Lige da jeg var blevet borgmester, ville jeg ikke have, at nogen skulle tage særlige hensyn til mig. Min diabetes skulle ikke stoppe mig i noget. Og jeg ville ikke fremstå anderledes end andre.

Jeg har derfor siddet til mange møder og haft det rigtig skidt. Jeg tror, at rigtig mange med diabetes kender den følelse. ”Ej, jeg skal ikke forstyrre – jeg må bare klare det.” Og det er helt misforstået.

I dag passer jeg bedre på mig selv. Jeg ved nu, at det er vigtigt, at min diabetes kommer i første række. Det bruger jeg meget energi på at stå ved: Nu skal jeg have den juice – og så må I lige vente lidt.

-- Artiklen fortsætter efter videoen --

Jeg tror helt ærligt ikke, at jeg var blevet borgmester som 25-årig, hvis ikke jeg havde haft diabetes.

Der er rigtig mange træls ting ved diabetes. Lavt blodsukker, højt blodsukker – udsving i løbet af dagen. Når du er i skole, på arbejde eller til sport – eller hvad du nu end laver – så skal du både koncentrere dig om det, du laver, samtidig med at du hele tiden skal tænke på:

Hvornår spiste jeg sidste gang?

Hvor mange kulhydrater var det?

Fik jeg den rigtige mængde insulin?

Har mit humør været med til at påvirke mit blodsukker?

Konstant er der sådanne tanker. Det er ikke særlig rart, men jeg fandt på et tidspunkt ud af, at det kan vendes til noget positivt.

For os med diabetes kan tænke på rigtig mange ting på samme tid, vi er vant til at tage svære og store beslutninger. Og vi er blevet tvunget til at lytte til vores krop. Jeg har lært meget af at leve med diabetes.

-- Artiklen fortsætter efter videoen --

Børn og unge skjuler deres diabetes

Det er gået op for mig, at rigtig mange børn og unge skjuler deres diabetes. Og tror, at de ikke kan få opfyldt deres drømme på grund af den, for eksempel at de ikke kan rejse – ikke kan få de jobs, de drømmer om.

Den vigtigste diabeteskamp for mig er at få vist dem, at de kan gøre og blive, lige hvad de vil.

Det er derfor, at jeg viser min chip på armen frem med stolthed – og derfor, at den kjole jeg havde på, da jeg skulle til hofbal hos dronningen, ikke havde nogen ærmer.

Jeg vil vise, at vi er rigtig mange, der har diabetes.

-- Artiklen fortsætter efter videoen --

Sensor til alle – færdig, punktum, slut

Stod det til mig, skulle alle med diabetes bare have mulighed for at få en chip. Færdig, punktum, slut. Fordi det er simpelthen livsforandrende. Det er ikke så længe siden, jeg fik min chip (sensor.)

Jeg er vildt bekymret over, at det er så svært for os med diabetes at få det udstyr, vi har brug for.

Først fik jeg afslag – i den kommune hvor jeg selv er borgmester – senere fik jeg den af regionen.

Jeg troede, jeg havde styr på min diabetes, indtil jeg fik min chip og så, hvor godt jeg faktisk kunne blive reguleret. Den har jo forandret mit liv. Jeg sover meget bedre. Min kæreste siger, at jeg er i bedre humør. Kommunaldirektøren har sagt, at han synes, at jeg er blevet meget mere rolig. Det handler jo om, at jeg har fået et stabilt blodsukker.

Jeg vil kæmpe for at få lavet reglerne om, så alle med diabetes kan få det udstyr, de har brug for. Måske er det dyrt at investere i til en start, men på sigt slipper vi jo for alle mulige farlige sygdomme, som man ellers kan få.