Skriv under på borgerforslag om AID-pumper
Teknologien, der kan forbedre livet med type 1-diabetes og forebygge alvorlige følgesygdomme, findes, men geografi afgør, hvem der kan få den. Et nyt borgerforslag vil give alle med type 1-diabetes mulighed for at få en AID-pumpe.
Når du har type 1-diabetes, skal du selv gøre det, kroppen normalt klarer helt automatisk. Du skal styre dit blodsukker døgnet rundt ved at tilføre insulin gennem en lille nål. Hvis ikke du får insulin, vil du få syreforgiftning og dø – får du for meget insulin, får du lavt blodsukker – og det kan også blive livsfarligt. At dosere den rette mængde insulin er et kompliceret regnestykke, som ændrer sig fra dag til dag, fordi vores blodsukker bliver påvirket af alt fra kulhydrater, aktivitet, søvn, hormoner, stress og vores humør til sygdom.
En såkaldt AID-pumpe doserer automatisk insulin på baggrund af data om dit blodsukker fra en sensor. Det er den teknologi, der giver den bedste kontrol over blodsukkeret, når kroppen ikke selv producerer insulin længere. Et velreguleret blodsukker giver mindre risiko for følgesygdomme, som nerve-, øjen-, nyre- og hjerte-kar-sygdomme. Og det giver bedre – og længere – liv.
Det er dog langt fra alle med type 1-diabetes, der kan få den livsvigtige teknologi. Det vil Line Johansen og Katrine Nygaard Graversen lave om på. De er gået sammen om at skrive et borgerforslag, som skal sikre alle med type 1-diabetes adgang til AID-pumper – både børn og voksne.
Absurd kassetænkning
Katrine Nygaard Graversens 12-årige datter, Frida, ønskede at skifte insulinpennen ud med en AID-pumpe. Det kunne hun ikke på Aarhus Universitetshospital. Hendes sygeplejerske fortalte, at hun havde bedre chance, hvis de rykkede til et andet af regionens hospitaler. Efter et halvt år på insulinpen rykkede de til Viborg, og Frida fik sin pumpe.
- Hvad med de familier, der ikke har overskud til at være så insisterede og køre de ekstra kilometer? Det giver ingen mening, og det skaber ulighed i sundhed. Samtidig må det være enormt fagligt utilfredsstillende for personalet, som ønsker at give den bedste behandling, men ikke kan på grund af en absurd kassetænkning. Det skaber unødvendigt meget arbejde og frustration, siger Katrine Nygaard Graversen.
Og Line Johansen, som selv har type 1-diabetes, har følt sig nødsaget til at sætte sit helbred over styr i kampen for at få en AID-pumpe.
- Jeg har været så langt ude, at jeg i en periode tog mindre insulin, end jeg havde behov for – med vilje – fordi jeg havde hørt, at et af kriterierne for at komme i betragtning til en pumpe er, at ens langtidsblodsukker skal have ligget over 60 mmol/mol i en periode. Det viser, hvor desperat jeg har været efter en insulinpumpe, fortæller Line Johansen.
Det var, da hendes søn på 8 måneder fik type 1-diabetes og en AID-pumpe, at hun kunne se, hvor stor en hjælp pumpen var i forhold til hans blodsukker, at det blev et stærkt ønske for hende at få en AID-pumpe.
- Uden den rette behandling bliver diabetes en kæmpe belastning både fysisk og psykisk. Det høje blodsukker kan give en lang række følgesygdomme. Det lave blodsukker er ubehageligt nu og her, og kan føre til livstruende tilstande. Det er kompliceret at styre blodsukkeret, og det er netop her, at moderne teknologi kan hjælpe. På trods af dét er det, som om at diabetes ikke bliver taget alvorligt fra politisk side. Det har virkelig overrasket vores lille familie, siger Line Johansen, som er hovedstiller til borgerforslaget.
Stor geografisk ulighed
På www.diabetestal.nu kan man følge med i, hvor mange med type 1-diabetes der bliver behandlet med AID-teknologien. Og der er store forskelle mellem regionerne.
I Region Syddanmark og Midtjylland har 23 procent af personer over 18 år med type 1-diabetes en AID-pumpe, mens det kun er 10 procent i Region Nordjylland.
For personer under 18 år med type 1-diabetes behandles 87 procent med en AID-pumpe. Men det dækker over, at 97 procent har en i Region Sjælland, mens det kun er 80 procent i Region Hovedstaden.
Print QR kode og få flere underskrifter
Ingen national retningslinje
De fem regioner har i dag forskellige retningslinjer for, hvem der kan få en AID-pumpe – og forskellige finansieringsmodeller.
Nogle steder er det den enkelte afdeling eller sygehus, der finansierer AID-pumper til deres tilknyttede patienter. De skal derfor løbende vurdere, om eller hvornår der er råd til at tildele en AID-pumpe.
Det betyder i praksis, at adgangen til den optimale behandling afhænger af, hvor du bor – frem for dit behov.
Adgang til livsvigtig teknologi bør ikke afhænge af postnummer
Borgerforslaget er helt i tråd med, hvad Diabetesforeningen kæmper for.
- Jeg vil opfordre alle til at gå ind og skrive under på borgerforslaget. Diabetes er simpelthen for alvorligt til at blive behandlet ulige. Adgangen til livsvigtig teknologi må ikke afhænge af, hvor du bor, siger Claus Richter, administrerende direktør i Diabetesforeningen.
Moderne teknologi som AID-pumper kan ikke alene forbedre behandlingen og forebygge alvorlige følgesygdomme. Den kan også øge livskvaliteten og mindske presset på sundhedsvæsenet.
- Det giver både mening for den enkelte og for samfundsøkonomien. Derfor er der brug for en national retningslinje og en klar økonomisk prioritering, så alle med type 1-diabetes får tilbudt en AID-pumpe fra starten, siger Claus Richter.
Ud over Line Johansen og Katrine Nygaard Graversen er der otte andre medstillere på borgerforslaget, som løber frem til den 8. april 2026. Hvis borgerforslaget får 50.000 underskrifter inden for 180 dage, skal forslaget behandles i Folketinget.
