Fødder Tjekkes

Pas godt på dine fødder

Fodsår er en udbredt følgesygdom til diabetes, og det kan være alvorligt, fordi du har sværere ved at hele.

Diabetes kan give nedsat følesans i fødderne, og derfor opdager du måske ikke, at en lille sten, eller et par nye sko, begynder at gnave. Derfor har du øget risiko for at få sår på fødderne, når du har diabetes.

Fodsår kan give alvorlige infektioner

For højt blodsukker og dårligt kredsløb, der ofte følger med en diabetes, hæmmer helingen af sår, og følgesygdomme som åreforkalkning og diabetisk nervesygdom (neuropati) kan også spille ind.

Det kan betyde, at sår på tæer, fødder og underben vokser. Normalt kan fodsår være meget smertefulde, men hvis du har neuropati, er følesansen nedsat. Så mærker du ikke nødvendigvis, at du har fået et sår, og at det er begyndt at udvikle sig. Det kan give infektioner, som kan brede sig, så det bliver nødvendigt at operere og ultimativt amputere, fordi der opstår koldbrand i vævet.

Sådan Tjekker Du Dine Fødder (1)

Hent grafikken her

Sådan passer du godt på dine fødder

    Sådan passer du godt på dine fødder
  • Undgå rygning og hold dit langtidsblodsukker stabilt

    + -

    Rygning og ustabilt langtidsblodsukker øget risikoen for dårligt blodomløb, og det øger risikoen for at få fodsår. 

  • Hold dine fødder rene

    + -

    Vask dine fødder i lunkent vand hver dag. Brug en mild sæbe med pH-værdi på 6-7. Undgå fodbad og kraftig sæbe, da det udtørrer huden. Hvis du har nedsat følesans, skal du passe på, at vandet ikke bliver for varmt.

  • Tør fødderne grundigt

    + -

    Tør dine fødder grundigt, når du har været i bad. Især mellem tæerne, hvor der er størst risiko for at få fodsvamp.

  • Brug fed fodcreme hver dag

    + -

    Nervebetændelse kan give tør hud. Brug derfor en fed fodcreme hver dag for at holde huden smidig (dog ikke mellem tæerne, hvor der skal være tørt).

  • Undgå sko, der klemmer

    + -

    Gode tips om sko:

    1. Stil dig på et stykke papir, tegn føddernes omrids ved at lægge 2-3 mm til og klip ud – så har du skabeloner til at vurdere fodtøj ud fra, før du prøver på (skabelonen skal kunne ligge fladt i skoene uden at bøje op ad indersiderne)
    2. Skoens såler skal være bøjelige
    3. Overlæderet skal være blødt
    4. Tåkappen skal være rummelig og høj, og hælkappen solid
    5. Skoen skal være bredest der, hvor foden er bredest
    6. Dine sko skal sidde godt fast om foden
    7. Brug aldrig sandaler med rem mellem tæerne, gå ikke i træsko, gå ikke barfodet og ryst skoene for sten og andre ting, før du tager dem på
    8. Tal med din fodterapeut om, hvorvidt du kan have gavn af indlæg, som kan aflaste de steder, hvor trykket på foden er størst
    9. Køb altid sko sidst på dagen, hvor dine fødder er størst
  • Skift strømper hver dag

    + -

    Dine strømper skal være rummelige over tæerne og ikke have hverken sømme eller kantelastik.

    • Har du varme fødder? Brug strømper af bomuld og evt. et præparat til at reducere fodsved.
    • Har du kolde fødder? Brug strømper af uld og stimuler fødderne med massage, fodgymnastik og kredsløbsøvelser (undgå varmepude og fodmassagebad)

    Se hjælpemidler til fødderne i netbutikken

  • Klip tåneglene lige over

    + -

    Klip dine tånegle, når du lige har vasket fødder, for så er neglene bløde. Klip ikke for tæt på huden, og klip neglene lige over, for så reducerer du risikoen for nedgroede negle.

  • Se dine fødder efter hver dag

    + -

    Undersøg dine fødder hver dag. Evt. med et spejl, hvis det kniber med at se hele foden.

    • Tjek om huden er glat, hel og uden røde pletter på overside, underside og mellem alle tæerne
    • Tjek, om der er forandringer i/på neglene, og om der er tendens til hård hud eller revner – f.eks. på hælen

    Gå aldrig selv i gang med at behandle hård hud. Det skal lægen eller fodterapeuten gøre.

  • Gå regelmæssigt til fodterapeut

    + -

    Din læge kan henvise dig til en statsautoriseret fodterapeut. Få tjekket dine fødder så ofte, som fodterapeuten anbefaler.

Fodsår: Årsager og behandling

Højt blodsukker påvirker nervesystem og blodomløb

For højt blodsukker kan med tiden medvirke til, at nervesystemet og blodomløbet tager skade. Det viser sig først i de små forgreninger, der ligger længst væk fra rygmarv og hjerte. Derfor bliver fødderne ofte ramt først og hårdest.

Åreforkalkning nedsætter blodforsyningen

Diabetes kan give åreforkalkning. Når det sker i benenes blodkar, så bliver blodforsyningen til tæer og fødder nedsat. Det kan betyde, at hud og væv i fødderne ikke er lige så levedygtigt. Derfor giver diabetes både øget risiko for at få sår på fødderne, og langsommere heling.

Diabetisk nervesygdom reducerer følesansen

Diabetisk nervesygdom (neuropati) er en beskadigelse af nerverne. Sygdommen betyder helt eller delvist tab af følesansen. Når du har nedsat følesans, har du øget risiko for skader på huden, fordi du ikke så nemt lægger mærke til om en sten, eller et par nye sko, er ved at gnave hul på fødderne. Derfor kan fodsår komme uden, at du opdager det.

