder har dobbelt så stor chance for at få et tilbud som andre. De nye sundhedsråd må sørge for, at alle får lige adgang, uanset hvor de bor, siger Claus Richter, adm. direktør i Diabetesforeningen og fortsætter: 

– Det er heller ikke godt nok, at det kun er 23 procent, der har fået et tilbud om patientuddannelse. Det skal laves om.  

Bag det nationale tal gemmer sig store forskelle i de nye sundhedsrådsområder:

• I Hovedstaden Syd og Vest og Limfjorden har hver tredje fået tilbud.
• I Kronjylland og Midt- og Vestsjælland er det kun hver sjette.

Det er kommunerne, der står for uddannelsen nu, men ansvaret overgår 1. januar 2027 til de nye sundhedsråd. Samtidig får patienterne ret til patientuddannelse i de kommende kronikerpakker. Kandidaterne til sundhedsrådene vælges 18. november. 

Markante geografiske forskelle

Diabetesforeningens analyse viser også, at nogle af de nye sundhedsråd har en større udfordring end andre i forhold til at sikre adgang til god behandling. Nogle steder har dobbelt så stor en andel af befolkningen nemlig diabetes som andre steder.

• Kun 4,4 procent af borgerne i sundhedsråd Hovedstaden lever med type 2-diabetes.
• I modsat ende ligger Sønderjylland med 8,8 procent, Hovedstaden Syd og Vest med 8,6 procent, og Midt- og Vestsjælland på 8,3 procent. Landsgennemsnittet er 6,9 procent.

Udsigten til at opnå god behandling afhænger også af, hvor i landet man bor. 

F.eks. er det kun knap halvdelen af mennesker med type 2-diabetes i Sundhedsråd Vendsyssel, der opnår det almindelige behandlingsmål (langtidsblodsukker på eller under 53 mmol/mol). I Sundhedsråd Hovedstaden Syd og Vest er det under en tredjedel. Et højt langtidsblodsukker øger risikoen for alvorlige følgesygdomme og dyre indlæggelser.

– Det her skal den nye sundhedsreform tage et opgør med. Sundhedsrådene skal sikre, at langt flere får patientuddannelse hurtigt efter diagnosen, og at kvaliteten af behandlingen er ensartet og høj i hele landet. Og regionerne skal sikre, at der er lige adgang til diabetesteknologi. Ellers lykkes reformens ambition om, at sundhedsvæsenet skal gøre op med geografisk ulighed og komme tættere på borgerne, ikke, siger Claus Richter.