Grafik til sæt ansigt på diabetes

Sæt ansigt på diabetes

I anledning af Verdens Diabetesdag den 14. november sætter vi fokus på livet med diabetes ved at spørge dem, der selv lever med diabetes.

November er 'Diabetes awareness month'

Fra den 1. til den 14. november har vi hver dag opslag på Facebook og Instagram, som skal skabe #diabetesawareness.

 Målet er at skabe genkendelighed – og en følelse af, at man ikke er alene med sin diabetes.

Hvis vores opslag lykkes med at skabe engagement blandt mennesker med diabetes, vil de også kunne bruges til at give folk uden diabetes en bedre forståelse af, hvad diabetes er.

Brug for viden 

Viden er der brug for. Vi oplever, at mange med diabetes møder fordomme og misforståelser. Måske er det fordi, at diabetes på mange måder er en usynlig sygdom. 

De fleste har hørt om diabetes – og kender måske en, der har det. Men mange ved ikke, hvor meget sygdommen i virkeligheden fylder, og hvad diabetes faktisk indebærer i hverdagen.

Vi tror, at det kan blive lettere at leve med diabetes, hvis flere ved, at diabetes kan ramme alle – og at det specielle ved sygdommen er, at man er sin egen behandler størstedelen af tiden; at man døgnet rundt selv skal styre sit blodsukker, enten med insulin, medicin eller mad og motion, afhængigt af, hvilken type diabetes der er tale om (og blodsukkeret kan være ret så indviklet at styre, da det også bliver påvirket af bl.a. hormoner, sygdom og stress – faktorer der er svære at måle).

Vi håber, at vores diabetes-awareness-kampagne vil føre til større forståelse og anerkendelse af det ekstra arbejde, man bliver pålagt, når man får en diabetesdiagnose – oven i alt det andet livet og hverdagen byder på.
 
Vi håber også, at det bliver tydeligt, at mennesker, der har fået diabetes, er lige så forskellige, som mennesker der ikke har diabetes. Hvis du møder en med diabetes, kan det derfor være en god idé at spørge, om der er noget, du skal vide i den forbindelse.

Test din viden - tag diabetesquizzen

Fællesskaber

Hvad er Verdens Diabetesdag?

Globalt set lever mere end 537 millioner mennesker i dag med diagnosen diabetes. For at sætte verdensomspændende fokus på diabetessagen, har FN gjort den 14. november til en årlig international mærkedag for diabetes kaldet Verdens Diabetesdag. En dag som Diabetesforeningen bakker op om i hele landet.

Verdens Diabetesdag blev afholdt for første gang som international mærkedag i 2007 og fejret verden over. Fællesnævneren for alle arrangementerne den dag er en blå cirkel, som symboliserer forenet støtte til diabetessagen.

Aktiviteter på Verdens Diabetesdag

Hjælp os med at sætte ansigt på diabetes

Følg med på vores Instagram- og Facebook-profil fra den 1.-14. november. 

Hvis du reagerer på vores opslag på Instagram, brug meget gerne følgende hashtags:

#sætansigtpådiabetes #diabetesawareness #diabetesawarenessmonth #mitlivmeddiabetes #diabetesforeningen og tag @diabetesforeningen i dine stories – så har vi mulighed for at dele din story.

Se folks reaktioner på kampagnevideoerne på Facebook

Saet Ansigt På Diabetes

Få et ’badge’ på dit profilbillede på Facebook

Vi har udviklet et #sætansigtpådiabetes-’badge’ til dit profilbillede på Facebook i november, så du kan være med til at skabe #diabetesawareness. Du behøver ikke selv at have diabetes for at sætte vores 'badge' på dit profilbillede. 

Sådan gør du: Vælg 'opdater profilbillede', 'tilføj ramme', og søg på '#sætansigtpådiabetes'.

Husk, at du kun bør dele oplysninger på sociale medier, som du føler dig komfortabel med, at andre kender.

 

Banner Ligner Du En Med Diabetes

Ligner du en med diabetes?

I forbindelse med Verdens Diabetesdag i 2020, havde seks vidt forskellige mennesker med diabetes deres ansigt med på plakater og i en række film. Ville du kunne se, at de har diabetes, hvis du ikke vidste det? Vores bedste gæt er 'nej' – og det er netop budskabet om, at diabetes er en usynlig sygdom, som går igen i dette års kampagne. 

Se film og læs mere om kampagnen i 2020

Flere videoer fra kampagnen

Andre aktiviteter på Verdens Diabetesdag

Peter Jihde

TV-showet 'Beat diabetes - Kampen for livet'

På Verdens Diabetesdag den 14. november er der lagt op til underholdning for hele familien, når kendte fra Danmark, Norge og Sverige dyster om at samle flest penge ind til diabetessagen i de tre lande.

Læs mere og støt op om TV-showet

Verdens Diabetesdag grafik

Opsporing og forebyggelse af type 2-diabetes

Vidste du, at der er 100.000 danskere, der har type 2-diabetes uden at vide det? Lørdag den 13. november sætter Diabetesforeningen fokus på opsporing og forebyggelse af type 2-diabetes. Mød os ude i landet, test din risiko for type 2-diabetes og få en snak om livet med diabetes. 

Find arrangementer nær dig