Janne og Steen fik type 1-diabetes i samme uge
Det er et mysterium, hvorfor Janne og Steen Grum-Jensen begge fik konstateret type 1-diabetes inden for få dage. De kan se fordele ved, at de begge har fået diabetes, men ville hellere være sygdommen foruden.
Da Janne Grum-Jensen var til lægen med sin søn i 2007, spurgte lægen, hvordan hun havde det. Det var et
godt spørgsmål, for hun havde det faktisk mærkeligt. Hun var tynd, men havde tabt sig uden forklaring. Hun var træt og skulle hele tiden tisse. Janne fik en henvisning til blodprøvetagning på sygehuset. Det tog et par uger, før hun fik taget sig sammen og kom afsted, og det viste sig, at hun havde et fasteblodsukker på 23.
Janne havde fået type 1-diabetes og blev indlagt på Hillerød Sygehus.
Indlagt på samme stue
Da hendes mand Steen besøgte hende, spurgte han ind til hendes symptomer. Og han kunne mærkeligt nok nikke genkendende til dem alle.
– Jeg begyndte at blive opmærksom på, at jeg også drak rigtig meget, men jeg ville ikke rigtig acceptere det, for man kender jo alle sammen dem, der også har en sygdom, når man fortæller om det, forklarer Steen Grum-Jensen.
Det er OK for os at sige: Mål lige dit blodsukker, når den anden bliver kort for hovedet
Han tog tilbage på arbejdet, og mens han talte i telefon, målte hans kollega, der selv har diabetes, hans blodsukker. Blodsukkermåleren viste et blodsukker på 15. Da Steen lagde røret på, sagde hans kollega:
”Jeg tror, du skal se at komme til lægen”.
Dagen efter lå Steen og Janne på samme stue på Hillerød Sygehus og fik insulin. Og sammen skulle de nu til at sætte sig ind i, hvad det ville sige at leve med diabetes.
Vi hjælper hinanden
Både Janne og Steen er enige om, at det ikke har ændret deres forhold, at de har fået diabetes.
– Det havde nok været en anden historie, hvis det kun var en af os, der havde fået diabetes, siger Janne.
Steen tilføjer:
– Det er OK for os at sige: Mål lige dit blodsukker, når den anden bliver kort for hovedet. Vi bliver ikke sure på hinanden, når vi giver hinanden gode råd, og det er naturligt for os, at vi hjælper hinanden med at tælle kulhydrater og huske på diverse diabetesting. Det ville måske være sværere at tage imod gode råd fra en, der ikke selv har diabetes.
Selvom der er fordele ved, at de begge lever med diabetes, ville de ønske, at de ikke havde fået sygdommen.
– Diabetes er virkelig en stressende sygdom. Man skal hele tiden tænke over, hvad man gør, og handle på det for at forsøge at holde et lavt blodsukker eller følgesygdommene for døren. Og det kan være besværligt at spise ude, fordi man ikke ved, hvor mange kulhydrater der er i maden. Det er lettere at spise hjemme ved sin køkkenvægt, men sådan gider man jo heller ikke at leve. Det er en hård sygdom, siger Janne.
Forurening? Virus? Chok?
Steen og Janne Grum-Jensen er, ligesom sikkert mange andre læsere af dette magasin, meget interesserede i, hvad der er årsag til, at man får diabetes. Også mange læger har gennem tiden fundet parrets historie interessant.
– Først tænkte jeg, at vi måtte have været udsat for forurening. Senere har jeg tænkt, om vi mon har haft samme virus? Jeg har også hørt, at type 1-diabetes kan blive udløst af et chok. Min mor døde pludseligt, efter et kort sygdomsforløb af kræft i bugspytkirtlen, et halvt år før, vi fik diagnosen. Det var et stort chok for mig, fortæller Janne.
Men indtil videre er der ikke nogen god forklaring.