Klar besked fra diabeteslægerne: Flere skal tilbydes sensor

Diabeteslægernes faglige selskab udvider målgruppen for sensorbaseret glukosemåling. Nu tæller den alle med type 1- og type 2-diabetes, der tager insulin flere gange dagligt og behandles på sygehus. Vi glæder os over, at eksperterne er på linje med Diabetesforeningen, siger forskningschef.

Sensordexcom G5
27. januar 2021 | Af Simon Festersen sfe@diabetes.dk

Alle børn, unge og voksne med type 1-diabetes samt dem med type 2-diabetes, der får langtidsvirkende- og måltidsinsulin og er tilknyttet en diabetesafdeling, bør tilbydes sensorbaseret glukosemåling, hvis de er motiveret til at bruge det dagligt.

Sanne Fisker Portræt
Sanne Fisker, overlæge ved Steno Diabetes Center Aarhus, savner et klart svar på, hvorfor politikerne ikke vil følge de lægefaglige anbefalinger.

Så klart står det skrevet i den seneste behandlingsvejledning fra Dansk Endokrinologisk Selskab (diabeteslægernes faglige selskab, red.), der udkom i slutningen af 2020. 

- Der er en stor behandlingsgevinst ved at bruge sensorbaseret glukosemåling på daglig basis, forklarer Sanne Fisker, overlæge ved Steno Diabetes Center Aarhus og tovholder for den arbejdsgruppe i Dansk Endokrinologisk Selskab, der har kigget nærmere på virkningen af sensorbaseret glukosemåling.

- Patienterne får en bedre glykæmisk regulering, det vil sige et lavere langtidsblodsukker, mindre variation i blodsukkertallene, mindre tendens til hypoglykæmi, og for mange patientgrupper giver det en højere livskvalitet. Det har flere videnskabelige studier allerede påvist.

Samme behov som type 1

Diabetesforeningen sætter stor pris på, at diabeteslægerne har udvidet deres anbefalinger, så de nu også gælder for visse personer med type 2-diabetes.

- Hvis man har type 2-diabetes og bruger hurtigtvirkende insulin, har man det samme behov for at kende sit blodsukker som dem med type 1-diabetes. At kende sit blodsukker er et godt udgangspunkt for at opnå en velreguleret diabetes og dermed forebygge langtidskomplikationer. Her kan sensorbaseret glukosemåling være til stor hjælp, og der er da heller ingen tvivl om de behandlingsmæssige fordele - uanset diabetestype, siger forskningschef Tanja Thybo og tilføjer:

- Vi mener i Diabetesforeningen, at alle personer, der tager insulin flere gange dagligt, skal have adgang til sensorbaseret glukosemåling. Så det er selvfølgelig dejligt, at diabeteslægerne nu bakker os op.

Savner svar fra politikerne

Helt konkret anbefaler diabeteslægerne den teknologi, der går under navnet CGM, oversat til kontinuerlig glukosemåling. Under den betegnelse hører nu også flash glukosemåling, forklarer Sanne Fisker.

- Men vi forholder os hverken til sensortype eller de økonomiske interesser, der nu engang måtte være. Anbefalingerne baserer sig udelukkende på lægefaglig evidens og principperne bag sensorbaseret glukosemåling, og vi kan jo se, at det er den bedste behandling, fastslår hun.

Men når der nu foreligger så stærk dokumentation på området, hvorfor har alle så ikke bare fået stukket en CGM i hånden, fristes man til at spørge?

- Det er ingen hemmelighed, at det i sidste ende handler om økonomi, og hvem der skal have udgiften til sensorbaseret glukosemåling. Her har vi desværre ikke så meget at skulle have sagt. Men vi savner alligevel et klart svar på, hvorfor politikerne vælger ikke at følge de lægefaglige anbefalinger, afslutter Sanne Fisker.