Ditte Gråbøl: Diabetes griber ind i din frihed

Jeg ønsker bestemt ikke at få medynk. Og det tror jeg heller ikke, at andre med diabetes gør. Men man må gerne sige: Du er eddermame sej! – til dem der har diabetes. For det ER synd.

Ditte Graaboel
03. november 2022 | Af Sara Hartmann Sivertsen | Foto: Andreas Brandrup Elkjær shs@diabetes.dk

- Mange uden diabetes tror, at det værste det er det her med at stikke sig. Men det at stikke sig er det mindste.

Diabetes griber ind i din frihed – og din personlighed. Du kan ikke bare falde i søvn på sofaen. Du skal vågne op, tage dit blodsukker og din insulin. Du har skrækken for følgesygdomme på den ene side og angsten for at falde om med insulinchok på den anden side.

Når det er sagt, er alle de gode ting i mit liv kommet, efter jeg har fået diabetes. Jeg har fået begge mine børn, min uddannelse og et godt arbejdsliv.

Jeg var meget ulykkelig i den første tid efter diagnosen. Jeg syntes, diabetes var en røvsyg sygdom, der skulle tvinge mig til at leve med mådehold. Jeg var bange for at blive kedelig.

Heldigvis havde jeg fantastiske venner og forældre, som støttede mig i, at jeg kunne, hvad jeg ville – og at jeg selvfølgelig skulle søge ind på skuespillerskolen for fjerde gang.

Og så kom jeg ind. Med diabetes.

-- Artiklen fortsætter efter videoen --

Ditte Graaboel Uden Baggrund
Ditte Gråbøl er skuespiller og diabetes-ambassadør.
Diabetes er en sygdom med indbygget dårlig samvittighed – hvor du føler, at du aldrig har lavet lektier. Og det er lige meget, hvor godt du passer den, du slipper aldrig for den dårlige samvittighed.

Da jeg som ung skuespiller spillede på Aalborg Teater, sagde instruktøren Peter Langdal noget til mig, som har haft stor betydning for, hvordan jeg ser på min diabetes. Han sagde:

”Jeg tror sgu, det er meget godt, at du har sukkersyge, for ellers havde du hængt deroppe under loftet hele tiden.”

Det var fantastisk sagt. For jeg VAR meget flagrende. Det kunne ikke blive vildt og skørt nok. På den måde har diabetes hjulpet mig i denne her branche, hvor der er mange følelser uden på tøjet.

For eksempel ved nervøsitet op til en premiere. Lige inden jeg skal på scenen, så er der altid noget, der er vigtigere, og på en eller anden måde spiller hovedrollen – og det er spørgsmålet: Hvordan ligger mit blodsukker? Det er en meget konkret opgave, der tager toppen af den ikke særlig effektive nervøsitet, man kan have.

-- Artiklen fortsætter efter videoen --

Uropatruljen troede, jeg var på stoffer

Jeg er meget insulinfølsom og har haft MANGE insulinchok.

En nat vågnede jeg på gaden kun iført trusser.

Uropatruljen kom forbi og troede, jeg var på stoffer. De hev mig med op i min lejlighed og mødte barnepigen, der kunne fortælle, at jeg havde sukkersyge.

Ja, det hed det altså dengang. Jeg kom på skadestuen med en kropstemperatur på 32 og en brækket næse.

Det kan ske, og derfor er det SÅ vigtigt at få fortalt, at en person med lavt blodsukker eller insulinchok let kan forveksles med en der er alkohol- eller narkopåvirket. Og at folk, der ser en med lavt blodsukker, kan hjælpe ved at give noget sukker, f.eks. en juice eller noget cola – IKKE Zero! 

-- Artiklen fortsætter efter videoen --

Besparelser gør mig trist og sur

For et halvt år siden fik jeg en sensor. Den giver mig en fantastisk tryghed i forhold til om mit blodsukker er på vej ned eller op. Og den gør min mand og børn trygge. Den vil jeg for alt i verden ikke undvære.

Men den vildeste forandring var, da jeg som gravid for første gang fik et blodsukkerapparat med hjem fra hospitalet. De første år af min diabetes-karriere var jo helt uden blodsukkermålinger derhjemme.

Det er ret vildt at tænke på, hvor meget der er sket med diabetesbehandlingen i min tid.

Det gør mig trist og sur, at der i dag bliver sparet på bevillinger til moderne sensorer og insulintyper. Folk er pisse gode til at leve med diabetes uden at være til besvær. Men hvis diabetes ikke bliver behandlet ordentligt, ender du i kørestol.

