Støt os
Frivillig
Bliv medlem
Find Din Motivation

Fakta om risiko for følgesygdomme

Færre og færre oplever alvorlige følgevirkninger af diabetes. Jo bedre din diabetes er reguleret, jo lavere risiko har du.

Hvad er følgesygdomme?

To ud af tre personer, der har diabetes, bekymrer sig om følgesygdomme – både fysiske og psykiske. Alvorlige følgevirkninger som blindhed, nyresvigt og amputationer er langt sjældnere end for 20-30 år siden.

Så der er mindre grund til bekymring, men fordi diabetes er en kronisk sygdom, vil risikoen altid være der, og den stiger jo flere år, du har levet med diabetes. 

Hvor stor er din risiko?

Heldigvis får færre og færre de alvorlige følgesygdomme. Mange oplever også at have et bedre liv – helt uden følgesygdomme, og statistikken taler sit klare sprog: Personer med diabetes kan forvente at leve længere i takt med, at forebyggelse og behandling bliver bedre og bedre. Får du ikke følgesygdomme, lever du næsten lige så længe som personer uden diabetes.  

Du er særligt udsat, hvis:

  • Dit blodsukker ikke er under kontrol
  • Du ryger
  • Du er arveligt disponeret 

Mere om risikoen for følgesygdomme

    Mere om risikoen for følgesygdomme

  • Højt blodsukker skader dine blodkar

    + -

    Hvis dit blodsukker er dårligt reguleret, kan det give komplikationer i blodkarrene. I de små kar kan det udløse diabetisk nyresygdom, nervesygdom og øjensygdom. Komplikationer i de store kar kan medføre hjerte-kar-sygdomme, som er den hyppigste dødsårsag blandt personer med diabetes.

    Rygning øger din risiko yderligere, og det samme gør arvelig disponering – for eksempel hvis en eller begge dine forældre har oplevet følgesygdomme i forbindelse med diabetes.

  • Dør jeg tidligere på grund af diabetes?

    + -

    Personer med diabetes dør i gennemsnit tidligere end befolkningen som helhed – primært på grund af følgesygdomme. Den gode nyhed er, at personer med diabetes lever længere i dag end for blot ti år siden.

    Forventet levealder: 40-årig mand

    Med type 1-diabetes

    2017: 72,6 år
    2008: 65,7 år

    Med type 2-diabetes

    2017: 74,2 år
    2008: 71,3 år

    Uden diabetes

    2017: 79,9 år
    2008: 77,7 år

    Forventet levealder: 40-årig kvinde

    Med type 1-diabetes

    2017: 75,3 år
    2008: 68,9 år

    Med type 2-diabetes

    2017: 77,8 år
    2008: 75,3 år

    Uden diabetes

    2017: 83,5 år
    2008: 81,6 år

     

  • Hvor mange får alvorlige følgesygdomme?

    + -

    Steno Diabetes Center har gennemført en undersøgelse blandet 11.000 personer med diabetes. Undersøgelsen viser, at færre får følgesygdomme.

    • Når du har type 1-diabetes, har du højere risiko for hjerte-kar-sygdomme end jævnaldrende, der enten har type 2-diabetes eller slet ikke diabetes. Alligevel er din prognose blevet bedre. 20 procent færre personer med type 1-diabetes fik hjerte-kar-sygdomme i 2011 sammenlignet med 2001. Kolesterol- og blodtrykssænkende behandling har stor betydning for det store fald i hjerte-kar-sygdomme. En anden vigtig årsag er, at færre ryger.
    • 67 procent færre personer med type 1-diabetes fik amputation i 2011 sammenlignet med 2001.
    • Et pejlemærke i forhold til synet er, at 70 procent færre med diabetes melder sig ind i Dansk Blindesamfund (i 2001 var tallet 91, og i 2011 kom der kun 27 nye medlemmer med diabetes).
    • 50 procent færre personer med diabetes får diabetisk nyresygdom end for bare 20 år siden.
Læse Se

Viden om følgesygdomme

Et liv med diabetes kan påvirke kroppen på mange måder. Heldigvis oplever færre og færre alvorlige følgevirkninger af diabetes. Her får du en oversigt over de steder i kroppen, diabetes oftest påvirker, samt hvad du kan gøre for at forebygge følgesygdomme.

Oversigt over følgesygdomme

Vi er her for at hjælpe

Spørgsmål til diabetes?

Vi er her for at hjælpe

Tal med Diabetesrådgiverne om, hvordan du passer godt på din krop.

Kontakt Diabetesrådgiverne