Sådan virker kulhydrater på din krop

Kulhydrater nedbrydes i mund og mavesæk, fra stivelse og andre sammensatte kulhydrater til helt små molekyler kaldet monosakkarider. Monosakkarider kender vi også som glukose, fruktose og galaktose. Monosakkarider er grundstenene til alle kulhydrater.

Glukose sendes fra tarmen over i blodbanen, hvor de transporteres videre til kroppens celler ved hjælp af insulin. Det er en helt naturlig proces, at blodsukkeret stiger efter et måltid, og det tager 1½-2 timer, før al kulhydrat er optaget fra blodbanen.

Hvis der ikke er tilstrækkelig insulin tilgængelig, eller hvis der sendes mere glukose til blodbanen end cellerne kan nå at optage, vil blodsukkeret fortsætte med at stige indtil al kulhydrat fra maden er sendt over i blodbanen.

Hent illustrationen 'Sådan virker kulhydrater på din krop' (pdf)

Hvorfor har kroppen brug for kulhydrater?

Kulhydrater er en af kostens grundlæggende bestanddele, sammen med protein og fedt. Kulhydrater er det næringsstof, vi får mest energi fra i vores kost og er kroppens foretrukne brændstof. De er derfor meget vigtige for, at kroppen fungerer optimalt. Derudover bidrager mad og drikkevarer med et naturligt højt indhold af kulhydrat også med andre vigtige næringsstoffer, som eks. vitaminer og mineraler.

I vores celler omdannes glukose (kulhydrat) til energi. Hjernen er storforbruger af glukose, og har et dagligt behov på ca. 130 g for at fungere optimalt. De Nordiske Næringsstofanbefalinger (NNA), anbefaler, at kulhydrat udgør 45-60 % af energien i kosten. Nyere forskning viser dog, at der ikke findes et ideelt indtag af energi fra kulhydrat, for personer med type 2 diabetes. I mange tilfælde kan det være en fordel at skære lidt ned på indtaget af kulhydrater. Det vigtigste er at vælge fødevarer af høj kvalitet, og at vælge fuldkorn og kostfibre, når du vælger kulhydratrige fødevarer.

Læs mere i de diabetesvenlige kostråd

Det er ikke meningen at hvert måltid du spiser, skal opfylde den anbefalede energifordeling – det er ment som en vurdering af den gennemsnitlige kost, set over en uge.

Overskydende kulhydrat lagres som reserve i muskler og lever. De frigives igen til blodbanen, når du får lavt blodsukker, når der går lang tid mellem måltider (f.eks. når du sover) eller når du dyrker motion og er fysisk aktiv.

Flere slags kulhydrater

Kulhydrater opdeles i tre kategorier: sukkerarter, stivelse og kostfibre. Sukkerarter og stivelse påvirker dit blodsukker, hvorimod kostfibre ikke gør.

Sukkerarter, som eks. sukker, honning og mælkesukker, kalder vi også for de simple kulhydrater. De består af 2 monosakkarider bundet sammen. De simple kulhydrater findes f.eks. i bordsukker, slik, kager, honning, sirup og mælk.

Stivelse, som f.eks. er i brød, kartofler, ris, gryn og pasta, kalder vi de komplekse kulhydrater. Komplekse kulhydrater består ofte af lange grene af monosakkarider, som kroppen skal nedbryde, før de kan optages.

Kostfibre er en anden slags kulhydrater, der ikke bliver nedbrudt og optaget til blodbanen. I stedet passerer de næsten ufordøjet videre til tyktarmen, hvor de bl.a. gavner tarmsundheden.

Kostfibre påvirker, isoleret set, ikke dit blodsukker – men de findes i fødevarer med andre kulhydrater, der påvirker blodsukkeret. Det er f.eks. gryn og fuldkornsprodukter, bælgfrugter og grove grøntsager, som kål og broccoli.

Fødevarer der er rige på kostfibre forsinker mavetømningshastigheden og den tid det tager maden at komme gennem tarmen. Det resulterer i en forsinket og mindre markant blodsukkerstigning efter et måltid, og kan holde dig mæt i længere tid.

Nogle kulhydrater er hurtigere end andre

Tidligere havde man den opfattelse, at kun de helt simple kulhydrater, som f.eks. bordsukker, blev optaget hurtigt og gav hurtig blodstigning. I dag ved vi, at også fødevarer med visse typer af stivelse, optages hurtigt og har samme påvirkning af blodsukkeret. Det gælder f.eks. stivelse fra hvidt franskbrød, grahamsbrød og kartofler.

Der er også andre faktorer der påvirker blodsukkerstigningen:

• Hvordan fødevaren er fremstillet, forarbejdet og tilberedt
• Indholdet af kostfibre i fødevaren
• Måltidets øvrige sammensætning
• Måltidets indhold af fedt

Hvis du f.eks. spiser et måltid med et højt indhold af både kulhydrater og fedt, kan blodsukkerstigningen forsinkes, idet fedt nedsætter mavens tømningshastighed.

Det er mængden, der bestemmer blodsukkerstigningen

Uanset om du spiser hurtige eller langsomme kulhydrater, er det mængderne af kulhydrat i et måltid, der afgør hvor meget dit blodsukker stiger. Jo mere stivelse, sukker, frugt, mælk og lignende du spiser til et måltid, jo mere vil dit blodsukker stige. Derfor er det vigtigt at fordele mængden af kulhydrater ud på alle dagens måltider.

Hent grafikken: "Sådan fungerer din krop med diabetes" (pdf)