Første gang jeg fik insulinchok, var et par dage efter, jeg havde fået diagnosen og var indlagt på Hvidøre (i dag Steno Diabetes Center, SDCC).

Det var planlagt, for jeg skulle mærke, hvordan et lavt blodsukker føltes. Så der stod læger og sygeplejersker omkring mig, mens de med vilje gav mig for meget insulin. Faktisk ret smart at lære følelsen at kende, når man ikke havde en blodsukkermåler selv. Men også ret vildt!

Det gør mig trist og sur, at der i dag bliver sparet på bevilliger til moderne sensorer og insulintyper. Folk er pisse gode til at leve med diabetes uden at være til besvær.

Men hvis diabetes ikke bliver behandlet ordentligt, ender du i kørestol. Mister dit syn. Eller det der er værre. Det er bare et dumt sted at spare.

AMBASSADØR SKILT Web
Marie Carmen Koppel

Jeg kan virkelig blive træt af velmenende råd

Soul- og gospelsanger Marie Carmen Koppel, der har type 1-diabetes, oplever, at få råd om livsstil, når hun fortæller, at hun har diabetes – og det er hun ikke vild med. Hun oplever, at diabetes skaber en ensomhed på det mentale plan, som er svær at forklare for andre. Det vil hun gerne sætte fokus på, som ambassadør.

Klik her og læs Marie Carmen Koppels historie

Anna Stokholm

Jeg er glad for at vide, at jeg har type 2-diabetes i generne

Der er mange forskellige måder at gribe det an på, når man får type 2- og graviditetsdiabetes. Der er mange fordomme og myter – og det kan være svært at navigere i. Skuespiller Anna Stokholm håber, at hendes – og hendes fars – historie kan hjælpe andre.

Klik her og læs mere om Anna Stokholm

Lars Christian Lilleholt Web

Jeg fortryder, jeg ikke gik til lægen noget før

Folketingspolitiker Lars Chr. Lilleholt fortæller sin historie igen og igen for at hjælpe andre. Han havde måske ikke mistet sin storetå, hvis han havde opdaget sin type 2-diabetes tidligere.

Klik her og læs Lars Chr. Lilleholts historie

Christina Krzyrosiak Web

Diabetes kan vendes til noget positivt

Borgmester Christina Krzyrosiak Hansen kender følelsen af at være ensom og at gå med diabetes-bekymringer alene. Men hun er overbevist om, at jo mere vi taler om det, og viser det til andre, jo nemmere bliver det at leve med det.

Klik her og læs Christina Krzyrosiak Hansens historie

Lasse Dein Web

Sensoren giver sindssygt meget mening

Skuespiller og musiker Lasse Dein ved, at det er forskelligt fra kommune til kommune, om man kan få lov til at få en sensor. Det synes han, at vi skal gøre noget ved.

Klik her og læs Lasse Deins historie

Maria Winther Nørgaard

Der er en dobbelthed i at leve med type 1-diabetes

Skuespiller Maria Winther Nørgaard oplever, at når hun fortæller andre, hvor indgribende en sygdom diabetes er, så bliver de overraskede. Hun synes, det er en svær balance, hvor meget man skal fortælle – og hvor meget sygdommen skal have lov til at fylde.

Klik her og læs Maria Winther Nørgaards historie

Jakob Sveistrup

Børn må IKKE ikke stå alene med ansvaret for deres type 1-diabetes

Musiker og skolelærer Jakob Sveistrup ønsker sig, at han kan sige: "Den tager jeg", når hans datter kæmper med diabetes. Men det kan man ikke, og det hjælper hende desværre ikke.

Klik her og læs Jakob Sveistrups historie

Elias Munk Web

Skammen forsvandt fuldstændig

Skuespiller Elias Munk synes, at han har rigtig mange grunde til at blive ambassadør for Diabetesforeningen. Men hvis der bare er ét barn, der har det, ligesom han havde det som barn, og som gennem hans historie kan se: Du er ikke alene – så er det det hele værd.

Klik her og læs Elias Munks historie

Diabetes-ambassadører

Vores diabetes-ambassadører har alle selv diabetes inde på livet. De vil sammen med os kæmpe for at kaste lys på de usynlige og uundgåelige diabeteskampe – og kæmpe for at fjerne de unødvendige.

Selvom diabetes er en sygdom i kraftig vækst, er det på mange måder en usynlig sygdom. 

Det vil vi lave om på – så alle med diabetes kan få den rette hjælp, og sygdommen kan fylde mindst muligt.

Klik her, og læs mere

Din hjælp redder liv.

kr