Sundhedsminister Magnus Heunicke: Ingen af os kan løse det her alene

Diabetesforeningens rullende diabetestjek parkerede opsporingen af type 2-diabetes på slotspladsen, og Diabeteskampen indtog Fællessalen på Christiansborg med Diabetesforeningens nye koncept Sundhedspolitisk Åbningsdebat – en konference, der hvert år op til Folketingets åbningsdebat skal sikre, at sundhedspolitik prioriteres på den politiske dagsorden.

Den første Sundhedspolitiske Åbningsdebat satte fokus på den stille sundhedskatastrofe, der ulmer i Danmark. 1,2 millioner danskere lever med kronisk sygdom, og alene antallet af mennesker med diabetes vil fordobles frem mod 2030.

– Det er nødvendigt, at vi alle sammen tager fat på kampen for at stoppe den stille sundhedskatastrofe og de udfordringer i sundhedsvæsenet, der rammer alle os, der bruger det og arbejder i det, sagde Formand for Diabetesforeningen, Jørgen Andersen, da han og Martin Geertsen, folketingsmedlem for Venstre og vært for konferencen bød velkommen.

Sundhedsminister Magnus Heunicke åbnede konferencen med en videohilsen og opfordrede til fælles handling.

– Udfordringerne med sundhedsvæsenet og på området for borgere med diabetes er selvfølgelig ikke løst på en enkelt dag eller en enkelt politisk aftale, der er rigtig mange skridt, der skal tages i den rigtige retning. Så vi skal fortsætte arbejdet, fortsætte samarbejdet. Ingen af os kan løse det her alene. Ikke et parti, ikke en forening, men sammen kan vi så meget mere. Hvis vi husker, hvem det er, vi er her for: Vi er her for alle mennesker. Fordi vi bliver alle sammen ramt – enten os selv eller vores allernærmeste – af en kronisk sygdom som for eksempel diabetes, sagde sundhedsministeren.

Giv modstand med et kronikerløfte

Diabetesforeningen havde et indspil til en kronikerplan med til politikerne. Planen har tre mål og fire løsninger til at knække den kroniske kurve. Samtidig sender den en appel til den kommende regering: Giv den stille sundhedskatastrofe modstand med et kronikerløfte.

Claus Richter, administrerende direktør i Diabetesforeningen, præsenterede de kolde fakta om udviklingen af kronisk sygdom med særligt fokus på den eksplosive vækst i antallet af personer med diabetes i Danmark. Han fortalte om de store udfordringer med blandt andet personalemangel i sundhedsvæsenet og ikke mindst de menneskelige omkostninger, det har for alle de danskere, der lever med en kronisk sygdom.

– Vi skal have flere med i fællesskabet, sagde Claus Richter, da han præsenterede Diabetesforeningens forslag til en kronikerplan.

Strukturelle ændringer er nødvendigt

Helle Terkildsen Maindal, Professor og sektionsleder ved Aarhus Universitet og formand elect for Dansk Selskab for Folkesundhed, talte også ind i fællesskabet i sit oplæg om forebyggelse som et centralt led i at standse den stille sundhedskatastrofe:

– Vi bliver nødt til at tænke sundhedsfremme tidligt ind i livet, så borgerne styrkes i selv at vælge sundt. Der er en social ulighed i overvægt, men vi er alle sårbare forskellige tidspunkter i vores liv, og vi er nødt til at sætte ind med indsatser, før folk bliver syge. Vi kan ikke kun sige, at det her er et individproblem. Det handler ikke kun om den enkelte, der skal tabe sig. Vi bliver nødt til at arbejde med det strukturelt, sagde Helle Therkildsen Maindal, der understregede, at sundhed ikke skal tænkes som en byrde, men en investering.  

I den politiske debat kom Martin Geertsen, sundhedsordfører for Venstre, også ind på nødvendigheden i strukturelle ændringer:

– Hvis vi ikke gør noget strukturelt i det danske sundhedsvæsen ret hurtigt, risikerer vi, at sundhedsvæsenet bliver rigtig hårdt belastet. Jeg er meget inspireret af de modeller, Diabetesforeningen præsenterer med, hvordan vi kan skabe sammenhæng for den enkelte patient og bringe moderne teknologi bedre i anvendelse og gøre det udbredt alle steder i landet, sagde ordføreren.

