Vi har en dyb forståelse for hinanden

Maria Hollænder Samuelsen er særligt taknemmelig for at have været med på et af Diabetesforeningens kurser.

Kort tid efter hun havde fået konstateret type 1-diabetes, deltog hun i et kursus for unge med type 1-diabetes, og mødte Anders Grøn Pedersen. Efter tre måneder flyttede de sammen, og efter to år blev de forældre til William.

Jeg kan ikke snyde Maria

Kærligheden, og det at være to om at have og kende diabetes, gør en stor forskel i både Anders og Marias liv.

– Mit blodsukker er blevet meget bedre, efter Maria er kommet ind i billedet. Hun holder styr på mig, siger Anders Grøn Pedersen, der fik diabetes, da han var syv år.

Da han var omkring 18 år, begyndte det at gå skævt med blodsukkeret, og han har været indlagt med syreforgiftning fem gange. Sidste gang for tre år siden var det tæt på at ende helt galt. Anders havde været syg med influenza og havde forvekslet en syreforgiftning med almindelige influenzasymptomer.

Han var meget syg, da han kom på hospitalet.

Mit blodsukker er blevet meget bedre, efter Maria er kommet ind i billedet. Hun holder styr på mig

Det skete, lige inden han mødte Maria. I dag kan Anders ikke på samme måde undgå at opdage, når noget er galt.

– Jeg kan ikke snyde Maria. Hun kender lyden, når jeg stikker mig eller tager insulin. Så jeg kan ikke springe over og bare sige, at jeg har taget insulin, siger Anders, der synes, at det er en stor fordel at være to, der har diabetes:

– Nok mest for mig. Selvom det burde være omvendt, når det er mig, der har haft diabetes længst.

Jeg slapper mere af

Maria Hollænder Samuelsen giver ham ret. Der er næsten kun fordele ved at være to.

– Vi har en dyb forståelse for hinanden, siger hun.

– Jeg kan for eksempel godt blive irriteret, når jeg får højt blodsukker. Men signalerne på en dårlig blodsukkerdag, er der forståelse for. Og har jeg lavt blodsukker, skal jeg ikke forklare. Så kommer han bare med et glas juice.

Mange synes, at sukkersyge er noget lort, men sådan skal man ikke tænke. Man skal tænke, at det er en del af ens liv

Anders’ positive og ubekymrede indstilling til livet med diabetes er så småt begyndt at smitte af på Maria.

Men, de er stadig forskellige på det punkt.

– Mange synes, at sukkersyge er noget lort, men sådan skal man ikke tænke. Man skal tænke, at det er en del af ens liv, siger Anders.

Han kan også godt lide at lave lidt sjov med diabetes. For hvor mange kan lige lave et væddemål med sin kæreste om at: ”Hvis dit blodsukker er højere end mit – så skylder du mig massage!”

Maria er mere bekymret anlagt og blev meget bange, da hun fik diagnosen.

– Jeg blev madforskrækket og spise nærmest kun icebergsalat i den første tid. Jeg forestillede mig, at jeg ville miste mine ben. Men Anders har med sin holdning fået mig til at slappe mere af.

Giver vi sygdommen til William?

I dag er Maria og Anders forældre til lille William på snart et år. Maria tænker rigtig meget over risikoen for, at William får diabetes. Det bekymrer hende. Anders er ikke så urolig. Både hans farfar og onkel har også type 1-diabetes.

Anders har med sin holdning fået mig til at slappe mere af

– Jeg håber ikke, at William får sukkersyge. Men, hvis han gør, er han i hvert fald i trygge hænder her hos os, siger han.

De økonomiske omkostninger ved at begge har diabetes er en ulempe, de begge har fået øje på.

– Den medicin, vi er tvunget til at købe, er dobbelt op, når vi er to. Og de store mængder af juice og ekstra mad, som vi skal have liggende alle vegne. Det føles som penge ud ad vinduet, siger Anders.

Men parret er enige om, at fordelene klart opvejer ulemperne.