AID revolutionerer diabetesbehandlingen

Denne artikel er oprindeligt bragt i medlemsmagasinet Diabetes, juni 2024. 

Diabetesteknologi er for mange en fast del af livet med diabetes, og der udvikles hele tiden nye eller opdaterede teknologier, der rykker grænserne for både måling af blodsukker og dosering af insulin.

– Diabetesteknologi er for mig et virkelig meningsfuldt område, hvor der er sket en kæmpe udvikling, der fortsætter og går virkelig stærkt, siger Signe Schmidt, læge og seniorforsker på Steno Diabetes Center Copenhagen, SDCC. Hun har selv har haft særligt fokus på diabetesteknologi i sin forskning.

Særligt én type diabetesteknologi har de seneste par år fået meget opmærksomhed: Automated Insulin Delivery (AID). Teknologien er flere gange blevet omtalt som revolutionerende for diabetesbehandlingen.

– For 10-15 år siden, da jeg startede med at forske i diabetesteknologi, var man stadig i tvivl om, hvorvidt sådan noget som AID overhovedet kunne lade sig gøre. Og nu står vi et sted i dag, hvor systemet er ude i hænderne hos brugerne, og der endda er flere systemer at vælge imellem.
Det er enormt tilfredsstillende, siger Signe Schmidt.

Gør egenbehandlingen lettere

AID-teknologien består af en insulinpumpe og en sensor, der kan tale sammen, så din insulinpumpe automatisk doserer insulin på baggrund af måleresultaterne fra sensoren. Teknologien er tidligere blevet kaldt Hybrid Closed Loop.

Når blodsukkeret begynder at stige, sender sensoren information om det til pumpen, som derefter automatisk leverer mere insulin. Omvendt, når blodsukkeret begynder at falde, vil pumpen ved hjælp af information fra sensoren automatisk reducere insulindosis eller sætte den på pause.

Med de nuværende AID-systemer skal du stadig selv huske at fortælle pumpen, at du motionerer, og du skal stadig selv taste kulhydrater, når du spiser. Men hvis du for eksempel har tastet for lidt kulhydrater til et måltid, vil systemet reagere, når sensoren måler, at dit blodsukker er højere end forventet i forhold til den mængde kulhydrater, der er angivet. Systemet hjælper altså med at stoppe blodsukkerstigningen ved at give ekstra insulin.

– Du skal også stadig selv huske at skifte dit infusionssæt, pumpe og sensor kan have mistet forbindelse, eller sensoren kan falde af. Så det kræver stadig en indsats at have et AID-system. Men det gør stadig egenbehandlingen lettere. Man skal bare have realistiske forventninger, siger Signe Schmidt.

Når jeg sidder i ambulatoriet med mennesker, der lige har fået konstateret type 1-diabetes, så siger jeg til dem: Vi kan desværre ikke ændre ved, at du har fået diabetes. Men hvis jeg skal finde noget positivt, så er det godt, at du har fået det i den tid, vi lever i nu. Vi har nogle fantastiske systemer, og der bliver ved med at komme nye og bedre muligheder.

Alle bør have muligheden for at få AID

Som behandler så hun gerne, at alle havde mulighed for at få et AID-system. Hun understreger dog, at det ikke vil være den rette løsning for alle, og at behandlere altid skal have blik for, hvad der er det rette for den enkelte med diabetes.

– På SDCC har vi for eksempel mange, der er glade for at bruge insulinpen og ikke ønsker at have en pumpe siddende på kroppen. For nogle er det vigtigt at have en pumpe uden slange, og lige nu findes der på det danske marked kun AID-systemer, der har en slange. For andre kan det være svært at afgive noget kontrol over deres blodsukker til et system. Så vi ser mange i ambulatoriet, der bliver tilbudt en pumpe eller et AID-system, som siger nej tak til det af forskellige årsager, forklarer Signe Schmidt.

Samtidig kan der være en række andre faktorer, der kan tale imod at behandle med et AID-system.

Det kan for eksempel være, hvis en person enten har et meget lavt eller meget højt insulinbehov, da de nuværende systemer kræver et minimum insulinbehov og omvendt ikke kan håndtere særligt høje insulinbehov. Og selvom AID-systemet kan dosere insulin automatisk, kræver det stadig en vis kunnen af brugeren, som man måske kan have svært ved at håndtere, hvis man er kognitivt påvirket, for eksempel ved demens.

Diabetesteknologi er relevant for mange

– Men man skal absolut ikke afskrive systemerne til for eksempel den ældre generation. De klarer at bruge systemerne lige så fint som alle mulige andre. Og jeg synes heller ikke, at man skal være bekymret for, om personer med diabetes ender med ikke at kunne tage sig af deres diabetes, når AID-systemet i en lang periode har gjort arbejdet med at dosere insulin for dem. I tilfælde af, at der skulle gå noget galt med udstyret, er det en god idé at have en hurtigvirkende og langtidsvirkende pen på lager. Men en pen er rimelig simpel at bruge, og hvis man skulle få brug for hjælp, har vi i hvert fald på SDCC en hotline, man kan ringe til døgnet rundt, fastslår hun.

AID-systemet går i det hele taget ind og letter noget af diabetesbyrden. Forskning viser, at brugen af et AID-system har positiv effekt på livskvaliteten for den enkelte med diabetes og deres familie.

Men de seneste års teknologiske udvikling har også påvirket behandlernes tilgang og brug af diabetesudstyr i behandlingen.

