Vi starter med det, man er klar til

Et af de steder i landet, man arbejder systematisk med at lave forløb til mennesker med kroniske sygdomme, er Vejen Kommune. Et af elementerne er altid at tage afsæt i personens behov.

08. juni 2022 | Af Rasmus Carlsen, Foto: Claus Bjørn Larsen nrb@diabetes.dk

Vejen Kommune er et af de steder i landet, hvor man har arbejdet systematisk med at lave forløb til mennesker med kroniske sygdomme.

TEMA: Da jeg fik type 2 …

Det er livsomvæltende at få type 2-diabetes. Den dag du går hjem fra lægen med diagnosen, har du også fået fast følge af en kronisk sygdom, der forandrer livet radikalt. Og – der findes mange beretninger om, at tiden efter diagnosen er fyldt med chok, usikkerhed, endeløse timer på nettet for at afsøge, hvad man kan spise, hvad blodsukker er, hvad kulhydrater betyder, og hvordan motion gør en forskel. Og fremtiden og risikoen for følgesygdomme. Og – ikke mindst: Hvor får jeg hjælp?

En ny undersøgelse fra Diabetesforeningen viser heldigvis, at mange mennesker, der har levet med type 2-diabetes i længere tid, har et højt vidensniveau i forhold til at tage vare på deres hverdag med diabetes.

Mén. Vi ved også fra undersøgelser og fortællinger fra dem, det hele handler om, at de fleste oplever mangel på støtte og efterlyser at få mere viden fra lægen i den første afgørende tid.

I temaet Da jeg fik type 2-diabetes sætter diabetesmagasinet fokus på den første tid efter diagnosen og livet med en kronisk sygdom. Temaet går blandt andet i dybden med, hvorfor den første tid er så vigtig, hvorfor det somme tider går skævt i mødet mellem mennesket og behandlingssystemet, og hvad vi kan gøre for at sikre, at mennesker, der får type 2-diabetes, bliver grebet på bedst mulig vis.

Steno Diabetes Center Odense har taget initiativ til at udvikle et fælles kommunalt patientuddannelses-koncept i samarbejde med Fanø, Varde, Esbjerg, Billund og Vejen. Det har været i afprøvning siden 2019 fulgt af Statens Institut for Folkesundhed. Evalueringen viser, at konceptet virker.

Et af elementerne er altid at starte med en individuel samtale. For måske er personen med type 2-diabetes for eksempel presset på hjemmefronten eller økonomien og sover derfor dårligt.

– Så kan det være en god idé at starte ved en søvnvejleder, fortæller sygeplejerske Anne Kjær Nielsen, Kronikerteamet i Vejen Kommune. Hun gør en dyd ud af at gå på opdagelse hos borgeren for at finde ud af, hvad der fylder mest. Og om der er noget, der hindrer en i ønsket om at ændre livsstil.

Hvad er du klar til

– Vi skal finde ud af, hvad man er klar til. Det er rigtig vigtigt, at vi tilpasser vores forløb, så det passer til den enkelte. Det kan handle om andre sygdomme, og det kan være arbejdstider, der skal tages hensyn til. For tiden har jeg for eksempel samtaler i telefon med en leder, der ikke har tid til at komme ind på sundhedscentret.

Det kan også være, at der er behov for et helt andet forløb. Målet er ikke, at alle skal igennem et bestemt forløb og tage hele pakken. Der er i stedet fokus på, om timingen i borgerens liv er den rette, og at alle får den hjælp, de har brug for. Teamet har derfor en stor berøringsflade og samarbejde med de andre kommunale tilbud, for eksempel stressforløb, hjemmebesøg og de lokale foreningstilbud i kommunen.

Få historierne hjem til dig

Denne artikel er særligt udvalgt fra medlemsmagasinet Diabetes. Som medlem af Diabetesforeningen modtager du magasinet fire gange om året, og ved indmeldelse får du det seneste magasin med i velkomstpakken.

Bliv medlem

Det er holdundervisning, og den strækker sig over otte uger med en opfølgning på holdet nogle måneder senere. De første fire gange mødes man på tværs af diagnoser, så mennesker med KOL og knogleskørhed er sammen med mennesker med type 2-diabetes.

Her er fokus på at mestre tilværelsen med en kroniske sygdom, at ændre vaner og livsstil, at se på sit netværk og få inspiration af hinanden. Efter det samles man efter sin diagnose og får mere viden om sygdommen, medicinen, kosten og fysisk aktivitet.

Kronikerteamets erfaring er, at når man blander diagnoserne, viser det sig altid, at man har rigtig meget tilfælles uanset sygdom. Nogle oplever, at de pludselig ikke er så alene med deres oplevelser, følelser og begrænsninger. De kan være blevet rystet i deres opfattelse af egen identitet og kan få rigtig meget ud af at tale med andre i samme båd som dem selv og dele erfaringer.

