Jeg var til fest, og var iklædt nogle lidt for stramme sko, og der kom en lille rift i storetåen. Jeg tog til lægen og fik en forbinding på. Og jeg troede, at alt var fint. Men efter 14 dage blev jeg ekstremt syg.

Jeg havde betændelse i kroppen, som stammede fra storetåen, og i løbet af fire dage førte det til, at man var nødt til at amputere storetåen, så det ikke spredte sig til foden og benet.

Jeg mærker ikke riften i tide, fordi jeg ikke har nogen følesans i mine fødder. Jeg har nemlig fået en af de ubehagelige følgesygdomme til type 2-diabetes, neuropati – også kaldet nervebetændelse – i mine fødder og ben.

Tabu for mange

Da jeg var sygemeldt fra Christiansborg på grund af amputationen, meldte jeg offentligt ud, at det var på grund af, at jeg har type 2-diabetes. Aldrig har jeg fået så meget opmærksomhed.

Og folk, som jeg kendte godt, kom pludselig og fortalte mig, at de også har type 2-diabetes, men at det ikke er noget, de taler om, da de er bange for konsekvenserne.

På den ene side overraskede det mig, og på den anden side kender jeg det godt lidt selv. Jeg har oplevet, at folk spørger, om jeg ikke er for syg til at arbejde, fordi jeg har type 2-diabetes.

Og det er en misforståelse. Man kan sagtens passe sit arbejde og bidrage til samfundet, selvom man har type 2-diabetes, hvis man er godt behandlet. Jeg arbejder meget og engagerer mig i alt, hvad jeg kan – og det kan jeg kun gøre, fordi min diabetes er reguleret.

Vi skal tale mere om type 2-diabetes

Jeg oplever, at det at tale om type 2-diabetes er forbundet med forhindringer for nogen. Måske fordi man føler skam, eller at det er noget, man har pådraget sig selv. Og det er jo helt forkert. Forskning viser, at type 2-diabetes er ekstremt arveligt. Det er ikke noget, man skal skamme sig over. Min opfordring er helt klart, at vi skal tale mere med hinanden om type 2-diabetes. Det er sådan, vi kan skabe kendskab og forståelse – og på sigt få sygdommen afstigmatiseret.

Jeg fortæller min historie igen og igen, fordi jeg håber, den kan hjælpe andre.

Mit budskab er: Gå til lægen, og få målt dit blodsukker, især hvis nogen i din familie har type 2-diabetes. Fordi jo tidligere type 2-diabetes opdages, des bedre mulighed er der for at leve godt og undgå de ubehagelige følgesygdomme.

Vi ved, at der går op imod 100.000 danskere rundt med type 2-diabetes uden at vide det. Jo før de finder ud af det, jo bedre kan de komme i behandling – og komme videre med deres tilværelse.

Og hvis du allerede har sygdommen, så håber jeg, at min historie kan motivere dig til at gøre, hvad der skal til for at regulere dit blodsukker. Og hvis du mangler viden eller redskaber, så ræk ud til Diabetesforeningen.