– Der er klart sket en udvikling de sidste 5-10 år i forhold til, hvem vi som behandlere tænker, AID-systemet kan være relevant for. Og når vi gør det, så synes jeg i mange situationer faktisk også, at det viser sig at være en rigtig god løsning.

En hjælpende hånd, når det er svært

Signe Schmidt har på flere behandlingssteder oplevet, at det er et krav, at man kan tælle kulhydrater for at kunne få tilbudt en pumpe. Kravet bunder i forskning, der viser, at resultaterne ved brug af pumpe er meget bedre, hvis du kan tælle kulhydrater. Set fra Signe Schmidts stol giver det ikke mening at lægge det krav ned over de nye AID-systemer.

– Det er klart, hvis du er virkelig god til at tælle kulhydrater og husker at få tastet det ind, så går det selvfølgelig meget bedre, end hvis du ikke gør, også med et AID-system. Men hvis du ikke er særlig god til at tælle kulhydrater eller glemmer at taste det ind, så får du rigtig meget hjælp af systemet, hvis du har et AID-system. Alternativet er, at du får pen-behandling, men en pen hjælper dig ikke, hvis du ikke tæller kulhydrater eller glemmer det. Men det gør AID-systemet.

Få viden og gratis redskaber til kulhydrattælling

Nogle mennesker kan have svært ved at få greb om kulhydrattælling, men Signe Schmidt understreger, at hun selvfølgelig altid vil anbefale, at man sætter sig så godt ind i kulhydrattælling som muligt, når man har type 1-diabetes.

Man skal have realistiske forventninger

Samtidig gør hun opmærksom på, at det er vigtigt at være informeret om, hvad det vil sige at have type 1-diabetes uanset ens behandling og udstyr.

– Man skal vide, hvordan sygdommen påvirker kroppen, og hvad man skal være opmærksom på for eksempel i forhold til ketoacidose. Man skal vide nogle grundlæggende ting om samspillet mellem for eksempel mad, insulin, motion og søvn. Den viden har også betydning for, hvor meget du kan få ud af dit AID-system.

Få mere viden om type 1-diabetes

Samtidig understreger hun, at et AID-system ikke fjerner din diabetes.

– Når man får et AID-system, skal man have en realistisk forventning til, hvad systemet kan gøre, og hvad det ikke kan gøre. Det kan ikke fjerne, at du har diabetes. Og det kan heller ikke fjerne, at du bliver nødt til hver eneste dag at forholde dig til det, at du har diabetes, siger Signe Schmidt.

Bedre behandling og livskvalitet

Det, AID-systemet kan, er at give den bedste bodsukkerkontrol. Det viser et studie, Steno Diabetes Center Copenhagen publicerede sidste år. Og udviklingen af AID-systemet vil ifølge Signe Schmidt betyde, at flere mennesker med diabetes kommer til at opnå deres behandlingsmål. Forskning viser også, at bedre blodsukkerværdier på sigt mindsker forekomsten af senkomplikationer.

– De bedre blodsukkerværdier letter måske også i bekymringerne for fremtiden. Systemet overtager også nogle af de mange beslutninger, man skal tage hver dag, når man har diabetes. Særligt overtager det om natten, så man kan sove bedre, og det betyder meget, for søvn har stor betydning for fysisk og mentalt helbred og livskvalitet for alle mennesker. Så AID-systemet går i det hele taget ind og letter noget af diabetesbyrden. Forskning viser, at brugen af et AID-system har positiv effekt på livskvaliteten for den enkelte med diabetes og deres familie.

AID-systemet giver bedre livskvalitet og har markant positiv effekt på behandlingen. Netop derfor er SDCC nu gået over til at tilbyde AID-systemet som standardbehandling til personer med type 1-diabetes.

– Det betyder, at når man skal have skiftet pumpe, så vil vi på SDCC nu altid som udgangspunkt tilbyde dem et AID-system. Fordi vi ved, at det er det bedste for den enkelte. Systemerne er en lille smule dyrere, men det, man får ud af systemet i forhold til behandlingen, er pengene værd. Både for den enkelte og i det større samfundsmæssige perspektiv.

Det her er kun begyndelsen

De positive resultater betyder, at AID-systemet hurtigt har vundet plads i diabetesbehandlingen. Men Signe Schmidt minder om, at de nuværende AID-systemer er nogle af de første på markedet – og at der i fremtiden venter os endnu bedre AID-systemer, der forhåbentlig kan bruges af flere.

– De første generationer af AID-systemer er blevet sendt på markedet lidt konservativt, fordi både forskning og producenter ikke ønsker at gå for hurtigt frem og risikere at skade hele det positive fokus, der er på diabetesteknologiområdet lige nu. Men udviklingen går alligevel stærkt, og om fem år vil vi allerede have nye og meget bedre AID-systemer, der i højere grad vil kunne tilpasses de enkelte brugeres behov, siger hun optimistisk.

– Når jeg sidder i ambulatoriet med mennesker, der lige har fået konstateret type 1-diabetes, så siger jeg til dem: Vi kan desværre ikke ændre ved, at du har fået diabetes. Men hvis jeg skal finde noget positivt, så er det godt, at du har fået det i den tid, vi lever i nu. Vi har nogle fantastiske systemer. Der er masser af muligheder, og der bliver ved med at komme nye og bedre muligheder. Det her er kun begyndelsen.