Rejseholdet

Når forløbet hos Vejen Kommune er slut, sørger kronikerteamet for, at så mange som muligt kommer godt videre.

Målet er ikke, at alle skal igennem et bestemt forløb og tage hele pakken. Der er i stedet fokus på, om timingen i borgerens liv er den rette, og at alle får den hjælp, de har brug for.

Anne Kjær Nielsen, sygeplejerske

– Nogle vil gerne ringes op eller komme forbi tre måneder senere, og så arrangerer vi det. Andre skal have hjælp til finde en sportsgren, de kan dyrke på deres egne præmisser og så hjælper vores fysioterapeut med det, siger hun.

Den eneste udfordring er alle dem, kronikerteamet aldrig ser. Enten fordi de ikke dukker op, eller fordi de slet ikke er blevet henvist. Derfor er kronikerteamet begyndt at registrere, hvor henvisningerne kommer fra. Og hvis der er et lægehus eller en sygehusafdeling, der henviser ingen eller meget få, så undersøger de hvorfor. Nogle gange kan årsagen være, at man ikke kender tilbuddet, andre gange er det tilfældigheder eller personaleudskiftning.

– Men hvis bare vi får henvist flere med kroniske sygdomme til os, så kan vi hjælpe de fleste af dem eller sende dem videre til et andet relevant tilbud. Vi har derfor lavet et rejsehold, som blandt andet tager ud til lægehusene, lyder det fra Anne Kjær Nielsen.

Forløbet med patientuddannelsen hedder ”Lev livet med type 2-diabetes” og 17 ud af 22 kommuner i Region Syddanmark har helt eller delvist taget konceptet i brug.

Find evalueringen på sdco.dk

Ikke mere fy-fy!

Niels Larsen, lagermedarbejder, type 2-diabetes

Niels Larsen har haft type 2-diabetes i mere end 20 år. I dette forår har han fulgt et kronikerforløb i Vejen Kommune.

– Da jeg fik diabetes, var jeg på et tredages kursus, hvor vi blev fyldt med information om alt det, vi ikke måtte, fortæller den i dag 63-årige tidligere lagermedarbejder fra Holsted.

– Det havde ikke den store effekt, og selvom jeg dagligt cyklede på arbejde, 19 kilometer hver vej fra Holsted til Vejen, kneb det med at holde fingrene fra slik. Jeg ville hellere i slikskabet end i pillekassen, og det var dejligt nemt, når jeg var alene hjemme, når min kone havde aftenvagt. Men forløbet hos Vejen Kommune ændrede meget. Jeg fik et søvnkursus, talte med en diætist og fik hjælp til at komme ud af nogle af de dårlige vaner. Og jeg er også begyndt at spise nogle flere gulerødder. Jeg fik nogle gode aha-oplevelser, og jeg lærte mere om, hvor mit blodsukker skal ligge. Det var der ikke rigtig nogen, der havde fortalt mig ret meget om før. Og udsigten til måske at ende i en kørestol, som flere af mine familiemedlemmer, fik mig til at holde fast i de gode vaner.

Efter en operation i skulderen måtte Niels holde op med at arbejde, men han cykler stadig en god cykeltur et par gange om ugen.

– Og så gør jeg mange ting med måde. Jeg behøver ikke at følge kostplanen helt, når jeg er til konfirmation.

Niels Larsen måler sit blodsukker morgen og aften i de perioder, hvor han føler sig ekstra tørstig og træt og går til løbende kontrol hos sin læge hver tredje måned.

Holdånden hjælper

Susanne Jensen, type 2-diabetes

I efteråret 2021 var Susanne Jensen, 59 år, til sit årlige servicetjek hos lægen. Kort tid efter fik hun konstateret type 2-diabetes og blev med det samme henvist til et kronikerforløb i Vejen Kommune.

– Det har virket rigtig godt for mig. Jeg lærte hurtigt, hvad jeg selv kan skrue på, og jeg er faktisk helt holdt op med at ryge, siger hun med stolthed i stemmen.

– Ud over forløbet hos kommunen deltager jeg hver uge på et motionshold, og det hjælper på motivationen. Det er min ansvarsfølelse. De ved, jeg er booket, og så møder jeg op. Jeg vil jo også godt se mine børnebørn blive konfirmeret, siger Susanne Jensen, der ikke er i tvivl om, at den hurtige indsats har gjort en stor forskel, selvom det med vanerne er svært.

– Men jeg har lært, at en lille gåtur er bedre end ingen gåtur, og at jeg skal gøre det i mit eget tempo og for min egen skyld. Og det har været rigtig rart at finde ud af, at man faktisk må rigtig meget, når man har diabetes, bare det er med måde og ikke for meget. Det har gjort det lidt mere overskueligt.

Susanne Jensen måler sit blodsukker i forbindelse med løbende besøg hos lægen.