Historier om diabetes gives videre til politikerne

Du har rakt hånden op. Nu bliver din stemme hørt. Diabetesforeningen har sat ansigter på tallene, der viser uligheden. Historierne er samlet i en bog, som adm. direktør Claus Richter i de kommende uger giver videre til de politikere, der kan skabe forandringer.

Claus Richter fra Diabetesforeningen med bog med personlige fortællinger om diabetes
06. februar 2026 | Af Gitte Laasby [email protected]

Når du lever med diabetes, mærker du hurtigt, hvis systemet ikke hænger sammen. Så er ulighed i diabetesbehandling ikke bare tal. Det er hverdage, der bliver sværere end nødvendigt.

Det har engageret tusindvis af mennesker med diabetes i kampagnen Ræk hånden op.

Læs mere om kampagnen

Nu har Diabetesforeningen samlet historierne, der viser, at der er mennesker bag de data, som viser, at der er geografisk ulighed, og at det er postnummeret, der bestemmer behandlingen.

Bogen bliver i de kommende uger givet videre til politikere i regioner og sundhedsråd. De er med til at beslutte, hvordan diabetes behandles, og hvad man får tilbudt. Det er også dem, der skal sørge for, at hjælpen er den samme, uanset hvor du bor.

– Når mennesker med diabetes deler deres historier, forpligter det. Fortællingerne viser tydeligt, hvor systemet halter. Det er præcis dét, vi vil have politikerne til at se og handle på, siger Claus Richter, adm. direktør i Diabetesforeningen.

image-text
Haanden Op Bog Forside

Mød ansigterne bag hænderne

Bogen her er til, fordi ulighed i diabetesbehandlingen ikke bare er tal i et regneark. Den har ansigter. Navne. Stemmer. Læs fortællingerne fra dem, som lever med konsekvenserne af et sundhedsvæsen, der ikke behandler ens behov ens.

Historierne tages alvorligt

Claus Richter har netop overrakt bogen til Torben Hollmann, der er formand for sundhedsråd Østsjælland og Øerne.

–  Det kræver en indsats at rette op på ulighed i diabetes-behandlingen både geografisk og socialt, siger Torben Hollmann. Jeg vil knokle for, at den, som har mest behov, også får den hjælp, der skal til. Og målet er, at der ikke skal være ulighed. Hverken når det kommer til behandling tæt på, som f.eks. patientuddannelse, eller teknologi, som kan give bedre liv.

De samme problemer går igen

Historierne sætter ansigter og stemmer på det, som data allerede viser: AID-pumper bliver tildelt geografisk skævt, og der er ulige adgang til patientuddannelse.

Mange fortæller, at:

  • adgangen til automatiske insulinpumper (AID’er) og sensorer afhænger af postnummer
  • de ikke fik hjælp og vejledning om f.eks. kost, da de blev diagnosticeret med type 2-diabetes. De stod alene med diagnosen
  • de måtte skifte hospital eller læge for at få den rette behandling
  • teknologi giver tryghed og et mere stabilt blodsukker, og det forebygger følgesygdomme

Det viser, at systemet i dag behandler ens behov forskelligt.

Fra “held og lykke” til kamp for hjælp

Flere med type 2-diabetes fortæller, at de fik en diagnose og en recept, men ellers blev sendt hjem uden viden eller støtte.

Astrid Albæk fra Skjern skriver, at hun fik metformin og et “held og lykke”. Helle Melgaard fra Aarhus fortæller, at hun måtte skifte læge for at få basal information og hjælp til at leve godt med type 2-diabetes.

Andre som Ellinor Kruse fra Odense har fået et kursus, konkrete redskaber og opfølgning. Og det har gjort en verden til forskel.

– Det viser, at løsningerne findes. De bliver bare ikke tilbudt alle, siger Claus Richter.

– Vi kan se, at folk får bedre liv med type 2-diabetes, når de får gode forløb med patientuddannelse. Derfor er vi glade for, at alle nu får ret til det med kronikerpakkerne. Men sundhedsrådene skal sørge for, at tilbuddene har en høj kvalitet og er tæt på.

Læs mere om de nye rettigheder for mennesker med type 2-diabetes

Teknologi er ikke luksus

For mange med type 1-diabetes fylder kampen for adgang til teknologi meget.

Flere, som Madicken Ebbe Sandin fra Odense, fortæller, at pumper og sensorer har givet mindre diabetesstress, bedre søvn, mere frihed og større tryghed i hverdagen. Det er også med til at forebygge følgesygdomme. Alligevel afhænger adgangen ofte af, hvor man bor.

– God sundhedspolitik måles ikke på intentioner, men på om mennesker med kronisk sygdom faktisk får adgang til den behandling, der virker, siger Claus Richter.

Stemmerne skal helt ind i mødelokalerne

Bogen samler historier fra mennesker med type 1-diabetes, type 2-diabetes og LADA. Der er både børn, voksne og pårørende. Fælles for dem, at de vil have et sundhedsvæsen, der ser mennesket og ikke kun postnummeret.

I de kommende uger fortsætter Diabetesforeningen med at give bogen videre til politikere rundt om i landet.

– Medlemmernes historier viser, hvor der er mulighed for at gøre en positiv forskel, og hvordan bedre løsninger kan komme både mennesker og sundhedssystemet til gavn, siger Claus Richter.

Læs mere om, hvilken hjælp du kan få til din diabetes