Slankekure erklærer krig mod hjernen
Din hjerne overvåger din krop og passer på dig, hvis der opstår ”hungersnød”. Derfor styrer den dig i retning af chips og chokolade og til at blive i sofaen og holde dig fra broccoli og bevægelse, når du forsøger at tabe dig. Du er i krig med din krop.
”Slankekursforstyrrelse” er en forstyrrelse i forholdet til krop, vægt og mad, som diætist Inger Bols møder flest eksempler på i sin klinik – også blandt personer med type 2-diabetes og BED – der i den grad kan have et brændende ønske om at tabe sig og derfor går fra den ene slankekur til den næste.
– Men slankekuren resulterer i total krig med dig selv, når du ikke spiser nok, fordi din hjerne styrer dig mod energimættet spisning og nedsætter energien til bevægelse, mens du desperat prøver at dreje tankerne hen på gulerødder, kål og træning, siger Inger Bols og fortsætter:
– Hjernen (kroppen) vinder den krig, og gør folk fortvivlede, fordi de ikke forstår, hvorfor de ikke kan holde fast i at leve sundt. Men de har jo ikke en chance. De kan ikke vinde over sulthormonerne og taber krigen.
Det er underspisningen, der er problemet, det er den, der giver overspisning.
Det var en af de helt store øjenåbnere, Inger Bols fik efter 18 år som klassisk diætist, da hun fandt ud af, at der videnskabeligt faktisk ikke fandtes en vej til et sundt og varigt vægttab.
Derfor arbejder hun i dag radikalt anderledes. Vejninger, kontrol og madrestriktioner er skrottet til fordel for at lære at spise med lyst, nydelse og omsorg for sig selv.
Hvorfor tager man på igen?
– I sundhedsvæsenet er der tendens til at pege på klienten og sige, hvad de gør forkert. Jeg gik den anden vej, efter jeg i årevis med vejninger og sunde kostplaner måtte konstatere, at klienterne godt nok tabte sig med min hjælp. Men de tog altid på igen. Derfor gik jeg i gang med at lede efter forklaringen på, hvorfor de tog på igen, siger hun og fandt så forklaringen i hjernes reaktion på kalorieunderskuddet, siger Inger Bols.
Ifølge diætisten er der i dag videnskabeligt enighed om, at når hjernen konstaterer, at den mangler kalorier, sætter den tropperne ind for at bekæmpe energiunderskuddet.
– Og derfor tager man på igen, så det har ikke noget med livsstil at gøre. Af den grund er jeg også så træt af, at type 2-diabetes igen og igen omtales som en ”livsstilssygdom”.
– Type 2-diabetes er jo i høj grad arveligt. Derfor er det så misvisende at antyde, at det er på grund af en forkert livsstil, at man er blevet syg, for det er det jo ikke. Og ordet gøder skamfølelsen.
Vægtfokus ud af sundhedssystemet
Selv arbejder hun i dag med intuitiv spisning og hjælper folk med at få et helt naturligt forhold til mad uden skyld og skam:
– Forsøg på at tabe sig og forbyde sig selv særlige madvarer taler direkte ind i dårligt selvværd og forstyrret spisning med skiftevis uerkendt underspisning og efterfølgende overspisning. Derfor er mit store ønske, at sundhedsvæsenet turde arbejde uden vægtfokus og erkende det videnskabelige faktum, at fokus på vægttab ikke giver varig sundhed.
– At få styr på sin sult og spise lystbetonet med fokus på nydelse og velvære giver nemlig lige så gode sundhedsmål som vægttabet forstået som blodtryk og kolesterol for eksempel.
– Forskellen er bare, at dem jeg ser her, og som er indstillet på, at det tager et halvt års tid at omstille sig radikalt, får langt større kvalitet i livet. De slipper af med deres overspisninger, deres enorme sukkertrang forsvinder, og de får motivation til at bruge deres krop aktivt. Alt i alt lever de sundere, føler sig friere og har det bedre.
Få historierne hjem til dig
Som medlem af Diabetesforeningen får du magasinet tilsendt fire gange om året, og når du melder dig ind får du det seneste magasin i din velkomstpakke.