Sådan undersøger lægen dine fødder

Få gerne lægen, eller en autoriseret fodterapeut, til at undersøge dine fødder mindst én gang årligt – og oftere, hvis du allerede har diabetesrelaterede udfordringer med dine fødder. Så får du en fagpersons vurdering af:

  • Tegn på nervebetændelse (nedsat følesans og/eller foddeformitet)
  • Tegn på nedsat kredsløb (kold, bleg, glat hud, manglende behåring og nedsatte/manglende puls i fodens blodårer)

Behandling af fodsår

Lægen kan behandle infektioner med antibiotika og eventuel væskeophobning med vanddrivende midler. Hvis du har fodsår med infektion, kan lægen henvise til operation.

Forebyggelse er som bekendt den bedste behandling. Så gå jævnligt til en statsautoriseret fodterapeut, der kan aflaste din fod med trykabsorberende skoindlæg, behandle nedgroede negle, hård hud og ligtorne – og rådgive dig om, hvordan du passer bedst muligt på dine fødder.

Andre fodproblemer

    Andre fodproblemer
  • Nedgroede negle

    + -

    Nedgroede negle kan opstå på grund af for smalt fodtøj, fejlstilling af fod/tå eller forkert negleklipning. Er neglen nedgroet, bliver der sat en tynd neglebøjle af fjederstål på. I løbet af ca. seks måneder retter bøjlen neglen op, så eventuelle smerter forsvinder, og risikoen for betændelse bliver mindre.

  • Hård hud og ligtorne

    + -

    Hård hud og ligtorne kan komme på grund af forkert fodtøj eller fejlstilling af foden – f.eks. nedsunken forfod eller krumme tæer.

    Trykmærker, ligtorne eller meget hård hud er tegn på overbelastning, som i det lange løb kan være skadeligt. Derfor er det ikke nok blot at fjerne den hårde hud. Det er vigtigt at finde ud af, hvordan belastningsskaderne opstår og fjerne årsagen. Det kan din fodterapeut hjælpe med.

    Vigtigt: Du må ikke bruge fodfil og ligtorneplaster, for hård hud kan dække over et fodsår, som kun en fodterapeut kan beskære og aflaste.

  • Fodsvamp og neglesvamp

    + -
    • Fodsvamp viser sig som opblødte, hvidlige belægninger, hudløshed og rødme mellem, eller lige bag ved, tæerne. Det kan også vise sig som stærkt røde områder på forfoden – eventuelt som små blærer på fodsålen eller over hele foden. Mellem tæerne vil du kunne se afskalning, rødme og små revner.

      Du kan bekæmpe fodsvamp med svampedræbende midler og ved at undgå at skabe et varmt, fugtigt miljø for fødderne.
    • Neglesvamp viser sig som hvidlige eller gulbrune misfarvninger med fortykkelse af neglen. Tal med din læge og fodterapeut om behandling.
  • Vabler

    + -

    Får du vabler, må du ikke prikke hul på grund af risikoen for infektion. Beskyt i stedet vablen med forbinding. Får du en blodvabel, skal du kontakte din fodterapeut, læge eller diabetesambulatorium.

  • Småsår

    + -

    Hvis du har rifter, revner, småsår eller lignende, skal du skylle dine fødder under rindende, tempereret vand, så du spuler urenheder ud af såret.

    Læg herefter en forbinding. Skift forbindingen dagligt, og hold godt øje med, om såret forandrer sig (betændelsestegn som rødme, hævelse, tiltagende størrelse).

    Kontakt din fodterapeut, læge eller ambulatorium, hvis du får feber og føler dig utilpas, hvis sårene ikke heler i løbet i løbet af cirka ti dage, eller hvis der opstår rødme og huden bliver varm.

  • Charcotfod

    + -

    En af de sjældne følgesygdomme til diabetes er charcotfod (udtales sjarkó med tryk på sidste stavelse), som er meget alvorlig.

    Ændringer i kredsløbet i foden gør, at der automatisk bliver udvasket kalk fra knoglerne samtidig med, at der sker en betændelsesreaktion i foden.

    Knoglerne smuldrer
    Ved charcotfod begynder knoglerne i foden at smuldre, og foden kan ende med at blive deform. Følgesygdommen ses ofte i sammenhæng med neuropati og for højt langtidsblodsukker.

    Symptomerne er hævelse, varme og evt. rødme. Patienterne beskriver ofte, at de føler en ubehagelig murren, men som regel ingen eller få smerter. På grund af fodens tendens til at blive deform, er risikoen for fodsår stor i forbindelse med charcotfod.

    Charcotfod kan lægen konstatere ved at måle hudens temperatur, eller ved at foretage en speciel undersøgelse af knoglen. Charcotfod kræver øjeblikkelig behandling, som sker ved at aflaste foden ved enten at lægge gips på eller bruge en speciel behandlingsstøvle. Operation kan blive nødvendig.

  • Ganræn (koldbrand)

    + -

    En af de sjældne følgesygdomme til diabetes er gangræn (koldbrand). Gangræn er vævsdød i kroppen – hyppigst i tæer eller i fingre.

    Gangræn skyldes dårlig blodforsyning og/eller nervebeskadigelse. F.eks. kan de store blodkar i benene lukke til på grund af åreforkalkning og udvikle sig til gangræn. Det ses især hos ældre mennesker, som ryger meget.

    Også personer med diabetes, der har inficerede fodsår, kan få ganræn. Derfor skal fodsår med infektion behandles øjeblikkeligt.

    Gangræn kan forekomme hos personer, der ikke har diabetes, men er hyppigere hos personer med diabetes.

Vi er her for at hjælpe

Er du bekymret?

Vi er her for at hjælpe

Tal med Diabetesrådgiverne om, hvordan du passer godt på din krop.