Hvad betød det for dig at gå i gruppe?

Denne artikel er fra medlemsmagasinet Diabetes, november 2021.

"Nu er jeg ikke så hård ved mig selv"

– Jeg er så glad for, at jeg gik med, for gruppesamtalerne har virkelig rykket mig. Vi lavede blandt andet nogle øvelser, hvor jeg lærte, hvordan jeg kan regulere negative følelser. Og de redskaber kan jeg hive frem, når jeg får behov for det. Generelt satte jeg pris på at blive mødt som et helt menneske, og igen og igen tog jeg mig i at sidde og nikke, fordi jeg kunne genkende de problematikker, som de andre også sloges med. Det var meget personlige emner, vi berørte hver gang, men vi var hurtige til at bygge tillid op til hinanden.

"Jeg hviler mere i min diabetes nu"

– Det vigtigste, jeg fik ud af gruppesamtale-forløbet var at opleve, at jeg ikke er alene, og at det ikke er nemt at om definere sit liv for nogen. Det er helt ok og normalt, at det tager tid. Jeg følte mig ellers stresset over, at jeg ikke var hurtigere til at vænne mig af med at drikke sodavand, og så bankede jeg mig selv i hovedet med selvkritik. Jeg oplevede nærmest et had til mig selv, og det var stressende. Jeg gik også og tænkte på det hele tiden, det fyldte så meget. Men sådan vil jeg altså ikke have det i mit liv, selvom jeg til min overraskelse opdagede, at for de andre deltagere fyldte det også virkelig meget hver eneste dag.

"Jeg troede ikke, jeg ville åbne så meget op"

– Jeg havde aldrig før hørt om diabetesstress eller decideret angst for at få lavt blodsukker. Men det kan jeg have, når jeg er alene med min lille søn, så det var en stor hjælp at høre, at denne type angst er et kendt psykisk symptom på diabetes. I gruppen lærte jeg at håndtere udfordrende situationer, der involverer følelser. Selvom jeg har haft diabetes i over tyve år, har jeg ikke før accepteret min sukkersyge, som jeg gør nu – og meget vigtigt: Jeg regulerer min diabetes bedre nu.

"Jeg fik sænket skuldrene"

– Man får taget sit liv og sine værdier op til revision, når man får diabetes, og det er faktisk positivt, fordi man for eksempel bliver inspireret til en sundere livsstil. Sådan havde jeg ikke tænkt på diabetes før. Selvom vi som mennesker var meget forskellige i gruppen og også socialt og familiært var forskellige steder, så kunne vi sagtens bruge hinanden. At være med i denne gruppe har gjort mig mindre anspændt over at leve med diabetes. Fællesskabet og fortroligheden har betydet meget. Hvor kan man ellers møde mennesker, der både kender til diabetesstress og dårlig samvittighed?

"Jeg kunne spejle mig i de andre"

– Diabetes er en ensom sygdom, så hver tirsdag var et frirum for mig, hvor jeg mødte ligesindede, som jeg kunne spejle mig i. Det var meget givtigt at få vendt og drejet relevante problemstillinger og få gravet i nogle emner, som man både bevidst eller ubevidst havde gravet ned. Jeg tænker, at effekten ebber lidt ud, så det ville jo være dejligt, hvis der eksisterede et fast tilbud, man kunne droppe ind i over en årrække. For jeg ville ønske, det ikke holdt op, men fortsatte bare i mindre skala. Jeg ville også ønske, at ligesom man årligt får tjekket fødder og øjne også havde mulighed for at tale med en psykolog og så at sige fik tjekket psyken.

"Det var en forløsning!"

– Jeg har diabetesstress og har været i gruppe to gange, fordi det kom tilbage. Jeg kender ikke andre med type 1-diabetes og havde aldrig snakket med nogen i en større gruppe. Men det betød alverden at opleve, at jeg ikke var den eneste, som udover diabetes også har diabetesstress. Det var stort at sidde ansigt til ansigt med andre, der også har diabetes. Jeg var dog lidt tilbageholdende allerførste gang og havde ikke lyst til at sige noget, men jeg kunne alligevel ikke lade være og gav bare los. Psykologen var virkelig god, og det var et vendepunkt for mig at komme ud af busken, jeg sad jo bare derhjemme og var deprimeret.