Politikere i debat: Vi skal stoppe den stille sundhedskatastrofe

”Jeg beder ikke om en Ferrari som handicapbil”

Teknologiens muligheder stillede næste oplægsholder Lars Gaardhøj, regionsrådsformand for Region Hovedstaden, også skarpt på. Med arbejdskræftudfordringen i sundhedsvæsenet som ledestjerne afsøger Danske Regioner mulighederne for at etablere en teknologifond, der kan understøtte udviklingen og implementeringen af teknologiske løsninger i sundhedsvæsenet.

– Vi vil gerne undersøge mulighederne i digitale løsninger og finde nye greb til at frigive noget af den arbejdskraft, vi allerede mangler, sagde regionsrådsformanden og tilkendegav, at det ligger lige for at se på mulighederne i at give flere sensorbaserede glukosemålere til mennesker med diabetes.

Netop uddeling af sensorbaserede glukosemålere er et af de områder, hvor uligheden i sundhed bliver tydelig. En ulighed David Rasmussen, medlem af Diabetesforeningen, fortalte om på konference. Han bor i Aalborg Kommune i Region Nordjylland, hvor han stødte panden mod en mur, da han ansøgte om at få en sensorbaseret glukosemåler.

– Jeg var i deres øjne ikke syg nok til at få en sensorbaseret glukosemåler. Jeg klagede over afgørelsen, så den røg i Ankestyrelsen, som sendte den til genbehandling hos kommunen. Det første, kommunen gjorde, var at ringe mig op og spørge, om jeg kunne tage mit blodsukker i øret i stedet. De forsøger at undgå at få den her udgift – og jeg ved godt, det er en udgift. Men det er jo ikke, fordi jeg beder om en Ferrari som handicapbil. Jeg beder om at få et produkt, så jeg ikke skal ødelægge mine fingre, forklarede David, der dog efter lang tids kamp fik tildelt en sensor.

– Men nu vil de så begrænse, hvor mange teststrimler jeg får, fortalte David Rasmussen, der dermed bare fik udskiftet én kamp med en anden, da teststrimlerne er nødvendige for hans behandling – også når han har en sensor.

Alt for få får adgang til teknologi

Jens Meldgaard Bruun, Overlæge og klinisk professor, Steno Diabetescenter Aarhus og lægefaglig leder af Nationalt Center for Overvægt, satte ord på både den geografiske og den sociale ulighed i sundhed i forhold til personer med overvægt. Han understregede, at der ligger et stort forebyggelsespotentiale. Efter et spørgsmål fra salen kommenterede han også på mulighederne i teknologiske hjælpemidler:

– Det er klart, det er ikke alle, der vil have gavn af teknologiske hjælpemidler. Men der er alt for få, der har adgang til teknologi i dag. Som diabeteslæge oplever jeg hele tiden det, David taler om, med kommuner, der ikke er til at hugge og stikke i og vil gøre alt for ikke at udlevere teknologi. Jeg besparer forespørgsler fra kommunen hver dag i diabetesambulatoriet, hvor de spørger om type 1-diabetes er en kronisk sygdom og spørger om for eksempel det her med, om man kan måle sit blodsukker i øret. Det er sager, der kører frem og tilbage, hvor man dybest set suger livskvaliteten ud af de personer, der lever med diabetes, sagde Jens Meldgaard Bruun.

Torsdagens konference stillede skarpt på diabeteskampen, og de mange personer, der lever med diabetes og andre kroniske sygdomme, som på egen krop mærker den stille sundhedskatastrofe. Ved konferencens afslutning indtog administrerende direktør i Diabetesforeningen, Claus Richter, talerstolen:   

– Vi rejst en dagsorden med konferencen i dag. I Diabetesforeningen kæmper vi videre for et kronikerløfte med pakkeforløb og for teknologiske løsninger – og så gør vi det her igen næste år.