MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Symptomer på diabetes 2

Symptomerne på diabetes 2 kan være:

  • Øget tørst
  • Hyppig vandladning
  • Kløe
  • Infektion i hud og slimhinder
  • Kvalme
  • Træthed
  • Føleforstyrrelser
  • Synsforstyrrelser
  • Vanskelig heling af sår
  • Forringelse af den almene helbredstilstand

Symptomerne er svære at opdage

Symptomerne på diabetes 2 kan være svære at opdage. De udvikler sig langsomt – fra måneder til år, og er i starten relativt svage. Derfor fejltolkes de ofte som alderdomstegn eller som en almindelig skavank, der efterhånden er blevet accepteret og forblevet ubehandlet. Sygdommen kan derfor også have været til stede i kroppen i mange år, før den bliver diagnosticeret ved en tilfældighed. Det kan være ved et lægebesøg, hvor en skavank viser sig at være en komplikation til en hidtil uopdaget type 2-diabetes.

Hvad er min risiko for at få diabetes 2?

Svar på 7 spørgsmål i vores risikotest og se, hvilken risikogruppe, du ligger i. Testen gælder kun for voksne over 18 år.
Test din risiko

Hvordan stiller lægen diagnosen diabetes 2?

Det er din læge eller sygehuset, der stiller diagnosen type 2-diabetes på baggrund af en blodprøve, der angiver et gennemsnitligt tal for dit blodsukker de seneste tre måneder. Tallet kaldes for langtidsblodsukkeret (HbA1c).

For at sikre, at diagnosen stilles korrekt får du taget to prøver på to forskellige dage. Blodprøverne sendes til et laboratorium, og du får reaultaterne få dage efter.

Ligger dit langtidsblodsukker på eller over 6,5% (48 mmol/mol), kan lægen stille diagnosen diabetes.

Video: Katten Brom har symptomer på diabetes

"The Diabetes Cat Song" er lavet for at være med til at udbrede kendskabet til symptomerne på diabetes. Katten Brom har symptomer - se med i filmen:



[Varighed 01:05 min]

Jeg er ny med diabetes 2

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes