Behovet for at tale om livet med diabetes er påtrængende

Artiklen er fra fagbladet Diabetes Behandler december 2021.

Kigger man til international forskning og guidelines er anbefalingerne entydige: Personer med diabetes og deres pårørende har brug for psykosocial støtte tilpasset deres særlige behov som en hjørnesten i behandlingen. Diabetesrelateret stress har en tydelig negativ påvirkning af sygdomshåndtering og egenomsorg, som er vigtig for et godt behandlingsresultat^(1,2). Sundhedsprofessionelle oplever et stort behov for kompetenceudvikling for at kunne imødekomme disse behov.

I april 2018 blev vi, Julie Lindberg Wad og Helle Nergaard Grønbæk, begge psykologer, ansat på SDCC i et projekt: ”Ansættelse af to kliniske psykologer på SDCC: Fokus på psykosocialt helbred hos personer med diabetes og deres familier tilknyttet SDCC, herunder kompetenceudvikling af sundhedsprofessionelle samt implementering af screening og forbedring af forløb for særligt sårbare personer med diabetes”.

Der var ikke i forvejen tilknyttet psykolog til klinikken på SDCC, så dette var et nyt tiltag finansieret som et supplerende behandlingsinitiativ.

Feltstudie i klinikken

Som helt nye inden for diabetes, satte vil os for at afklare behovet for en psykologfaglig indsats på SDCC ved at fordybe os i feltet.

Gennem de første tre måneder på SDCC fulgte vi det tværfaglige personale i konsultationer, deltog i kurser, i konferencer, på workshops og møder og havde mange samtaler med sundhedspersonalet. Sideløbende foretog vi litteraturstudier og deltog i forskningsprojekter. Der var stor imødekommenhed over for os. De ansatte i klinikken udtrykte, at det gennem lang tid havde været et stort ønske at få psykologfaglig kompetence på SDCC, da deres oplevelse er, at fokus på den psykologiske og følelsesmæssige del af livet med diabetes, er en vigtig komponent i behandlingen.

Mangel på tid og kompetencer

Ud fra vores feltstudier identificerede vi en tilbagevendende bekymring hos både sygeplejersker, læger, diætister og fodterapeuter for, at konsultationernes begrænsede tidsramme kan gøre det svært at komme omkring patienternes psykosociale udfordringer og samtidig få afsluttet samtalen på en god måde. De mange opgaver som skal tjekkes af i konsultationen, kan opleves som en hindring for at tale om svære emner.

Mange sundhedsprofessionelle fortæller også, at de ikke føler sig klædt på til at drøfte sværere psykologiske problemstillinger med personer med diabetes. De kan være bekymrede for at lukke op for noget, som de ikke har kompetencer til at håndtere. Det kan være spørgsmål om ensomhed, stress, depression, spiseforstyrrelser, bekymringer for følgesygdomme, seksuelle eller relationelle problemstillinger.

Der er et hyppigt udtrykt ønske blandt behandlerne om mulighed for sparring og supervision ved en psykolog i forhold til vanskelige behandlingsforløb, som de ofte står alene med. Vi observerede også, at der ikke konsekvent spørges ind til psykosociale problemstillinger. Samt at bolden ikke altid bliver grebet, når patienten selv bringer sådanne emner på banen.

Personalet udtrykte også frustration over, at de mangler viden om henvisningsmuligheder, når de identificerer en problemstilling af psykosocial karakter. En frustration der til dels er udtryk for, at der mangler behandlingsmuligheder i forhold til psykosociale problemstillinger specifikke for diabetes.

Projektets fokus

Vi blev ansat på hver sin klinik, og vi har hver især opbygget specialviden om de specifikke udfordringer i forhold til de to diagnoser. Der har i begge klinikker været stor efterspørgsel efter projektets ydelser både blandt personale og personer med diabetes.

Projektets indsatser har mere specifikt bestået af tre hovedaktiviteter:

1. Personalerettede aktiviteter
2. Aktiviteter målrettet personer med diabetes
3. Andre aktiviteter som forskning og formidling.

Personalerettede aktiviteter

De personalerettede aktiviteter har haft fokus på at sikre den bedst mulige diabetesbehandling for personer med diabetes via aktiviteter, der klæder personalet på til at tackle de mentale dimensioner af diabetes.

Behandlerne kan gøre rigtig meget for at støtte personer med diabetes i konsultationerne, det er langt fra altid nødvendigt at henvise til en psykolog.

På SDCC har vi taget del i kompetenceudviklingen af det sundhedsfaglige personale. Blandt andet gennem struktureret og målrettet supervision med vægt på metoder til tidlig opsporing af personer med særlig psykosocial sårbarhed samt undervisning om psykosociale problemstillinger af generel såvel som specifik karakter. Vi har desuden tilbudt faglig sparring i relation til konkrete vanskelige behandlingsforløb for personer med diabetes med svære psykosociale problemstillinger.

Formålet med supervision af personalet i klinikken er, at de tilegner sig kompetencer til kommunikation med og forståelse af personer med diabetes.

Gennem supervision udvikles evnen til at reflektere over egen praksis, og man får mulighed for at dele cases og få sparring fra det tværfaglige team. Endelig formidler psykologen relevant psykologfaglig viden.

Aktiviteter målrettet personer med diabetes

Vi iværksatte kursusforløb i grupper samt individuelle forløb i form af psykologkonsultationer.

A. Kursusforløb for personer med diabetes

• Angst for hypoglykæmi
• Diabetesstress
• Lev livet med diabetes for ny-henviste personer med type 2-diabetes
• Nykonstaterede med type 1-diabetes
• Mænd, mad og motion.

B. Individuelle psykologkonsultationer

• Afklarende
• Gruppeforberedende og -afsluttende
• Terapiforløb.

Flere af kurserne er evalueret ved spørgeskemaer før og efter forløbet, og der ses et fald i angstniveau, tendens til reduceret diabetesstress og øget empowerment samt stor tilfredshed med indholdet af kurserne. Personalet beretter om positive tilkendegivelser fra personer med diabetes, og fremhæver gruppeforløbene som relevante i forhold til håndteringen af de særlige psykosociale udfordringer, der kan knytte sig til en diabetesdiagnose.

Metoden med gruppesamtaler fremhæves også af flere som en vigtig terapiform, der kan sikre, at personerne med diabetes opnår øget handlekompetence, livskvalitet og kan blive bedre til at håndtere angst og diabetesstress.

Andre aktiviteter

Det har været tydeligt, at den psykologfaglige viden har været efterspurgt, og vi bliver inviteret med i mange projekter både internt og eksternt SDCC. I Diabetes Management Research, Sundhedsfremme har vi blandt andet indgået i testning af spillet, ”Diabetes på Spil”, været med i udviklingen at sundhedspædagogiske værktøjer til voksne med ny-konstateret diabetes og metoder til at behandle diabetesstress samt oversættelse af et bogkapitel om diabetesstress⁽³⁾.

Øget psykosocialt fokus

Tilstedeværelsen af psykologer på SDCC har overordnet øget fokus på psykosociale aspekter af livet med diabetes og givet mange af klinikerne en større tryghed i forhold til at sætte emnet på dagsordenen. Det at have rygdækning i forhold til altid at kunne sparre med en person med psykologfaglig kompetence
kan gøre det mere overskueligt at spørge ind til disse forhold i konsultationerne.

Gennem undervisning, workshops og supervision bliver der opbygget en fælles forståelse af psykosociale udfordringer i diabetesbehandling.

Reaktioner

Mange personer med diabetes fortæller os, at de i årevis har efterspurgt muligheden for at tale om de psykologiske aspekter af livet med diabetes og ønsket en anerkendelse af, at det kan være udfordrende at leve med diabetes.

Denne udfordring har de ikke altid følt, de er blevet mødt med hos behandlerne, hvilket har besværliggjort deres liv med og behandling af diabetes.

Deltagerne på kurserne fremhæver især, at det har stor betydning at møde andre med diabetes og kunne spejle sig i deres erfaringer i et trygt forum, hvor professionelle kommer med input og sætter rammerne for samtalerne.

Gode råd til personalet

Personale, der arbejder med personer med diabetes, kan i høj grad være med til at sætte psykosociale udfordringer på dagsordenen i konsultationerne og på den måde forebygge diabetesstress eller afhjælpe eksisterende belastninger. Det er det sundhedsfaglige personale, der i kontakten kan fange bekymringer og dårlig trivsel, som kan komme til udtryk gennem udeblivelser, frustrationer, forringet selvomsorg, magtesløshed, vrede og bekymringer.

Italesættelsen fra personalets side kan være med til at normalisere og legitimere, at det kan være svært at leve med en kronisk sygdom, diabetes. Og at udfordringer i hverdagen er noget, som mange møder.

En bekymring, vi ofte har hørt fra personalet er, at det tager for lang tid, hvis man spørger ind til det mentale velbefindende. Samt at de kan være bekymrede for, at de ikke kan samle personen op igen.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at bekymringer og frustrationer er til stede, uanset om vi spørger ind til dem. Som behandlere er vi ofte problemløsningsorienterede og vil gerne sende patienterne glade og tilfredse ud ad døren, men en konsultation kan også have været givende, selvom personen har givet udtryk for negative følelser. Hvis personen med diabetes sidder med bekymringer og behov for at tale om den mentale tilstand, kan det være godt givet ud at lade dette være det vigtigste punkt på dagsordenen. Hvis personen ikke oplever sig mødt i dette eller tror, at det ikke er passende at bringe sådanne emner på banen, kan det være en hindring for samarbejdet omkring den øvrige behandling. Det er selvfølgelig ikke alle, der ønsker fokus på det psykosociale, og enhver konsultation må tilpasses den enkeltes ønsker og behov.

Fremtidens psykologer på SDCC

Efter projektperiodens udløb er vi blevet fastansat på SDCC, og vil fortsætte med gruppebehandling, undervisning, supervision og enkelte individuelle afklarende og terapeutiske forløb. Det er vores håb, at vi kan indgå med vores psykologfaglige viden i nye supplerende behandlingsinitiativer for at bevare et fokus på psykosociale aspekter ved diabetes og i behandlingen af diabetes.

Referencer

1. Holt R, et al (2021): The management of type 1 diabetes in adults. A consensus report by the American Diabetes Association (ADA) and the European Association for the Study of Diabetes (EASD). Diabetologia https://doi.org/10.1007/s00125-021-05568-3)
2. Young-Hyman D, et al (2016): Psychosocial Care for People With Diabetes: A Position Statement of the American Diabetes Association Diabetes Care 2016 Dec; 39(12): 2126-2140.https://doi.org/10.2337/dc16-2053
3. Hendrieckx C, Halliday JA, Seeney LJ, Speight J: Diabetes Distress: a practical guide for health professionals supporting adults with type 1 or type 2 diabetes. København: Steno Diabetes Center Copenhagen og Steno Diabetes Center Sjælland, 2020, 2. udgave (Danmark). praktisk guide for sundhedsprofesionelle. Kan downloades på www.sdcc.dk/fagfolk/materialer