Vingsted DK 2449

DiabetesCamp 14-17 år

Nogle ting er bare federe at tale om med en på sin egen alder. Kom med på DiabetesCamp.

Hvordan foregår det?

DiabetesCampen 14-17 år er lagt an på ”learning by doing”, og undervisningen er derfor primært oplevelsesbaseret. Når du deltager i de arrangerede fysiske aktiviteter, er målet at bevidstgøre dig om dine reaktioner på fysisk udfoldelse. Samtidig er de fysiske aktiviteter et godt udgangspunkt for netværksdannelse og erfaringsudveksling.

Hvilke temaer bliver berørt?

På DiabetesCampen får vi talt om emner som:

  • Ungdomslivet med diabetes (f.eks. fester, kærester, sex, rejser, flytte hjemmefra)
  • Fysiske aktiviteter og diabetes
  • Psykologiske aspekter af livet med diabetes
  • Mad – hvad kan/skal du spise, og hvad sker der med blodsukkeret?
  • Derudover er der sygeplejefaglig vejledning samt introduktion til de regionale ungegrupper.

Praktisk information

DiabetesCampen er normeret til 32 deltagere. DiabetesCampen er bemandet med en kursusleder med pædagogisk baggrund, tre diabetessygeplejersker samt tre yngre voksne, der selv har diabetes.

Pris:

Der er en egenbetaling for medlemmer på 2.600 kr. mens ikke medlemmer skal betale 3.300 kr. Dette beløb inkluderer overnatninger og fuld forplejning.

OBS! Der kan søges om tilskud til egenbetaling ved:
Den Sociale Fond

Ansøgningsfrist til 'Den Sociale Fond': 

Den 31. marts, den 30. juni, den 30. september og den 31. december 

Tilmeldingen er bindende.
Det betyder, at deltagergebyret ikke tilbagebetales ved afbud.

Hvornår:

Datoer og tilmeldingsfrister for DiabetesCamps udmeldes i starten af 2025.

Lære At Stå På Egne Ben

Kom og vær med

Som medlem af Diabetesforeningen, har du mulighed for at møde andre familier med børn med diabetes gennem vores tilbud.