B2b Linkedin 1920X1080

Sådan kan din virksomhed støtte

356.000 danskere lever med diabetes og 480.000 danskere skønnes at have forstadier til type 2-diabetes. Diabetes er med andre ord en omfattende og skræmmende almindelig sygdom, som mange lever med skjult eller helt uden at vide det. Det kan have store konsekvenser for den enkelte.

356.000 danskere lever med diabetes og 480.000 danskere skønnes at have forstadie til type 2-diabetes.

En fremskrivning fra BMJ Open Diabetes Research & Care viser, at der i 2030 vil være 467.000 danskere med diabetes.

Mange er slet ikke opmærksomme på sygdommen, før det er for sent og følgesygdomme har vist sig hos den enkelte.

Det er et problem. Både for det enkelte menneske og for samfundet som helhed.

I kan som virksomhed gøre en forskel. Også for jer selv og jeres medarbejdere.

Flere end 90 virksomheder har allerede i dag meldt sig ind i diabeteskampen. Her på siden får du inspiration til, hvordan et samarbejde med Diabetesforeningen kan se ud. 

Klik her og se vores samarbejdspartnere

Rema 1000 Donation
Kim Thines, erhvervsansvarlig i Diabetesforeningen og Anders René Jensen, Indkøbs- og Marketingdirektør - REMA 1000

Idéer til samarbejdsmuligheder

Der er et utal af indgange til et samarbejde om diabeteskampen. Her er en håndfuld til inspiration:

  • Bliv samarbejdspartner på en event eller kampagne
  • Aktivér egne produkter til fordel for Diabetesforeningen
  • Sælg kampagneprodukter til medarbejdere eller kunder
  • Co-branding
  • Stil distributions- og kommunikationskanaler til rådighed
  • Samarbejd om FN's verdensmål

Eller støt konkrete projekter:

  • Børne- familiekurser for børn med type 1
  • Motivationsgruppe for nye med type 2
  • Forebyggelse og opsporing af type 2-diabetes
  • Mentorordning – fra barn til barn eller fra voksen til voksen

CSR- og erhvervspartnerskaber

Virksomheder vinder på at samarbejde med en velgørende organisation. Kunderne ser i stigende grad på, om dem de handler med, ”giver noget tilbage” til samfundet. Diabetessagen berører en stor gruppe af jeres kunder – og vil i fremtiden berøre endnu flere, fordi sygdommen er i vækst.

Diabetessagen giver din virksomhed mulighed for at differentiere sig og kommunikeret rigtig, er der her en unik mulighed.

Et partnerskab med Diabetesforeningen styrker din virksomheds markedsposition og CSR-profil, samtidig med I støtter en god sag.

  • Vi tilbyder indhold, der styrker jeres relevans blandt kunderne.
  • Din virksomhed kan få Diabetesforeningens anbefaling.
  • Din virksomhed får adgang til vores råd, erfaring og viden.
  • Vi udformer partnerskabet, så det svarer til jeres ønsker og behov.
  • Jeres økonomiske støtte kan fx opbygges uden initial investering. I stedet er den båret af en performance-tankegang. I kan f.eks.  bidrage med en procentsats af omsætningen på udvalgte produkter, eller et kronebeløb pr. solgt vare, sælge vores opskriftsbøger eller støtte med et fast årligt beløb.

Et samarbejde begynder med at definere, hvordan I kan være en del af løsningen fx på forebyggelsen af type 2-diabetes eller kurser og støtte til børn og unge med type 1-diabetes.

GF Donation
Kim Thines, erhvervsansvarlig i Diabetesforeningen og Brian Bisgaard, partneransvarlig i GF Forsikring

Bliv medlemsfordelspartner

Diabetesforeningen har ca. 90.000 medlemmer, der alle er almindelige danskere, med diabetes.
Diabetes påvirker livet og nogle af de varer og services, man efterspørger.

I kan blive en del af vores medlemsfordelsprogram og få en skræddersyet aftale, som giver adgang til vores medlemmer, og som kan være en interessant kundegruppe for din virksomhed.

Vi arbejder på at indgå nye aftaler for at kunne tilbyde relevante produkter med rabat til vores medlemmer. Det har givet gensidige gode samarbejder med bl.a. GF Forsikring, Thiele, Loop Fitness, Alm. Brand, Nextory, OK Benzin samt REMA 1000. 

 

Bliv erhvervspartner basis, plus eller plus ekstra

Du kan blive erhvervspartner fra 2.500 kroner, ekskl. moms om året. Beløbet er fuldt fradragsberettiget. 10.000 kr. er f.eks. nok til at sende et barn på børnefamiliekursus.

Som tak får din virksomhed:

  • Vi lægger jeres logo (evt. med link) på vores website under samarbejdspartnere
  • I får vores støttelogo til brug på jeres egen hjemmeside og mailsignatur, så budskabet om jeres ansvarlighed spredes mest muligt
  • I får adgang til Diabetesforeningens rådgivning, så I kan undgå, at jeres egne medarbejdere får type 2-diabetes.

Udfyld formularen og kom med i kampen

Send navn, email og virksomhed til os via kontaktformularen her, så kontakter vi dig med oplæg til, hvordan du kan indgå et erhvervssamarbejde og melde din virksomhed ind i diabeteskampen.

Din virksomhed kan trække støtten fra i skat

Fradragsregler for virksomheder

Gaver er fradragsberettiget op til 16.600 kr. pr. år (2020) ifølge Ligningsloven § 8A. Indberetning er en betingelse for fradrag.

Erhvervspartnerskab og øvrige bidrag fra virksomheder

Din virksomhed har som hovedregel fradrag for beløbet som driftsudgift, når der i forbindelse med et sponsorat indgår et element af reklameydelse.

Det er op til din virksomhed at bedømme, evt. i samråd med virksomhedens revisor, om beløbet kan fratrækkes som en driftsomkostning (f.eks. reklameudgift) ifølge Statsskattelovens § 6.

Med en donation er din virksomhed med til at sikre Diabetesforeningens arbejde fx for at børn med type 1-diabetes kan få et godt liv med diabetes, og en fremtid uden. Donationer er en af grundstenene for vores arbejde, og når der ikke nødvendigvis er en modydelse, er donationen fradragsberettiget.

Klik her og giv en donation

Støttelogo

Vis din virksomheds engagement

Vores støttelogo, som alle vores partner har lov til at bruge, viser jeres engagement for diabetessagen og kan bruges på din virksomheds hjemmeside og e-mailsignatur. På den måde får I kommunikeret jeres indsats bredest muligt.