Sensorer puster liv til debatten om fremtidens kørekortregler
Europa-Parlamentet skal i disse uger tage stilling til forslag om at udvide varighedsbegrænsningerne på kørekort til mennesker med diabetes. Ifølge Christel Schaldemose, gruppeformand for de danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet (A), skal teknologien spille en større rolle. Diabetesforeningen glæder sig over den politiske vilje til at ændre de urimelige kørekortregler.
Kørekortreglerne for mennesker med diabetes er p.t. under lup i Bruxelles, hvor Europa-Parlamentet skal forholde sig til en udvidelse af varighedsbegrænsningerne på kørekort til mennesker med diabetes.
Konkret er der bl.a. stillet forslag om at udvide varighedsbegrænsningen på et almindeligt kørekort fra 5 til 10 år for mennesker med diabetes. Det betyder, at mennesker med diabetes slipper for at skulle forny deres kørekort og have det godkendt af lægen så ofte som i dag.
Og det er et stort skridt i den rigtige retning, mener Diabetesforeningen.
– Diabetesforeningen har gennem flere årtier forsøgt at banke sund fornuft ind i kørekortreglerne, der desværre ikke har fulgt med den rivende udvikling i behandlingen af diabetes. Så det er først og fremmest en sejr, at der nu er politisk vilje i EU til at granske kørekortreglerne, siger Diabetesforeningens adm. direktør, Claus Richter.
Trods forslaget om at udvide varighedsbegrænsningerne er der stadig plads til forbedring. Moderne behandling – og det gælder især teknologien – har nemlig for længst overhalet kørekortreglerne indenom.
Den holdning deler Christel Schaldemose, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet. Derfor har hun sammen med Marianne Vind (S) stillet en række ændringsforslag, der bruger moderne teknologi som løftestang til at gøre kørekortreglerne mere tidssvarende.
– Det er afgørende at de forældede kørekortsregler bliver ændret. Det har jeg kæmpet for længe. Senest fik vi i Europa-Parlamentet en sejr, da vi vedtog vores holdning til EU’s tilgang til hele diabetesområdet. I de forhandlinger var det afgørende for mig, at kørekortsreglerne for mennesker med diabetes ikke diskriminerer dem. At reglerne skal passe til den nye teknologi, vi ser på markedet, og som mange bruger, siger Christel Schaldemose, der bl.a. har foreslået, at et almindeligt kørekort skal kunne gælde i 15 år, hvis man tager insulin og samtidig har en sensorbaseret glukosemåler.
Sensorer har sat turbo på
For mange mennesker med diabetes er reglerne i dag sådan, at deres kørekort kun udstedes for få år ad gangen, og hver gang skal de bokse med en bureaukratisk ansøgningsproces og lange sagsbehandlingstider, mens mennesker uden diabetes nemt kan få kørekort, der gælder i 15 år.
Den forskelsbehandling opstod i sin tid ud fra en bekymring om, at mennesker med diabetes, der tager visse former for medicin, kan have en øget risiko for at få et lavt blodsukker og dermed være til fare for trafikken.
Siden kørekortreglerne blev vedtaget, har behandlingen af diabetes udviklet sig til det markant bedre, og der er ingen dokumentation for, at diabetes øger ulykkesfrekvensen.
Især sensorbaseret glukosemåling – der kontinuerligt overvåger blodsukkeret og giver alarm, hvis det nærmer sig et kritisk niveau – har fuldstændigt ændret billedet af diabetes som en risikofaktor under bilkørsel.
– I dag har mennesker med diabetes meget bedre styr på deres blodsukker, end da kørekortreglerne blev indført. Det skyldes bl.a. moderne teknologi, herunder sensorbaseret glukosemåling, som cirka 60 procent af voksne med type 1-diabetes i dag har adgang til, og som ventes fuldt udrullet i de kommende år. Derfor bakker Diabetesforeningen fuldt op om, at teknologien får en mere fremtrædende plads i kørekortreglerne, siger Claus Richter.
Christel Schaldemose supplerer.
– Teknologi er vejen frem. I Danmark er mennesker med diabetes rigtig godt uddannet i brugen af ny teknologi. Og vi ser netop, at det giver en enorm frihed og sikkerhed. Det bør reglerne for kørekort også afspejle, siger hun.
Det forventes, at forhandlingerne i Europa-Parlamentet begynder i starten af november.
Hvis Europa-Parlamentet opnår enighed, skal også EU's Ministerråd forholde sig til det reviderede forslag om bl.a. til kørekortregler for mennesker med diabetes. Først derefter kan det endeligt vedtages – formentligt først i slutningen af 2024.
Diabetesforeningen håber meget, at ændringsforslagene fra de danske EU-politikere bliver til virkelighed – og at Danmark bliver et foregangsland.
– I Diabetesforeningen kæmper vi videre for, at Danmark kan indtage en førerposition og vise nye veje, så kørekortreglerne konstant holder sig tidssvarende. Og så mennesker med diabetes ikke fortsat skal bakse med frustrerende regler og lange ventetider, der unødigt begrænser både frihed og arbejdsliv, afslutter Claus Richter.